Under-pant, et. (ænyd. d. s., mnt. underpant, nht. unterpfand; vistnok til IV. under 10.4; især jur.) pant i noget (fast ejendom, skib, løsøre), der forbliver i pantsætterens besiddelse, i reglen mod tinglysning af pantsætningen (mods. Haandpant, haandfaaet pant); hypotek; ogs. (uden for jur. spr.; nu især i billedl. anv.) om pant i al alm. For denne Summa Penge caverede 10 Vendiske Stæder, og blev dem given Stockholm til Underpant. Holb.DH.I.506. Det er ved Tinglysningen Pantebrevet, hvorved Underpant sættes, bliver til Pantebrev, uden den er det intet Pantebrev. Nørreg.Privatr.III. 327. Med Eed og Underpant blev det Forlig beseiglet. Grundtv.Snorre.I.50. Hvo kan i den korte Tid skaffe en saa stor Sum tilveie! . . Jeg kan tilbyde, at de (dvs.: røverne) kunne tage mig i Underpant saalænge. Hrz.XII.311. Fordringer . . forbundne med almindeligt, lovbestemt eller villiesbestemt, Underpant i Løsøre. LovNr.51²⁵/₃1872.§34. Hage.⁶II.509. sekundært underpant, se sekundær.   billedl. Den Omhyggelighed vi har for vores Navn og Rygte tienner til et Underpant paa voris Oprigtighed. KomGrønneg.II.248. *Hjærterne derpaa tør bygge | Med Guds Ord til Underpant. Grundtv.PS. VIII.282. ChrReventlow. Rusland ogRusserne. (1916).112.   hertil (jur.) Underpanteret (Torp.668), -rettighed (LovNr.51²⁵/₃ 1872.§37. Lassen.AO.³836) samt Underpantbrev (Lov L.VI.550), -haver (Torp.671), -sætning (Lassen.AO.³602), -sætte (Ugeskr. fRetsv.1945.A.992), -sætter (Goos.III.406).