Udrensning, en. flt. -er. (især  ell. fagl.) vbs. til udrense (ell. rense ud); fx. i flg. anv.: 1) til udrense 1. vAph.(1759). den ugentlige Udrensning hos Svinene. AlbDam.B.158. 2) til udrense 2; ogs. konkr., om hvad der bortfjernes, udrenses. Branden (dvs.: paa Lillebæltsbroen) maa skyldes Udrensning fra et af de Lokomotiver, der . . havde passeret. Berl Tid.⁴/₄1944.Aft.1.sp.3.   (forst.) til udrense sp. 594³⁸. Udrensning kaldes i Skovbruget de allerførste Hugster i de unge Bevoxninger. MøllH.VI.118. ForstO. m. konkr. bet.: Ladefogden (lovede) paa Fruens Vegne, de skulde faa en stor Udrensning i Skoven af Eg og Bøg. RasmHans.M.II.123. hertil fx. Udrensnings-hugst, -kniv, -saks (se ForstO.).   (tøm.) til udrense sp. 594³⁹. “Herved forstaaer Skibsbyggeren et Hul, som er fremkommet i et Skibstømmer, ved at udhugge (udrense) en bedærvet Knast eller en anden Feil i et Træ.” Funch.MarO.II.144. 3) til udrense 3. der kunde hentes . . værdifuld Hjælp til Opbyggelse fra katolsk Fromhedsliv, i alt Fald naar visse “Udrensninger” foretoges. OskAnd.(Kingo.Siunge-Koor.(1931).XXVIII). Ideen om en Udrensning af Religionen, om en Tilbagevenden til dens oprindelige, simple Form kom flere Gange frem ogsaa i Islam. Østrup.AH.93.   spec. (især polit.) til udrense 3.4. Robespierre (holdt) en stor Tale, der endte med at forlange en Udrensning af selve Velfærdsudvalget. Fridericia.NH.I. 107. Udrensning, Koncentration i Forvaltningen og Besparelser var de første paatrængende Opgaver. ArthChrist.FF.66. Udrensningen, der omfattede 70000 Personer, som ved Landets (dvs.: Belgiens) Befrielse var blevet interneret, og 180000 Værnemagersager, var endnu ikke tilendebragt ved Aarets Udgang. Sal.T.1945-46.551. Vi er Tilhængere af Udrensning . . til Tops og til Bunds. Blækspr.1945.2.