Vild-mark, en. (jf. vild mark u. V. vild 5.1) øde, uopdyrket landstrækning; ødemark. Moth.V170. Verende-Vildmark (orig.: deserta Verendiæ). Grundtv.Saxo.I.7. sa.Snorre.II. 125. Pesten drog gjennem Landene, og forvandlede dyrkede Marker og Byer, hele Sogn til Vildmark og Skov. HCAnd.SS.VIII. 223. Bjergrygge, Aase, Skove og Vildmarker maa stadigt skjule deres (dvs.: normannernes) Bevægelser. Johs Steenstr.N.I.364. Den gamle Stormose, vore Fædres Vildmark, er døende. JohsBrøndst.VK.59. jf.: Hvad gjorde disse tolv uslebne Vildmarksbørn i denne Helligdom? Haslund - Christensen.Asiatiske Strejftog.(1945).65.