† behjertig, adj. d. s. s. behjertet 1. “Bruges sielden.” VSO. jf. adv. behjertigen. vAph.(1759). (jeg) blev holt for en af de behiertige med, saa jeg vel kunde vente i Tiden at Avancere til en smuck Charge. KomGrønneg.I.323.   

behjertige, v. (efter ty. beherzigen; jf. behjerte 1 S; ældre spr.)
sætte mod i; opmande (1). Den Pligt, der (pålægger mig at være virksom) for Eders Kongelige Majestæts Interesse, behjertiger mig til allerunderdanigst at igjentage mit forrige Petitum. Cit.1722.(Stolpe.D.III.27).