antegne, v. [ˈanˌtai'nə] -ede. vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.), jf. Antegn. (ænyd. d. s.; efter ty. anzeichnen, jf. lat. adnotare (se annotere)) 1) † mærke ell. tilkendegive ved tegn.    1.1) betegne (paa en vis maade). (en ridderborg) hvis daværende Ejer jeg . . antegner med Døbenavnet Jørgen. Blich.IV.60.    1.2) egl.: vise ved tegn; være tegn paa; i forb. lade sig antegne til, se ud til; synes; “tegne til”. dette sted lod sig af sine ædle faller (dvs.: malmgange) antegne til at kunne blive beqvemt til en bygværdig grube. Holb.DNB.51. 2) (nu kun foræld., især spøg.) skrive op.    2.1) skrive op; optegne; notere. jeg (vil) kundgiøre dig, hvad der er i skriften antegnet (1871: optegnet). Dan.10.20(Chr.VI). Jeg troer det nok; men de Gamle har forsømt at antegne det. Holb.DR.IV.7. Ew.IV.145. han holdt . . en Dagbog, hvori han antegnede alt, hvad han saa. PAHeib.US.159. De naaede svimlende Tal, der, som Magda paastod, burde antegnes i Fjerboldspillets Annaler. EBrand.UB.234.   især om registrering olgn.: opskrive (paa en liste, fortegnelse olgn.); opføre. Præsterne (skal) flittig antegne deris Navne og Fødestæd, som sig i deris Sogne opholde. DL.3–19 –8. (boet skal) rigtig registreris, . . saa og al Indgield og Udgield . . rigtig antegnis. smst. 5–2–3. det Tilfælde har indtruffet, at en, der antegnede sig til Konfirmation, ej endnu kjendte Bogstaver. Grundtv.Udv.I.38. i Hotellet . . saae jeg paa Tavlen antegnet mellem Fremmede fra Sverrig: Jenny Lind. HCAnd.XII.54. (han var) antegnet (nu: indtegnet) til Examen. Erslew.I.417. Lov²⁸/₃1845.§11. jf.: er det ikke ligesaa stor Ære som Naade, at være antegnet iblant (dvs.: høre til) store Herrers Livegne? Spectator.154. smst.237.    2.2) nævne (i en skriftlig fremstilling); anføre; omtale; bemærke; især m. h. t. noget mangelfuldt: nævne med misbilligelse; gøre indvendinger m. h. t. noget (jf. anmærke 3). (nogle borgere) hvilke Regnskabet flittig skulle oversee, og antegne hvis (dvs.: hvad) Mangel derudj kand findis. DL.3–5–1. Mange Tusinde have udviist samme Skrøbelighed, men det mærkes, og antegnes ei hos dem, siden intet andet er at sige om dem. Suhm.(Rahb.LB.I.42). At antegne Trykfeilene i en Bog. VSO.   † i anden anv. store Forandringer (var) forefaldne udi Rom. Jeg har tilforn antegnet, at . . Marius havde taget Flugten. Holb.Hh.II.330. den tykke almindelige Vankundighed, som antegnes hos de første Mennesker. sa.Ep.I.24. Balle.Bib.I. 176.   † beskrive; skildre; fremstille. han (søger) ved alle Leyligheder at blamere Jomfruen, og glemmer ey at antegne hendes Løsagtighed med sorteste Farver. Spectator.307. smst. 164. 3) (nu sj.) skrive (noget) paa ell. til (noget andet); vedføje. (de skal) anhøre (supplikanterne), og efter udførlig og beste Underretning deris Erklæring . . paa Supplicatzen lade antegne. DL.1–26–1. ved hvert enkelt (digt) er antegnet, efter hvilken Tone det skal synges. CSPet.Litt.I.553.   med det, hvortil noget føjes, som obj.: paategne (et dokument olgn.). (han) kan udstæde Dem et overordentligt Pas, og antegne det. Bagges.L.I.14.