III. bisse, v. [ˈbisə; ogs. ˈbesə] (dial.:) bese (vAph.Nath.I.447. Feilb.I.65.IV.34), bejse (Skjoldb.KH.97. Feilb.I.65). -ede. (glda. bis(s)e, ænyd. ogs. beise, sv. besa, jf. mnt. bissen, hty. biesen; af uvis oprindelse; dagl.)  1) om dyr, især kreaturer: løbe vildt af sted, spec. jaget af bremser, paa varme sommerdage. Nâr ên ko bisser sâ bisser de alle.Moth.B187. Ew.VI.93. Kalven . . bissede afsted over Grøfter og Gærder, over Moser og Myrer den hele Nat.SvGrundtv. FÆ.II.98. kom Svinene til at bisse, kunde ingen jordisk Magt standse dem.Feilb.BL. 167. de bissende Stude.Aakj.VB.42. MDL. Feilb.I.65.IV.34. Esp.23. jf. bet. 2: Myrer, der bissede mod Regnveir.Bergs.BR.139.  2) (især spøg.) om mennesker: løbe forvirret ell. vildt omkring ell. af sted. Moth. B187. *at hele Folke-Færd | Bisse om med Spyd og Sværd, | Sjeldent er til Lykke. Grundtv.Krøn.49. *Det lange Sørgetog alt skimtes kan. | Paa Pladsen rundt den vimse Graver bisser.PalM.V.353. Hvor Fanden vil Du hen? . . Det kan jo dog ikke hjælpe Dig, at Du nu bisser afsted med B.s Hat og min Ridepidsk.Bergs.PP.494. MDL. Feilb.I.65. Esp.23.415. jf. Schand.AE.184. naar en Mand ikke har Aand nok til at følge det emanciperede Høved i hendes høie Flugt, eller rettere i hendes Bissen. Kierk.VI.271.     flakke om; spec. (l. br.): være bissekræmmer. han (satte) alle sine rede Penge i Kramvarer og gav sig til at bisse.Rørd.KK.12. vbs. -ning (LandbO.4 ).   1 om dyr: løbe vildt af sted. kiør, som af våde biser løs og strax løber hiem. Cit.1736.(Vider.III.266). Qvægets skadelige Bejsen, naar varme Dage indtræffe. Høegh.AJ.193.   2 om mennesker. Bisse om .. Er at løbe omkring uden ærende. Moth.B187. Husbond regner med, jeg er en solid Person, der ikke bisser om ude om Natten. MartinAHans.E.170(år 1948 ).    flakke om; spec.: være bissekræmmer. de saakaldte holsteenske Kræmmere, der bisse Fyen rundt med Varer, som i Almindelighed ere af sletteste Art. MagKHaandv.2R.V.(1834).382.    (ældre dial.) om tjenestefolk der skifter plads. Rask.FynskeBS.11(“især i spøgende eller satirisk Mening” ). bisse .. bruges i Lolland og paa Langeland .. uden ufordeelagtigt Bibegreb, om Tienestefolks Skiften ved de sædvanlige Tider om Aaret. MDL. (skiftedag) har kun lidt at betyde i Kiøbenhavn, hvor man skifter, eller, som Bønderne siger, bisser hele Aaret. Grundtv.1/11 1842.(Grundtv.-arkiv fascikel nr.364 ). jf. Bisse-dag Stupi'en maatte skifte til den fø'ste Bissedav . Wied.Silh.155.   

bisset, adj. (til I.Bisse)
bisseagtig; tarvelig; rå. Han var femten aar og havde haaret skraat ned i panden, og det saa flot ud .. men hans moder sagde, det var bisset. TomKrist.He.83. en Slags bisset Jargon. Pol.2/3 1946.8.sp.2. en larmende hujende bisset flok alliker. TageVoss.Status paa skæret.(1954).135.