bestandig, adj. [beˈsdan'di] Høysg.AG. 147.(† bestændig. Dumetius.III.64). adv. d. s. ell. (l. br.) -t (Winth.VI.243. Brandes.Goe. I.257.298) ell. (†) -en (Hebr.10.1(1907: bestandig). Holb.Herod.7.27. Ew.VI.262. Kierk.V.7.93). (ænyd. bestandig, bestendig; efter mnt. bestendich, ty. beständig   de forsk. bet. og underbet. gaar ofte over i hinanden) 1) som holder stand, besidder fasthed.    1.1) som holder (stand); som man kan stole paa; † i egl. bet., om ting: holdbar; solid. Et bestandigt arbeid. Moth.S745. En bestandig Farve. VSO. som adv.: Dyr-haven i Potsdam er indhegnet bedre, bestandigere og med mindre bekostning end vore Dyrehaver ere i Dannemarck. JJuel. 13.   (sj.) overf.: som man kan fæste lid til; paalidelig; sikker. give gode bestandige (dvs.: gavnlige) Raad. DL.2–17–18. i deres Mund er intet Bestandigt. Ps.5.10. *Et Levnet, som er fri | Fra Skam og Hyklerie, | Bestandig, som en Klippe. Brors. 90.     1.2) (nu især bibl.) som holder fast ved, er den samme i sine meninger, følelser olgn.; stadig; standhaftig; udholdende; ikke flygtig ell. lunefuld; trofast. den, som bliver bestandig (1907: holder ud) indtil Enden, han skal blive salig. Matth.10.22. deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt. Ps. 78.37. *Men Ruus bestandig var, sig icke bøye lod. Holb.Paars.341. *Hun kun bestandig var i U-bestandighed. sa.Skiemt. B6^r. (en) bestandig Ven. Falst.Ovid.15. Lycksalig hafde hand været, om hand hafde blefven bestandig i den Kierlighed, siden Hun blef hans Huus-troe. Dumetius.III. 65b. at være bestandig . . ved sit Arbeyd. Høysg.S.151. Bagges.NK.153. en Beskyldning . . for at ville gøre Rigsdagen permanent, men . . det er igen noget andet, end at Folketinget er “bestandigt”, som man er bestandig i sin Tro og i sine Beslutninger. Hørup.I.209. (overf.:) som en svigefuld Bæk, som Vand, der ikke er bestandigt (Chr.VI: vande, der ikke ere bestandige). Jer.15.18. som adv.: lige saa bestandigt vis om det, som han haaber, og saa fast overbeviist om det, som han ikke seer, som om det han haver og seer. Ew. (1914).I.26.     1.3) (kem.) modstandsdygtig (over for ydre paavirkninger). Over for Syrer er (acetylsalicylsyre) temmelig bestandigt. Sal.²I.130. jf. ildbestandig. 2) (især ) som bestaar, varer ved; varig; stadig.     2.1) som vedbliver at eksistere; vedvarende; varig; blivende. (mods. forgængelig ell. kortvarig). dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen. 2Sam.7.16. (jf. 1Sam.25.28). nogle leve i en bestandig Sommer, andre i en stedsevarende Vinter. JSneed.VIII.222. at vælge et bestandigt og evigvarende Gode frem for et kort og forgiængeligt. Ew.VI.4. *Paa Jorden Alting skifter, | alt Levende maa døe, | Og Intet er bestandigt | paa denne Verdens Ø. Hauch.SD.I.277. *Da qvad jeg kun om Gudernes Bedrifter, | Om evig Ungdom og bestandig Glæde. PalM.III.183. (dømme) Præster til bestandig Embedsfortabelse. TroelsL.³VI.123.    2.2) (nu l. br.) som ikke forandres ell. skifter; uforanderlig; stadig; fast; konstant. Høysg.AG.155. En bestandig . . Priis. VSO. skjønt, bestandigt Veir. Ing.RSE.VII.301. Gud er den bestandige, der bliver den samme, medens Alt vexler. Kierk.III.45. Bevidsthedslivet maa . . have noget Bestandigt: faste Midtpunkter, urokkelige Grundsætninger, bestemte Formaal høre i Aandens Verden til de første Fornødenheder. RasmNiels.G.I.XI.   (nu sj.) mods. tilfældig ell. midlertidig: fast. Krigs-Collegium (blev) ophæved, og forvandled til et bestandigt Cancellie, som endnu staaer ved magt, og kaldes Krigs-Cancellie. Holb. DNB.703. den Sted jeg havde fundet var ikke beqvem til en bestandig Boelig. Robinson.I.93. Mand mærker af disse skiønne Over- og Underskrifter, at sligt har altsammen dependeret af Secretereren . . og at ingen bestandig Formular har været derfor. KSelskSkr.I.47. en bestandig Auditeurs aarlige Belønning. Stampe.I.475. (kongen af England kan) letteligen . . forskaffe sig betydelige Tilskud til sine bestandige og reglementerede Indkomster. PAHeib. US.507. Instrux for den . . bestandige Justitsdirektion for det kongelige kjøbenhavnske Klasselotterie. Instr.³/₂1821. (Frankfurt) blev . . 1536 bestandigt Valgsted for de tyske Kejsere. Brandes.Goe.I. 14.    2.3) om tilstand, forhold olgn., som varer ved (en vis tid) uden afbrydelse: stadig; uafbrudt; uafladelig. Nogle Dage forsvandt saaledes i en bestandig Afvexling af Fornøielser. Ew.VI.274. en bestandig, men uroelig Søvn. Tode.ST.I.18. Der gik en bestandig Surren ud fra den forsamlede Mængde. Hauch.VI.5. i en bestandig Stigen hæver Betragtningen sig mere og mere. Kierk.XIII.137. at være i bestandig bevægelse ┆     2.4) om handlinger, begivenheder olgn., som ofte gentager sig: stadig (gentagen); idelig; overordentlig hyppig. disse Raab . . blive afbrudte med bestandig Lynild og Torden. Ew.III.43. han fortsatte sin tale under bestandige afbrydelser fra tilhørerne ┆  3) (især ; jf. dog Feilb. Esp.446) som adv. (til bet. 2): stadig; altid.     3.1) til 2.1: vedvarende; vedblivende; altid; tilen hver tid; til stadighed. *Lad Broderenighed | Bestandig blandt os herske! SalmHus.533.1. en naturlig Beskaffenhed eller Tilstand, som findes bestandig hos alle. Høysg.S.259. Giennem sit hele Liv var (han) bestandig sig selv lig. Jacobi. Luxd.24. *De svor hinanden Venskab og sveg ei deres Eed, | Men blev bestandig Venner i al Oprigtighed. Aarestr.9. Mod Ingen er (naturen) bestandigt gerrig. Men den har sine Yndlinge, til hvem den ødsler. Brandes.Goe.I.298. han var bestandig i godt humør ┆ disse havne er bestandig isfri ┆   for bestandig, for al fremtid. Ing.Levnet.I.211. da hun fortærer et Granatæble, tilhører hun . . Tartarus for bestandigt. Brandes.Goe.I.257. Hun er rejst . . rejst for bestandig, – og alt imellem os forbi. Stuck.III.7. Feilb.    i forb. bestandig borgerlig, som en spøg. betegnelse for det udpræget, typisk borgerlige (efter navnet paa en københavnsk forening, stiftet 1798: Bestandig borgerlig Forening. Krak.1918.95. jf.: Love for det Bestandige borgerlige Selskab. bogtitel.1801). jf.: Men bekvemmest og naturligst falder det Borgerne . . ret at behage sig i deres “Bestandigborgerlighed” og træde den ud i bred Trivialitet og Vulgaritet. VVed.BB.223.    3.2) (l. br.) til 2.2: uden at forandring finder sted; uforanderligt; stadig; fast. Her agter han at boe bestandigen. VSO. Nedsæt dig aldrig bestandig paa et Sted udenfor dit Fædreland. Hauch.II.94.     3.3) til 2.3: uden at afbrydelse finder sted; uafbrudt; uafladelig. Paa mange Steder regner det et halvt Aar bestandigen. Schytte.IR.II.92. *I Lunden sidder hun engang i Qvæld . . | Bestandig risler sagte Kildevæld. Oehl. XXIV.65. De er bestandig misfornøiet . . De klager altid. Hauch.VI.12. *Derfor høre vi bestandig Suk fra Flodens Skjød. sa. SD.I.83. *Saa sanked Markens Stene sammen han . . | Og lagde dem i Fiirkant omkring Graven, | Bestandig Steen ved Steen, og Lag paa Lag. PalM.(1909).I.471. han og Familien Lewetzow (var) bestandigt sammen. Brandes.Goe.II.271. Det meste af Vinteren kørte han for Tærskemaskinen . . her maatte han gaa rundt og rundt efter en Bom, bestandig rundt. And Nx.PE.I.118.     3.4) til 2.4: atter og atter; den ene gang efter den anden; ved enhver lejlighed; overordentlig tit; idelig. andre Stæder kand og vise Exempler paa heroiske Gierninger: Men ingen udi saadan Grad og saa bestandigen som Rom. Holb.Herod.7. (han) lod sig det være magtpaaliggende . . bestandig at erindre ham om den Forskiel, der var paa deres Stand og Vilkaar. Ew.VI.180. De talede bestandig om den store Arv, de skulde have. Oehl.XXXII.3. *Hun skyede mig bestandigt. Winth.VI.243. min Frembringelse qvæles bestandig i Fødselen. Kierk.V.9. *Du kravled som en Flue opad Muren, | men dratted ned tilsidst . . | saa ende jo bestandig slige Drømme. Hostr.DD.3. *(jeg vil bo) lige saa tæt ved Svinestien, | saa jeg bestandig kan kige i 'en. Rich.II. 165.     3.5) (nu l. br.) foran komp., for at betegne en fortsat tiltagen ell. aftagen (d. s. s. altid 2). det gik igjennem Skyer og Skyer, bestandig høiere og høiere. Heib. Poet.II.221. denne Datter udviklede sig bestandig mere til sin Fordeel. Hauch.M fB.186. SvGrundtv.FÆ.II.83. David blev bestandig (Chr.VI afvig.) stærkere, men Sauls Huus blev bestandig (Chr.VI afvig.) svagere. 2Sam.3.1. Om sin Kæreste talte hun bestandig sjældnere. Pont.LP.VII.125. jf. ogs. udtr. som: hans bestandig tiltagende Tykkelse. Brandes.Goe.I.249. (spir) udsendende opad bestandig nye Lag af lettere, gennembrudte, luftigbygte Former. Troels L.³III.125.    3.6) (sj.) i hvert fald (d. s. s. altid 4). I det ene Øieblik ligesom at være stærkere end . . hele Verden . . i det næste Øieblik . . at være svagere end den Svageste, forsaavidt denne dog endnu bestandigen mener, at der er Noget, han formaaer. Kierk.V.93. (jf. stændig ).   1 som holder stand. 1.2 stadig; standhaftig; trofast. vi bede dig du vilde .. oplyse vore hierter, at vi kunde blive stærke og bestandige (SalmHj.II.s.8 9: stærke og stadige; Salm.(1953).II.s.108: faste og bestandige) i troen. EPont.Ps.(1740).II.s.27. Jeg ved ogsaa, at Ras er bestandig. Elkjær.HF.154.   1.3 (fagl.) modstandsdygtig. (jf. bl.a. frost- S, luft-, slid-, vand-, varme-, vejrbestandig ).   2 som består, varer ved. 2.1 varig, blivende. (biblade er) bestandige (persistentes), naar de sidde lige saalænge som Bladene eller endnu lidet længere. Tychsen.A.I.113. intet er bestandigt uden ubestandigheden, se Ubestandighed 2.   2.4 stadig gentagen. HolbO.(bestandig 5 ).   3 som adv.: stadig, altid. 3.1 Trællen bliver ikke bestandig i Huset (1907: i Huset til evig Tid) ; Sønnen bliver der bestandig (1907: til evig Tid). Joh.8.35(1948).    i forb. bestandig borgerlig. De gjorde for Resten .. Grin med mig og sagde, at jeg var bestandig borgerlig, jeg var født Larssen og giftede mig først med en Petersen og saa med en Nielsen. Pol.5/8 1936.10.sp.1(interview med skuespilleren Oda Nielsen ).   3.3 uafbrudt; uafladelig. bestandig væk, se væk 5.   3.4 atter og atter. *Der er to Mænd i Verden der | bestandig krydser min Vej; | den ene er ham jeg elsker, | den anden elsker mig. TDitlevsen.LilleVerden.(1942).33.   3.5 foran komp. (jf. stadig 5, stedse 3 ). Mikkels.Ordf.233.