Ulivs-saar, et. (ogs. (skrevet) ulivs saar) (ænyd. d. s., no. dial. d. s., jf. oldn. sárr til úlífis, saaret til døde; i rigsspr. poet., højtid., i dial. bevaret endnu i 19. aarh., se MDL.) saar, der medfører døden; dræbende, dødeligt saar (jf. Livssaar); ofte i forb. faa, give ulivssaar. *Jeg har otte Ulivssaar, | de er baade dybe og onde. DFU.nr.2.17. Rahb.F.I.347. *Kong Frode staaer i Leiregaard, | Han gav sin Broder Ulivssaar. Oehl.Helge.(1814).3. Ing.VSt.160. da fløj et Spyd ind ad Vinduet og gav ham Ulivssaar. JOlr.SD.III.73.   billedl. ell. i sammenligninger. *Sørgende times blide Kaar, | Læges skal Hjertets Ulivssaar. Grundtv.SS.II.229. *hvad der mødte ham af ondt, | det ramte mig som Ulivssaar, | fordi jeg saa hans Sjæl saa skær. Stuck.S.111. (damperen) fik Slagside, til den Side hvor den var revet op . . det var som om den krummede sig sammen om et Ulivssaar den havde faaet. JVJens.RF.198.