ent-holde, v. [ændˈhωl'ə] vbs. -else. (ænyd. d. s.; fra ty. (sich) enthalten; især jur.; nu foræld. ell. spøg.) refl.: holde sig borte (fra en virksomhed, et sted olgn.); afholde sig (fra). Entholder sig nogen over et heelt Aar fra Naderens Sacramente. DL. 2–5–27. Samme Munke bleve . . lastede, at de ved at leve af Almisse og entholde sig fra Arbeide, vare deres Næste til Byrde. Holb.Kh.739. jeg (kunde) ikke entholde mig fra at klavre op paa . . en Bakke, og see ud ad Søen, i Haab at blive et Skib vaer. Robinson.I.109. Kierk.VII.418. Maa jeg ikke bede dig entholde dig fra Skjældsord mod en uberygtet Mand! Hostr.DT.55. hans Mening . . havde været at entholde sig fra Spiritus. CMøll.PF.498. Hørup.III. 239.   spec.: holde sig borte fra et andet menneskes selskab. indtil den Tiid er det best, at I entholder eder fra hinanden det meeste mueligt er. Pamela.I.383. især m. h. t. legemlig omgang ml. mand og kvinde: Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hin anden. DL. 6–13–25. smst.6–13–3. jf.: En Mand og en Kvinde, der uagtet et givet Entholdelsesdecret vare vedblevne at bo i samme Værelse. Ugeskr.fRetsv.1870.716. (jf. fra-, undholde ).    (sj.) i ikke-refl. brug: forholde. (chefen) tog for sig af alle de Retter her i Livet, som han ønskede at entholde sine Undergivne. JacPaludan.TS.239.