Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
2 resultater
edre
edre, v. [ˈæðrə] -ede. (jf. oldn. eitra, ty. eitern; af I. Edder; jf. edret) 1) (nu l. br. og uden for præs. part. kun højtid.) til I. Edder 1 (og 3): ødelægge ved gift; forgifte. Moth.E9.    især overf. hver Livsens prægtig Lyst . . eddres af Dødens Kræft. JPJac.I.178. (jf. Edder 3) m. h. t. strid olgn.: gøre bitter, skarp, forbitret (“giftig”). To Ting bidrog ikke lidet til at ædre denne Feide. Rahb.E.III.220. (jf. bet. 2:) Striden havde æddret sig. smst.V. 285.     præs. part. edrende. 1. (sj.) giftig; ætsende. hvert af hans Ord faldt som en æddrende Draabe (dvs.: “giftdraabe”) i Kongens Sjæl. CBernh.IV.21. 2. Yderst sjælden, enestående forekomst giftspyende; giftig. dette Rædselsbudskab: Døden . . bed sig . . ind i hans Hjærte som en edrende Slange. Kidde.AE.II.188. 3. (jf. I. Edder 3; dagl., l. br.) overf., som adv. i udtr. edrende gal, edderspændt; “ædende gal”. D&H.  2) (nu næppe br.) til I. Edder 2: fremkalde betændelse i (saar olgn.); især dep. ell. refl.: sætte edder; gaa i betændelse; blive ondartet. Bylden begynder at eddres. MO. D&H.    overf. (jf. u. bet. 1). *lad (saaret) bløde . . lad det æddre sig. Rahb.PoetF.II.163. (hjertets) Saar æddredes her, hvor Keedsomhed og . . Græmmelse . . giød deres Gift deri. sa.Fort.II.124. (m. aktiv bet.:) den giftige Braad blev siddende i Saaret og æddrede det (orig.279: og Saaret æddrede). HegermL.DFort.2(1862). 254. 1 forgifte. overf. det gjorde ham “kruset i Panden og æddret i Sindet.” Folkekal.1869.72.    part. edrende. 1. moralske Onder i Selskabet (: samfundet) , som hengaae ustandsede, endskjøndt de som en æddrende Gift trænge ind til dets Marv. Cit.1839.(KirkehistSaml.7R.IV.506).   3. (jf. Edder- (S) ). “Vi (: nogle drenge) er en hemmelig Forening, og den hedder Heta .. ” – “Er den ikke edrende, smadrende fin.” TomKrist.He.76.   2 gå i betændelse; blive ondartet. Buboner (: lyskebylder) , der deels fordeelte sig, deels æddrede. Barclay.De i Vestindien herskende Sygdomme.(1830).128. med edrende Bylder paa Lemmerne af Lænken. JVJens.CT.306.    overf. gaa med Savnet edrende i sig. MartinAHans.L.157. m. subj.-skifte Og det Meteor havde jeg gaaet og edret med i Roden af Sjælen hele mit Liv! JVJens.M.II.22.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
edret
  Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog edret, adj. [ˈæðrət] (af I. Edder ell. edre; sj.) som indeholder edder (1); giftig; forgiftet. *Lad giftig Vellyst, med en eddret Tunge, | Udsuge Marven af hans Been. Bredahl.I.207. (hestene stod) gumlende forgiftet Havre, der dog ikke bed mere paa deres robuste Constitution end det edrede Øl paa Vølsungen Sigmund. Gjel.M.251. (jf. benedret S ).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag