Ud-kommando, en. ⚔ en af en militær myndighed udstedt befaling til en militærperson om at drage ud og forrette tjeneste et sted; (jærnb.) om befaling til person inden for jærnbaneetaten om at forrette tjeneste paa et andet sted end det sædvanlige; ogs. om saaledes beordret tjeneste ell. ophold ude. Jeg var telegrafisk bleven beordret til Afløsning paa en lille Station ved Grænsen . . Jeg . . rejste derned, meget fornøjet over denne lille Udkommando. Ohlsson.S.66. Enhver, der oppebærer Lønning m. m. om Bord, kan under Udkommando afstaa Penge til Familien (Trækkepenge). Bardenfl.Søm.II.230. han har faaet sin Udkommando. Scheller.MarO. Rockstroh.Hær.III.57.