beplastre, v. [beˈpl̥asdrə] -ede. (jf. ty. bepflastern; l. br.) forsyne med plaster; lægge plaster paa. Han havde fra den sidste Bataille et bredt beplastret Saar i Baghovedet. Egeberg.PV.16. jf.: der dryssede ud af (posen) en okkerrød Masse; han maatte beplastre Posen med en gammel Las og et Par Naale. HCAnd.IX.279.   (overf.) en ærlig Natur . . som ikke tildækker eller beplastrer hvor det gælder at afsløre og aabenbare. Brandes.III.149.