adoptere, v. [adωbˈte^?rə] -ede. vbs. -ing, Adoption [adωbˈʃo^?n] (af lat. adoptare)   1) (især jur.). tage i barns sted (jf. ætlede). (han) adopterede ham til sin Søn (nu blot: han a. ham). Holb.Intr.I.621. en adopteret Datter af . . Fru von M. Hauch.IV.234.   2) (nu l. br.). antage; godkende. Holb. LSk.V.6. to Ord, som allerede ere adopterede i Kunstsproget. Heib.Pros.III.248. (jf. optere ).   1 tage i barns sted. i forb. m. adv. Drengen skulde bisættes i Familiegravsted, – imod al Skik og Brug, siden han jo ikke var retmæssigt adopteret ind i Familien. KBlixen.VE.150. adoptere bort ell. væk, (jf. bortadoptere ). KateFleron.Vi er Ungdommen.(1943).82. smst.62.    uegl. (jf. Skibsadoption S ). Eksempler paa at Smaabørn “adopteres” af vilde Dyr. AvisKronikIndex.1942.185.   2 antage; godkende. (1917: nu l.br., senere alm.; jf. eng. adopt ).    De følge Moden, de adoptere de langsomme Bevægelser. CBernh.II.47. at Kongen ikke vil afskedige det nuværende Ministerium og tage Ministre, der ville adoptere en overilet Krigspolitik. BerlTid.10/9 1885.Aft.1.sp.2. Til at adoptere hans Metoder var de flinke. JacPaludan.S.11. Jeg har adopteret en del retter fra et aars ophold i Paris. Søndags-B.T.19/7 1957.28.sp.3.