efter-gøre, v. [16] [-ˌgö^?rə] vbs. -else (s. d.), (sj.) -ing (HjælpeO. Feilb.). 1) (søge at) udføre noget paa samme maade som en anden; efterligne (2).    1.1) (nu sj.) i alm.: *jeg med saadan Ziirlighed | “Madame!” skal fremføre, | At ingen Mand i Herredet mig skal det eftergiøre. Reenb.I. 56. JSneed.III.207. Grundtv.SS.I.431. (han) vendte Hovedet fra den Ene . . til den Anden, en Bevægelse, som hans Kone instinktmæssig eftergjorde (dvs.: gentog). Tops. II.79. (han) lærte . . at eftergøre enhver gymnastisk Øvelse. JVJens.NH.194.    1.2)  d. s. s. -abe. vore svenske Naboer, der eftergør saa meget Tysk. Brandes.XII.113. med oppustede Kinder søger (han) at eftergøre snart Løvernes Brummen, snart Sjakalernes Hyl. Pont.F.II.288. Man begynder parodisk og dramatisk at eftergøre hverandre. Paa Torvedagen staar Jongløren . . og underholder Folk med at spille Bonde . . eller eftergør . . Charlatanen, der udraaber Siropper og Urter. VVed.BB.245. 2) (søge at) frembringe ell. fremstille (noget) i lighed m. noget andet; efterdanne.    2.1)  i alm. de vidste at giøre forskiæl paa Indiansk tøy, og det som eftergiøres i Europa. Holb.DNB.570. Dette Mønster er saa indviklet, at det ikke kan eftergiøres. VSO. *Vers, som man ei saa let skal eftergiøre mig (dagl.: gøre mig efter). Bagges.II.107. Forfatteren har . . eftergjort det gamle Testamentes Fortællerstil. Brandes.II.302. m. overgang til bet. 2.2: *Hvad man nu dog eftergjør | I al Verdens Lande! | Engelsk Sennep, Foraarssmør, | Mineralske Vande! Heib.Poet.V.337.    2.2) efterligne i bedragerisk øjemed; imitere. VSO. Skulde nogen understaae sig at eftergiøre eller forfalske Nationalbankens Sedler, da skal han straffes som for falsk Myntning. Forordn.²/₇1819.§3. at berige sig ved at eftergjøre Toldvæsenets Stempler. Kierk.XIV.177.    2.3) part. eftergjort som adj.: som er dannet i lighed med (noget andet); især: uægte; falsk; imiteret. Moth.G363. jeg vil . . heller have virkelig Hornfisk, end eftergiort (dvs.: forloren) Skildpadde. Rahb. ProsF.IV.143. Molb.F.320. (en) Klippehule, sammensat af virkelige eller eftergiorte Drypsteen. Thiele.Breve.16. *en nymodens eftergjort Asathor, | der fisker paa Skrømt efter Midgaardsormen. Kaalund.356. det blegrøde Halsbaand af eftergjorte Koraller. Schand.F.379. vbs. -else ell. -ing ( LJac.F.31).    (ænyd. d.s.; jf. gøre efter / gøre 13.2 ).