fjumre, v. -ede. (jf. fjumle, fjumret S, fjumse S, forfjumret S; dagl.)
gøre noget på en usikker, forvirret ell. klodset måde. hvem havde stillet ham hen ved Disken, hvor den gamle Værtinde med Dobbelthagen fjumrede rundt? TomKrist.KS.97. Og de .. saa for sig, hvordan hele Overklassen fjumrede rundt med tyve Tommelfingre og ikke kunde klare nogenting. Branner.L.200. en (appelsin) hver til dem, der købte alle deres varer ved vognen og ikke fjumrede over torvet til konkurrenten hveranden dag. TDitlevsen.D.144. “Fjumrer” vore kvindelige Bilister lidt i Trafiken? NatTid.26/9 1954.9.sp.1.

fjumret, adj. (jf. fjumre S; dagl.)
forvirret; usikker; tosset. Du er mig noget fjumret i Aften .. Er'et Varmen? BechNygaard.GØ.257. *(jeg) glæder mig hver Gang paa ny ved et pænt | Beløb jeg har sparet .. | ved blot at la være at være saa fjumret | at købe et Lod, men kun tænke paa Numret. PietHein.(Pol.13/3 1943.9.sp.3). Lige fra ganske lille har jeg haft det sådan, at jeg kunne blive helt fjumret, når det trak op til torden. Panduro.RT.139.