I. Varsko, et. [ˈvɐr̥(ˌ)sgo^(?); ogs. ˈva·r-] (som gengivelse af folkelige udtaleformer ogs. Varskov (CMøll.F.379), Vaskov (Drachm. F.II.136)). flt. (l. br.) d. s. (jf. Rich.III.179) ell. -er (HimmerlKjær.1940.45). (no. varsku; substantivering af III. varsko) raab (ytring) ell. tegn, signal, der tjener til advarsel ell. bebudelse, underretning om noget; spec. om raabet: varsko! (III). (ofte uegl.). hans Mottoer . . skulle ansees, som et Varsko, hvorefter sig Vedkommende have at rette. Rahb.Tilsk.1792.295. Folk . . stode stille i Klynger, indtil et høit Varsko splittede dem ad, og Vagtsprøiten rullede (frem). Hrz.ST.17. mit første Varsko mod de tyske Annexionslærdomme . . er prellet af paa Dr. M. GSchütte. Altyske Annexionslærdomme. (1909).100. *Kanonens Varsko (orig.75: Raab) om, at det er ude (dvs.: at henrettelsen er sket), kan ventes hvert Minut. KMunk. C.⁴85.   styret af præp. Hovedfaçaden er under Reparation . . en Tagsteen hænger i et Reb fra Gavlen til Varsko. Heib.Poet. VII.7 (jf. u. II. varsko 1). arbejdsgiveren (kan) uden varsko fordre arbejdet fortsat. Arbejderen.1950.299 sp.1.   (jf. III. varsko) som obj. for verber. *Kudske deres Varsko skrige. PalM.V.159. Jeg gaaer lige til, uden at sige Varskoe engang. Skuesp.V.453. Til denne Tur, der maaske ser ganske let ud paa Kortet, maa dog siges et Varsko. Knud Christensen.Gribskov.(1929).44. især i forb. raabe varsko: Wess.Gr.51. naar en Kudsk er nærved at kjøre Een over, raaber han: varsko. Kierk.VI.40. *en ængstlig Maage | Vendte i Farten og raabte sit: Varsko! Drachm.D.26. JVJens.D.28.

Varskoer, en. flt. -e. (til II. varsko ell. fra ty. wahrschauer; nu sj. i rigsspr.) person, der varskor. Leth.(1800; Varskuer). APhS.XX.107 (Marstal).