Vind-hane, en. (ty. windhahn; l. br.) vejrhane (1). Ing.EM.II.59. nu kom Stormene over Havet . . i de tunge, kolde Nætter rev Vindhanerne sig løs over Gavlene. Pont.M. 62.   overf.: vindhas. At formæle hende med en saadan Vindhane er en slet Farcespøg. Drachm.EO.371.