degradere, v. [degrɐˈde^?rə] -ede ell. (sj.) -te; vbs. -ing ell. (nu l. br.) Degradation [-daˈʃo^?n] (Holb.Kh.480. JulPet.L.2. Buchh. UH.101). (ænyd. d. s. (HMogens.), oldn. degradera (m. h. t. gejstlige); gennem fr. dé- grader, af mlat. degradare, afl. af gradus, se Grad) 1) afsætte fra en værdighed.     1.1) (som straf) nedsætte til en ringere tjenestegrad. Buchh.UH.101.   især ⚔ (nu dog kun foræld. ell. om udenl. forhold): om han er Officier, da enten degraderes han paa Vores Naade, beafskediges i Unaade, eller casseres.SøkrigsA.(1752).§538. smst.§ 26. Kapitain N. N. er dømt til at degraderes til yngst Kapitain-Lieutenant.Stampe. II.103. LovL.II.60.    1.2) (l. br.) berøve titel ell. navn af noget. Scipio Asiaticus blev (af Cato) degraderet af Ridder-Ordenen.Holb.Herod.90. naar en Helt skal tages i den rette Meening . . seer man, at en stor Deel, som er ziret med saadan Titel . . maa igien degraderes.sa.Ep.IV.13.   om straf i den katolske kirke: (han blev) dømt fra den Geistlige Orden og sit Diaconat. Men hans Tilhængere heller opmuntredes end tabte Modet af denne Degradation.sa.Kh.480. Sal.²V.891.  2)  (overf.) fornedre; nedværdige. Ved de allerede opfundne Maskiner er meget Arbeid blevet Mennesket betaget; men meget, og meget degraderende er endnu tilbage.JohsBoye. Ind.20. Der var i Ordene en Degradering, som især blev mig overordenlig knugende. Goldschm.VI.123. (kirurgien) rejste sig af sin Degradation og tilkæmpede sig en bestandig større videnskabelig Betydning. JulPet.L.2.vbs. Degradation (nu l. br., læs: i 20.årh. især emb.).   1.1 Forflyttelse, Degradation eller Afsked (af tjenestemænd) . LovNr.489 12/9 1919.§18.   2 Jørgen syntes absolut ikke om Boligen; i Forhold til Amtmandsgaarden var det positiv Degradation. JacPaludan.UR.149. Provinsens (: den tidligere vigtige iranske provins Khorassans) Degradering medførte efterhaanden en Tilbagegang i Tæppekunsten. Textilbogen.(1944-46).972. (demokratierne) har degraderet Frihed, Lighed og Broderskab til kun at være Slagord. FrieOrd.1946.285.