Ukrudt, et ell. (sj.) en (Hørn.Moral.II. 64. jf. *ald Ukrud. Clitau.PT.163). [ˈuˌkr̥ud] (i rigsspr. nu l. br. Ukrud [ˈuˌkr̥u^(?)ð] jf. Ukrud  ud. Clitau.PT.26.163. se videre ndf. – nu ikke i rigsspr. Ukryd. Borreby.PA.28. jf. Feilb. – † Udkrud. PEdvFriis.S.364. Nye Sang vedKronprindsensTraktemente.[1788].v. 9). flt. (sj.) d. s. (Ukrud. Gylb.X.44). (ænyd. ukrud, no. ukrutt; til I. Krud (Krudt, jf. I. Krudt) efter mnt. unkrut, hty. unkraut; jf. Ugræs   den tidligere i skriftsproget eneraadende form var Ukrud: Job.31.40 (1931: Ukrudt). Moth.K357. Holb.Paars.85. HaveD. (1762).288. Ing.EF.III.12. Hauch.VZ.143. Kierk.VI.370. MO. VSO. Holst.R. Nord Conv Lex.V.646 (men NordConv Lex.²V.840: Ukrudt). HFEw.FB.40. NMøll.H.18. formen findes endnu i dial. (jf. Feilb.) og søges genindført af visse fagl. forfattere, se fx. LandbO. IV.684. Sal.²XXIV.204. samt TfP.reg.I-II.   formen Ukrudt (først fra slutn. af 19. aarh. alm. raadende i skriftspr.): Grundtv.Saxo. III.141. Oehl.HK.(1828).41 (men Ukrud: sa. Helge.(1814).25). Ørst.VI.95. Sibb.II. (1850).18. SvGrundtv. Saaby.^1-8 FrGrundtv. LK.51. Sjæll.Bond.19. LollO. jf. Feilb.) 1) især koll., om (i alm. urteagtige) planter, der ikke er bestemte til nytte ell. pryd (jf. Nytte-, Prydplante), men gror vildtvoksende paa uønskede steder (paa dyrket areal); uden for fagl. spr. ogs. mere ubestemt, som nedsæt. betegnelse for planter, der vækker mishag ved ubehagelige egenskaber (overdreven frodighed, giftighed, stikkende, brændende egenskaber, ubehagelig lugt olgn.).    1.1) i al alm.   (nu især  ell. fagl.) om en enkelt plante (ukrudtsplante). (han) rykkede en Snylteplante op, som havde snoet sig om (en) Rosenbusk . . “Hvi lader du ei Ukrudet staae?” – spurgte Faderen – “hvad kan det for, det blev Ukrud?” Ing.PO.¹(1835).I.72. *Snart hun et Ukrud under Busken finder, | Snart . . reiser hun den faldne Rosenstok. PalM. AdamH.I.274. Uagtet (hylden) er et almindeligt Ukrud og voxer med stor Frodighed, er det dog ikke haardført. CVaupell.S.113. Rector selv gik . . omkring mellem Bedene og bøiede sig hvert Øieblik forat tage et Ukrudt, der var undgaaet (havekarlens) Opmærksomhed. Baud.G.135. (benediktinertidslen ligner) mest af alt et Ukrud, hvad den ogsaa er i sin Hjemstavn. DanmHavebr.30.   koll. gid der da voxe Tjørn istedetfor Hvede, og Ukrud (1931: Ukrudt) istedetfor Byg. Job.31.40. Stien (var) begroet med Græs og Ukrud. Gylb.TT.121. Botanikeren elsker Planter, – og for ham existerer intet Ukrudt. Sibb.¹II.(1850).18. *i Sol jeg luged Ukrudt op. Stuck.S.11. Ved Ukrudt forstaar man alle de paa dyrket Areal optrædende Planter, som man ikke tilsigter at have der. Landm B.I.572. HavebrL.⁴II.1029. jf.: Rhododendronen . . staar og venter paa at faa Halsen drejet om paa sig, for det er noget Ukrudt man aldrig faar i Blomst i Stue. JPJac. (BerlTid.³/₅1922. Aft.3.sp.2).    1.2) (jf. bet. 1.3 og 2) i sammenligning, som udtryk for noget skadeligt, ondt, der trives ell. bør forfølges ligesom ukrudt (1.1). Oehl.NG.(1819).62. vogt Dig for Fru Sigbrit, thi hun er som en Tidsel paa Marken, et bevæbnet Ukrud. Hauch.VZ.164. de vilde Roser . . voxte (i Portugal) som Ukrudt (dvs.: vildt, ikke i haver). HC And.BC.III.314.   billedl. See (til) at du i Tide afluger ald Ondskabs Ukrud hos dig. Hørn.Moral.II.57. Næst vore slette Riimsmeddes og Versemageres er vel ingen Mark frugtbarere paa dette Slags Ukrud (dvs.: tautologier), end vore Rabulisters. Rahb.Stiil.75. Han hørte til det Ukrudt, som trives og breder sig i urolige Tider. Allen.I.140. Pastor B. (saa heri) et nedslaaende Eksempel paa, hvorledes Ufordragelighedens og Mistroens Ukrudt kunde vedblive at skyde op i et ved Aanden lutret og frigjort Samfund. Pont.LP. VIII.75.    1.3) i talem., ordspr., som betegnelse for overdreven frodighed, sejglivethed olgn. (jf. tilsvarende u. I. Krud 1 samt Mau.II.489). ukrudt forgaar ikke (saa let), ogs.: gror allerstærkest olgn. (Moth.K.357. Kom Grønneg.I.108), ofte anv. om en person, spec. (spøg.) den talende selv. Mau.10851. *Ei Ukrud – veed du – saa let forgaaer, | Og skal jeg hænges, jeg drukner ikke. Ing.VSt. (1824).167. HolstLHbl.17. *Da vil han (dvs.: en ulykkelig elsker) døe, men det har ingen Fare – | Ukrudt forgaaer min Sandten ej saa let. Bøgh.Hr.Grylle.(1852).1. NMøll.H. 18. som Tiden gaaer, skyder Ukrudt op, siger man. HCAnd.(1919).III.393. ilden skal kvæles i asken og ukrudt i sæden osv., se kvæle 3.4. 2) (jf. I. Krud 3; nu l. br. i rigsspr.) som nedsættende betegnelse for en person (Moth.K357) ell. et dyr (som skældsord: Der har Du den, dit Ukrud! sagde Per og drev Hunden nok et Slag. Wied.Silh.71), spec. (dial.) om ubehagelige smaadyr, utøj, kryb. Kalk.IV.632.

Ukrudt- ell. (i alm.) Ukrudts-, i ssgr. (nu mindre br. Ukrud(s)-, se nærmere u. Ukrudt). (især  ell. fagl., spec. landbr.) af Ukrudt 1.1   formen Ukrudt- (Ukrud-) forekommer især i , mindre faste ssgr. som ukrudt-bevokset (jf. Ukrudtbevoksning. Stedn.V.280), -dækket (* en ukruddækket steenstrøet Plet | Et Eden blev ved hendes Skaberhænder. Rahb.PoetF.II.188) olgn. og i ssgr., hvis 2. led begynder med s (se u. Ukrudtssæd), desuden som mere tilfældig sideform (se u. Ukrudts-dræber, -frø)   foruden de ndf. anførte i talrige let forstaaelige ell. l. br. ssgr. som ukrudts-agtig, -art, -bekæmpelse, -bestand, -flora, -fri, -fyldt, -holdig, -indhold, -rod, -spire, -undersøgelse, -urt.