Ved-var, subst. (sj.) vbs. til -vare: vedvaren. Lungernes pathologiske Secretion tager paafaldende til, naar ved Sygdommens Vedvar . . Reproductionens Almenliden stiger. Annalerf. Lægevidenskabens Yndere. (1810).59.

vedvare, v. [ˈveðˌva^?rə] -ede ell. (sj.) -te (Drachm.(Tilsk.1908.143)). vbs. † -else (LTid.1742.682. Eilsch.Term.20. Rothe.Ph. I.14.62. Hallager.4) ell. † -ing (LTid.1736. 404. Chr Flensb.DM.III.44), jf. Vedvar, I. Vedvarende (samt ndf. u. bet. 2). (ænyd. d. s. (i part. vedvarende); til vare ved (se u. V. vare 1.3); især  og fagl.) fortsætte med, vedblive med at være til, eksistere, bestaa (gennem længere tid); vare ved. 1) i al alm.    1.1) (l. br.) om ting ell. levende væsener. kun paa Maal og Vægt kan formet Materies Vedvarelse grundes. Rothe.Ph.I.14. “troer du da, at den Sjæl, der funkler i dit Øie, ikke skal udslukkes med dem (dvs.: stjernerne)?” – “Den skal visselig vedvare.” Hauch.III.425. jeg betragter Statuerne, der ere saa gamle, og dog . . skulle vedvare, naar baade Du og jeg længst ere blevne til Støv. sa.MfU.258.    1.2) om forhold (tilstand, bevægelse, handling). Er det brøstfeldige endnu icke forfærdiget, pantis den skyldige atter . . som (dvs.: hvilket) såledis skal vedvare, til det er gandske færdig. Cit.1731.(Vider.IV.190). (pinseunderets) Virkninger vedvare fra Slægt til Slægt. Mynst.Betr.II.177. Umuligheden af at min Lykke kunde vedvare synderlig længe. Gylb. (1849).IX.167. Regnen vedvarer. VSO. 2) som vbs. i formen Vedvaren.    2.1) (l. br.) svarende til bet. 1.1. Siælens Vedvaren efter Døden. MO.    2.2) svarende til bet. 1.2. Amberg. hendes Deiligheds Vedvaren. Kierk. VI.63. den stærkeste Trang i Livet og Betingelsen for dets Vedvaren fra Slægt til Slægt, Kjærligheden, den ejer ethvert Menneske Muligheden til. Schand.F.189. det skønne Tankedigt om den svundne Tids fortsatte Vedvaren. EFrederiksen.JJ.276. 3) part. vedvarende brugt som adj. og adv.: som holder sig, bestaar til stadighed ell. gennem længere tid (uden afbrydelser, ophold).    3.1) (jf. bet. 1.1; fagl.) om noget konkr. I Forhold til Dyrets (dvs.: hestens) Udvikling benævnes Tænderne Mælketænder eller “Føltænder” og vedvarende Tænder eller, som de ogsaa kaldes “Hestetænder”. Ugeskr. f.Landmænd.4R.II.(1871).574.   (landbr.) om græsareal: som henligger med græs gennem en længere aarrække. I daglig Tale skjelnes i Almindelighed mellem naturlige og kunstige vedvarende Græsgange. MøllH.VI.213. Enge eller andre vedvarende Græsarealer. Landm B.I.513. Vedvarende Græsmark. LandbO.³ II.661.   (bot.) om plante ell. plantedel: som først dør efter flere aars forløb; fleraarig. Vedvarende Rod. Træearter.(1799).353. nogle (blade) ere affaldende . . andre derimod ere vedvarende. Tychsen.A.I.109. vedvarende planter (Lange.Flora.XLVIII) ell. urter (LTid.1759.238. LandbO.³II.54). i artsnavne som vedvarende maaneskulpe (dvs.: Lunaria rediviva. TfP.reg.I.Till.33), salat (dvs.: Lactuca perennis. Schaldem.HB.II.54).    3.2) (jf. bet. 1.2) om forhold. de vedvarende Bepligtelser (dvs.: forsikringer) om eders Hiertens Elskov. Kom Grønneg.I.43. denne ved varende Storm rygte mange Træer op af Jorden. Borrebye.TF.438. ethvert ordentlig bestemt, enformigt og vedvarende Arbeide. Ew.(1914).IV.254. Erfaring kan allene sige mig, hvad der er vedvarende, men Eftertanke kan lære mig, hvad der er varigt. PEMüll.³480. Smilet varede paa det Tidspunkt ikke saa længe . . Først senere blev det vedvarende. JohsWulff.T.56. (jur.:) Forbigaaende kaldes Ydelsen, naar den pligtmæssige Erlæggelse foregaar i et Øjeblik, f. Eks. Pligten at overdrage Ejendomsret over en Ting, hvorimod den kaldes vedvarende, naar den pligtmæssige Virksomhed strækker sig ud over et Tidsrum, f. Eks. Udlejerens og Tyendets Forpligtelse. Lassen. AO.³7. vedvarende Arbejdskontrakter. smst. 828.   om sygdoms(tilstand). Vedvarende Sygdom. vAph.(1764). især om feber: som holder sig gennem længere tid; spec.: som holder sig med omtr. uforandret temperatur hele døgnet rundt. Moth.Conv.V43. Panum.202.    3.3) † om person: bestandig, standhaftig, stædig m. h. t. mening. vAph.(1759).    3.4) som adv.: vedblivende; (endnu) stadig; ogs.: gennem længere tid; varigt; til stadighed. Tilstanden under Kong Erik var vedvarende god. Molb. DH.II.147. Det er vedvarende Hensigten, at (rigsdags-)Samlingen skal være kortvarig. BerlTid.²¹/₇1925.M.1.sp.4. Noahs Ark staar paa Toppen af et højt Bjerg. Paa denne Bjergtinde ligger Sneen saa vedvarende, at ingen kan klatre derop. KrarupNiels.MP.40.