forfjamset, part. adj. [fωrˈfjam'sət] (jf. fjamse, forfjamske(t); nu næppe br.) 1) befingret; begramset (jf. forfjasket). De fleste Mandfolk ligner en forfjamset Rose. PMøll.(VilhAnd.PM.I.146). 2) forvirret; forstyrret. VSO.II.65. *ved sin Nøgenhed gjort reent forfjamset, | Som efter Figenbladet rundt han gramsed. PalM.VI. 314.