drengelig, adj. (jf. drengeagtig, drenget og pigelig; mindre br.). *om han endelig mit Øre vilde knibe, | Jeg vilde meget Duus (: douce, sagtmodigt) igien i Haaret gribe, | Dog, det var Drenge-ligt. FrHorn.SomnPoet.109. De to Mænd sad og lallede saa drengelige opad hinanden og delte Flasken. Gravl.BB.104. hele min drengelige Syndsbevidsthed kom op i mig. Soya.FH.154.