erhverve, v. [ɐ̤rˈvɐ̤r'və] -ede. vbs. -else (s. d.), jf. Erhverv. (ænyd. erverbe (Kalk.V. 224); fra ty. erwerben; jf. Erhvervsomhed   fortrænger det ældre forhverve; især )  1) især om daglig virksomhed: arbejde ell. anvende sine evner for at tjene til sit (og sin families) udkomme; søge at skaffe sig (noget) ved arbejde. (nu især abs.). *Jeg har mig ærlig næret, | Jeg aldrig har min Næstes Gods begjæret, | Gav Hvermand Sit, erhverved ufortrøden. Heib.Poet.X.188. Ei heller har han besiddet Noget, eller erhvervet for at besidde. Kierk.XII.437. (er) Qvinden lykkeligere, fordi det nærmest er Manden, som maa erhverve. smst. VIII.282. falde de erhvervende Forældre til Byrde. AntAnd.L.229. baade Mand og Hustru erhverver. smst.178.   (jf. bet. 2.2) m. arbejdets løn som obj. ved vort Arbeide ville (vi) lovligen erhverve vort Brød. Mynst.Tale v. Præste - Vielse.¹³/₅1835.5. Den, der erhverver sit Udkomme ved at kjøbslaae. Kierk.IV.56. e. br.  2) opnaa (noget) som resultat af arbejde ell. anden virksomhed; skaffe til veje.     2.1) forskaffe (andre noget); fremskaffe. Hvad de erhvervede, det erhvervede de ikke for sig, men for Forældrene. Schytte. (MO.). direktøren har ved heldige køb erhvervet flere sjældenheder til museet ┆    (billedl.) m. tings-subj.: Herre! dit Pund har erhvervet (1819: forhvervet) ti Pund til. Luc.19.16(1907). jf. †: hans indvortes Skabning vilde (dvs.: ved en anatomisk undersøgelse af ham vilde man) erhverve stort Lys udi Anatomien. Holb.Sgan.15sc. (m. hens.- obj.:) een saadan Seier vil erhverve mig mere Ære, end alle de jeg hidindtil har erholdt. Suhm.II.186. Hidtil bandtes jeg kun til Dig ved Venskab og fælles Interesse, dette Øieblik har erhvervet Dig mere end alle Dine Opoffrelser: min inderlige Kjærlighed. Oversk.I.263.     2.2) nu især refl.: opnaa noget til fordel for sig selv (og især saaledes, at man beholder det i varig besiddelse); skaffe sig; vinde (jf. erholde 2.2, II. faa 3). Dyd og Duelighed prises alene som Midler til at erhverve Rigdom og Ære. JSneed.I.186. Friderik (III) tog kun imod Eenevoldsmagten, istedenfor at andre have undertiden anvendt alt, og gierne opofret alt, for at erhverve den. Mall.SgH. 724. du mener at kunne erhverve (Chr. VI: bekomme) den Guds Gave for Penge. ApG.8.20. *Hvad hurtigt kommer, | Hvad let erhverves, ogsaa let forsvinder. Hauch. DV.II.138. hun stammede jo fra Stenbjerggaarden med de mange erhvervede Tønder Land. Schand.BS.156. jf. bet. 1: *dit Brød | Med Slid og Nød | Du har dig selv erhvervet. SalmHj.81.2. S&B.   m. h. t. forhold til andre. saasom hun saadant Samtykke ikke har kundet erhverve, saa falder den Sag af sig selv. Holb.Stu.II.6. Jeg har ved dette Skrift . . erhvervet mig nogles Had, og andres Venskab. PAHeib.R.II.307. (han) havde erhvervet sig et anseeligt Navn ved sine Indsigter i den physiske Videnskab. Hauch.MfB.29. Winth.HF.274. (sj.:) Han søgte at erhverve et mildt Ansigt hos Frandsen, men denne var . . endnu surere og tværere end sædvanlig. Schand.TF.I. 167. m. person-obj.: Derved har han erhvervet sig mange Uvenner.VSO. At erhverve sig . . Venner. MO. D&H. (sj.) m. tings-subj.: (en) Levemaade . . som har erhvervet sig alle Nationers Biefald. JSneed. III.342.     m. h. t. udvikling af sjælelige ell. legemlige evner olgn. (jf. II. faa 3.2). de, som tiene vel i Menigheden, de . . erhverve (Chr.VI: forhverve) sig stor Frimodighed. 1Tim.3.13. de Kundskaber, han skal besidde og anvende, maa han først erhverve. Mynst.Tale.(1843).7. sa.Hessen.6. (bogen) var trykt med latinske Bogstaver, og gav Anledning til, at jeg paa egen Haand erhvervede mig Færdighed i at læse disse. Hauch.MfB.49. især (fagl.) i perf. part. (mods. medfødt): *Medfødte og erhvervede Talenter. Pram.(Rahb.LB.II.230). det er meget sjeldent, at denne Sygdom (dvs.: syfilis), naar den er erhvervet, dræber. O Bloch.D.²I.110. Boas.Zool.⁴103.1 (i 20.årh. næsten kun i præs. part. i ssgr. som selv-, udeerhvervende S).   2 (jf. bl.a. ny-, selv-, velerhvervet S ).   2.1 din nåde, som du ved din død har erhvervet (Alterbog.(1688).143 – SalmHj.II.s.120: forhvervet) os. Salm.(1953).II.s.141.   2.2 surt erhvervede penge olgn., se IV. sur 3.1.    m.h.t. udvikling af evner. 499,40 i perf.part. man kan .. ikke anse det for bevist, at saadanne erhvervede Egenskaber (: ved klima, ernæring osv.) ikke er arvelige. BJessen.&ESchiønning.Biologi.(1938).82.    (jf. Erhverver 2; emb., jur.) opnå; få. de erstatningskrav, som trediemand .. erhverver mod den for køretøjet ansvarlige. Statstidende.15/10 1955.1.sp.5. i forb. som erhverve dom, se (redaktionelt) u. II. hænde 1, erhverve stævning (over ell. mod en), se I. Stævning 1.   

Erhverve-, i ssgr. (l. br.) af erhverve 2.2 (jf. Erhvervs-).