enkom, adv. (sv. enkom, no. einkom, oldn. einkum; egl. dat. flt. af II. enke; jf. enkende; nu kun jy.) ene og alene. MDL. 681. Feilb.   i sa. bet. af enkom: jeg gaaer “af Enkom” for din Skyld. Blich.III.633. Feilb.