Vedet Vedet, en. [veˈdæd] († Vedette. Leth. (1800). ConvLex.XIX.19. JNHøst. – † Videt(te). MR.1810.573). flt. -ter. (ty., fr. vedette; af ital. vedetta, til vedere, se, lat. videre (se V. vide)) ⚔ hver af de vagtposter, forposter, der udstilles fra feltvagterne; tidligere spec. om saadan vagtpost til hest. (ofte i forb. som sætte (Stoud. Emb.48), stille vedetter ud (Drachm.I.99) ell. udstille vedetter). Mil Conv.VIII.503. *hist og her, i Lyngen spredt, | Staae enkelte Vedetter. Holst.IV.17. En dobbelt Vedet dvs.: en af to Mand bestaaende Vedetpost. VSO. Scheller.MarO. ogs. (⚔, ) om vedetbaad. 21 hurtiggaaende Vedetter. Pol. 6/51938.2.sp.2. billedl. Er jeg end kun en ringe Vedet, fremskudt af den frie Forsknings store Armé, saa er mine Vaaben dog af samme Art som dens. Brandes.XIII.413. *vi véd, at Vaaren har en Stab Vedetter – | og blandt de forreste sin Martsviol. Dolleris. Sonetter.(1904).84. hertil Vedet-baad (let, hurtiggaaende forpostbaad (større og hurtigere end en dampbarkas). Bardenfl.Søm.I.126. Wolfh.MarO.150), -kæde (VSO. billedl.: Kierk.II.34), -linie (d. s. Mil Conv.VIII. 503), -patrouille (foræld., om patrouillerende vedet. MilTeknO.83), -post (VSO. Bønnelycke.Sp.160.170). Vis mere +