Veder-part, en. (ænyd. ved(d)er-, væderpart, sv. vederpart; fra mnt. wedderpart; foræld.) opponent, modstander, kontrapart i krig, stridighed, ordstrid, ved afslutning af overenskomst, handel olgn.; oftest om modpart i proces, retssag. Vidner, som med Eed aflagte ere, maa ikke ved Vederpartens Eed benegtis. DL.1–14–3. Holb.DH.I.144. den der vandt, skulde ingen anden Belønning have, end Lov til at slaae Vederparten ihjel. Grundtv.Saxo.I.250. *Hvad Troen angaaer – faldt Defensor ind, | Idet sin Vederpart han afskar Talen. PalM.V.440. HBrix. DD.76. om en persons modsætning: Stub. 82.