I. faa, adj. pl. [få^?] Høysg.AG.6. komp. færre [ˈfɐ̤rə] smst.56. († fære. Eilsch.Term. 36); superl. færrest [ˈfɐ̤rəsd, ogs. ˈfɐ̤r'əst] († færst. smst. Høysg.AG.56. JBaden.Gram. 105. VSO.). (run. (m. flt.) fáiR (glda. ogs. n. ent. fat, jf. no. faat), oldn. (ent.) fár (komp. færi, superl. fæstr og færstr), got. (flt.) fawai, eng. few, oht. fao; besl. m. lat. paucus, faa, ringe, gr. paûros, ringe; jf. fattes, fattig) ikke ret mange; i ringe antal; enkelte. 1) med udpræget negativ bet., som modsætn. til mange (nu især m. foreg. adv.: meget, for, kun olgn.). Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte. Matth.20.16. de fleeste skulde rette sig efter de færste (Holb.NF.II.53: de fereste). Holb.NF.(1728).II.59. Brors.11. *da har i Rigdom vi drevet det vidt, | Naar faa har for meget, og færre for lidt. Grundtv.PS.V.64. her er mange Bøger, og faa af dem koster (dvs.: tilsammen) mange Penge. sa.E.69. Hrz.D.I.183. *Skarpsindig som kun Faa og lærd som Færre. Holst. VI.300. *Blegnet er saa mangen Kind, | færre er de Faa (dvs.: mange af den lille hær er faldet). Ploug.I.104. *O vee, o vee, o Plage! | Jeg kan det godt forstaae, | At mine Levedage | De er nu ganske faa! BoisensViser.327. de færreste (i alm. i bet.: ikke ret mange) læser med virkelig forstaaelse ┆ † hand har faa sin Lige (dvs.: der er kun faa, som er hans lige) udi alle slags Regninger. Holb.Stu.II.2. (ordspr.:) Faa have Lykke, og Alle have Døden. Mau. 1545. Faa ere som Fader og Ingen som Moder. smst.1820. (talem.:) han er en mand af faa ord (dvs.: siger ikke meget; især om dem, som handler mere end de taler) ┆   (l. br.) i gen. Hans Liv var . . som Faas, et Liv rigt paa . . Nydelser. Mynst.BlS.III.287. Kierk.VII.242.   med nægtelse: ikke (saa) faa, temmelig mange. Hauch.MfB.193. I ikke faa tilfælde kommer en betydningsændring i stand ad omveje. SandfeldJens. S.94.   (sj. og udansk) † om en enkelt. Den som er mange (1871: har Mange), hans arv skal du (dvs.: Moses) formere, og den, som er faa (1871: har Faa), hans arv skal du giøre mindre. 4Mos.26.54(Chr.VI). jf.: Dands bliver Aar for Aar færre og færre. Rahb.Tilsk.1806.726. 2) som ubest. angivelse af et ringe antal (nu især i forb. nogle faa). hand var gaaen ind med faa (1871: nogle Faa) i omgangen til capellet. 2Makk.1.15(Chr.VI). Arken . . i hvilken faa, nemlig otte, Sjele bleve frelste. 1Pet. 3.20. indtil saalænge, jeg har den Ære, at see D. E. her nærværende engang inden faa Tider (dvs.: om kort tid). Gram.Breve. 59. Ew.VIII.149. *de sieldne Faa, | Som vor Gave forstaae. Oehl.L.I.25. *Har ej med de færre (i prosa: de færreste) | Vi favreste Haab! Grundtv.SS.III.434. *Fred med de Faa, som mig har kjær, | Og dem, jeg aldrig saae! Ing.RSE.VI.94. *Faa Timer endnu – da stiger igjen | Af Natten Skjærtorsdag-Morgen. Hrz.D.I.178.(poet.:) *Jesus sad med sine Faae | Ved Nadveren tilsammen. Boye.AD.III.48.

færre, komp. af I. faa.