II. chose, v. se II.skose.

II. skose. v. [ˈsgo·sə] (tidligere ogs. chose. FrHorn.PM.38. Mossin. Term.157.725). -ede. vbs. (sj.) -ning (vAph. (1764). Amberg.), jf. Skoseri. (vistnok dannet til I. Skose (2-3); i bet. 2 dog muligvis fra fr. † choser, skælde ud, jf. den dial. sideform skosere (UfF.; sjæll.); i bet. 1 foreligger muligvis et andet ord, jf. I. Skose 2, ty. dial. schoseln, schossieren, lave løjer, samt (?) da. dial. skaase, skaate, skas(s)e, le højt, larme (se Moth.S255. MDL. Feilb.)) 1) (sj.) gøre sig lystig; more sig. *Nu er da Herr Balaam Ridder, nu han lever, som de fleste, | Taer sin Pæl, og giør sig lystig, veed at skose (eng. orig.: cracks his jokes) som den beste. Lous. Pope.69. 2) (nu lidt gldgs.) give en skose; være spydig over for; rette bebrejdelser mod; spotte; stikle til; raillere (over).    2.1) m. h. t. person. (ofte i forb. som skose (en) for noget). Ew.(1914).II.215. vil Du skose mig, fordi jeg ikke var hjemme? Oehl. Er.I.178. Grundtv.Udv.VI.14. Direktøren skoser Borgerrepræsentationen, fordi den ikke . . nedsætter Sporvejstaksterne. Pol.¹⁶/₁₁ 1921.6.sp.2.   (l. br.) uden obj., i forb. m. præp. at raillere og chose over alle. Mossin. Term.725. skose paa hinanden. D&H. Der blev skoset til dem. AndNx.DM.I.25.   i (rimende) modsætningsforb. m. rose (jf. u. II. rose 1.1). *den, som ikkun for sin Styrke, Mood vil roeses, | Fortiener sandelig af alle Folk at choses. FrHorn.PM.38. *Alle (vil) gierne roses; | Og ingen holder af at skoses. Bagges.SkR.37. Blich.(1920).VI.121.   (sj.) præs. part. brugt som adj.: spodsk; satirisk. vAph.(1759). Leth.(1800).156 (u. skoptisk).    2.2) (l. br.) m. h. t. ting ell. forhold. (jeg vil) ikke mere skose Ægtestanden. Skuesp.X.236. Sødb. GD.62. jf.: (han) skosede . . sin Lykke, ved i den usleste Stilling at vise sig fra den meest glimrende Side. Grundtv.Saxo.II.284. i modsætn.-forb. m. rose: *(jeg skal) godtgjøre | Hvorfor den (dvs.: bogen) maa røre, | Hvorfor den maa roses, | Hvis ei jeg faaer høre . . | At Bogen skal skoses. PalM.V.180.