Tysk-hed, en. flt. (i bet. 2) -er. (“Et nyere Ord.” VSO.). 1) (især ) egenskaben at være tysk; tysk væsen ell. ejendommelighed (ell. forkærlighed derfor). [Staffeldt.] OmAusrufungen.(1789).4. den af ægte Tydskhed besielede Mand (dvs.: en tysker). Abrah. A.3. Grundtv.PS.VII.33. i Middelalderen var der . . strømmet en Del Tyskhed ind over Danmark. Rosendal.D.I.48. Utallige Tyskere er blevet bekræftet i deres Tyskhed af Goethes Faust. BilleskovJ.P.II.34. 2) (især sprogv.) germanisme (1). Molb.NTidsskr.I. 233. (H. C.) Andersen var . . imod Udryddelse af gode gamle Tyskheder i det danske Sprog. Rubow.HCA.214.