fler-stemmig, adj. [-ˌsdæm'i] adv. d. s., -t ell. † -en.1) (nu l. br.) om lyd: som frembringes af flere stemmer paa een gang. den Talende (blev) afbrudt . . ved en fleerstemmig Gjentagelse af Ordet. Blich.(1846). II.61. jf.: naar hele Tiden eenstemmigen og fleerstemmigen fordrer en ny Psalmebog . . saa maa der gjøres Noget. Kierk. VII.416.  2) ♫ om musik: som er udsat for ell. udføres af flere stemmer. Uhret slog sex klare Slag og spillede et lille fleerstemmigt Stykke. Winth.Nov.88. *De synger en flerstemmig Sang. Drachm.SH.124. (mods. -en-, jf. mangestemmig ).   2 om musik. se ogs. u. I. Sang 1.1, Sats 3.2, Sættelse 2.1.