Tvætte-vand, et. (ænyd. d. s.; jf. Tvætningsvand u. Tvætning) vand til at tvætte (sig) i; vaskevand (spec. til haandtvæt). jeg (er) ikke værdig til at bære hende Tvættevand. Thyreg.UdvFort.I. 145. PHans.KK.195. Drachm.SB.137. Hun besørgede selv Tvætvandet og den sædvanlige Aftendrik, med Alt hvad der hørte til en hædret Gjests Modtagelse. Ing.PO.II. 44. Roos.TL.83.