Typograf, en. [tyboˈgra^?f] († m. lat. form (og bøjning): Typographus. Holb.Tyb. I.6 (se u. Type 4)). flt. -er. (ty. eng. typograph, fr. typographe, mlat. typographus, til gr. týpos (se Type) og gráphein, skrive (jf. grafisk osv.)) 1) egl.: person, der sætter og trykker bøger olgn.; bogtrykker (1); nu kun: en i et trykkeri som sætter ell. trykker arbejdende faguddannet person. *Men, Poet, hvad blev der af | Med den usle Unge (dvs.: digterens produktion), | Hvis ei venlig Typograph | Løsnede dens Tunge? Tode.SJ. I.160. Hvor Sættemaskinen indføres, gør den en stor Del af Typograferne overflødige. GBang.S.53. to arbejdsløse typografer. MKlitgaard.GM.106. 2) (jf. Bogtrykker 2, Træborer 3; zool.) barkbillen Tonicus (ell. Bostrichus) typographus (hvis gange minder om skrifttegn). Brehm.Krybd.510. Boas.Forstzool.344.