Antiktryk, et. (antik tryk. VareL.⁶I.60).
betegnelse for en (uglittet, fyldig) papirkvalitet med vandmærkestriber. Selmar.³413. Antiktryk Papir .. Trykpapirsorter .. som tilsigter at imitere Bøttepapir. NordLeksBogvæsen.I.27. jf.: Antik Trykpapir, fyldige lette ribbede Papirsorter. PapirL.

Tryk, et ell. en (nu især i bet. 5.1 og 3 (jf. dog: under Trykket. Thorsen.Afh.III. 245); tidligere ogs. i bet. 5.4: Moth.T198. LTid.1725.200.311. † i bet. 1.3: Clitau.PT. 32. i bet. 2.1: EPont.Men.II.84). [tr̥øg] Høysg. AG.36. flt. d. s. (ænyd. tryck (fk.), i bet. 1.3 og 4-5, sv. tryck, no. trykk; egl. vbs. til trykke; i bet. 5 paavirket af ty. druck, m.) 1) svarende til trykke 1 (og 2), om handling, hvorved man trykker noget, ell. hvorved noget trykkes.    1.1) (jf. bet. 1.3) om pres, trykken, udøvet af et levende væsen. Moth.T199. Tryk (Hestens, paa Bidsel). S&B.   navnlig om pres med haanden; undertiden: haandtryk (2). *du hviler | Med sagte Tryk din Haand paa denne Arm. Rahb. PoetF.II.78. *Rækker jeg dig Alle (dvs.: mine fingre) frem, | Giver du mig dine Fem: | Er et Tryk: Farvel, min Ven! Krossing.D. 12. Hun gav hans Haand et forsagt Tryk. ErlKrist.DH.70.   (jf. bet. 2.2) som udtr. for, at en handling udføres med særlig kraft ell. energi. Gine dansede med Fynd og Tryk og sang til. FrPoulsen.(Pol.¹⁴/₂1926.Sønd.2. sp.2). jf.: *saa tripper hun (dvs.: “Tante Berlingske”) en sagte Vals med Tryk til Venstre . . | det er Systemskifte, kære! Sommerrevuen 1902.14. navnlig i udtr. for, at der trykkes stærkere paa tegne- ell. skriveredskab ved frembringelse af en del af en streg ell. et bogstav: PERasmussen.Da.Kortskrivning. (1812).23. en Tegning kan tydeliggjøres ved en lille Streg her, et lille Tryk hist, og derved springe klarere frem. FruHeib.EtLiv.IV. 294. “Der staar da mod?” – “Ja, der er endogsaa lagt Tryk i O'et. Vor Stationsforvalter skriver lidt sjusket.” Hostr.US.III. 15. ORung.P.202.     1.2) (især fys.) et legemes pres paa et andet som følge af dets tyngde; pres udøvet af en masse; dels om faste legemers pres, dels om vædskers og luftarters (jf. Lufttryk samt Atmosfære 1.2). de flydende Materiers Tryk. Suhm.II.89. det er ved Trykket just at Ædelstenen skabes. HCAnd.(1919).IV.121. man (skred) til at opføre svære Tværmure og Støttebuer i de ydre Sideskibe for at modvirke Hvælvingernes Tryk. Trap.⁴VIII.415. Smøringen af (bil-) Motoren foregaar fuldstændigt ved Tryk. Motor.1935.291.sp.2. Dækkenes Tilstand var saa slet, at de ikke kunde taale at oppumpes til det Tryk, som var nødvendigt, for at Vognen kunde køre med den Last, hvortil den var beregnet. Ugeskr.fRetsv.1946. A.524. kritisk tryk, se kritisk 2.3. tryk og modtryk olgn. (ogs. i overf. anv.), se Modtryk 1.   spec. ⚙ om damptryk (kedeltryk). een Atmosphæres Tryk. Ursin.D.10. højt Tryk . . lavt Tryk (jf. Høj- (2.1), Lavtryk). Scheller.MarO. Trykket falder. smst. Trykket stiger. smst.   (med.) om virkning af stramme bandager, kompresser olgn. Panum.599.   (jf. bet. 2.1 samt Sadel-, Seletryk) om ubehagelig ell. (især) skadelig indvirkning af noget trykkende, tyngende. Tryk af Svulster paa Aandedrætsnerverne. OBloch.D.²I. 67. (frugten maa) behandles med Varsomhed, da den er let modtagelig for Tryk. CMatthies.DF.I.194. Han mærkede Trykket af den tunge, indelukkede Luft. ErlKrist. DH.75.    1.3) berøring, pres, der har til hensigt at bevæge noget, forandre nogets form olgn.; tidligere ogs. om slag, puf, stød olgn. (jf. Nævetryk 2). Moth.T199. give een et Dunk, Slag eller Tryk i Ryggen. Høysg.S.136. (rækker ham Pistolen.) *Der! Kun et sagte Tryk | Med Fingeren – og al vor Nød er endt! Bredahl.III.36. (hun) stødte (spaden) ned med et Tryk med Foden. PHans.KK.270. Huen maatte have et ekstra Tryk ned i Panden. Pol.¹⁸/₁₂1944.10.sp.6.   (l. br.) om herved frembragt mærke ell. fordybning (jf. Indtryk 3). blød, mørkegrøn Hat med Tryk i Forpulden. Pol.¹⁴/₂1920.8. sp.3. Med en Knivryg sættes nogle Tryk paa Tværs af (marcipan) Guleroden. ISuhr.Mad.¹⁰ (1923).269. 2) (jf. trykke 3) billedl. anv. af bet. 1.    2.1) (jf. trykke 3.1) det at virke besværende, hemmende, nedtrykkende; navnlig som udtr. for, at man føler sig besværet, at noget tynger ens sind, bekymrer en; ogs. som udtr. for, at der øves en vis tvang mod en. SalmHj.164.4. at bære Livets Tryk, at lide Kulde, Hunger, Tørst og alle Slags Savn. Hauch.VI.225. Nutidens Stater sukke . . under Trykket af en . . stor Statsgjeld. Monrad.FPB.Nr.4.24. *Vi fik ej under Tidernes Tryk | et bøjet Mod, en ludende Ryg. Hostr. SD.II.141. D. begyndte at føle Alderens Tryk. Schand.IF.257. Paa Østrig skulde der anvendes et stærkt diplomatisk Tryk for at faa det til at tiltræde Fastlandsspærringen. Fridericia.NH.I.174. Det ser stærkt ud til, at Cigar-Rationerne igen vil faa et Tryk nedad. Pol.¹⁰/₁1942.5.sp.3. i forb. m. ord af sa. ell. lign. bet.: den Tryk og Trængsel, som Jansenisterne . . leve i, (tjener) til Guds Riges Befordring iblant dem. EPont.Men.II. 84. *Alle, han (dvs.: Frederik VII) skænked Menneskeret, | Alle, han fri'de af Tryk og Tvang. Ploug.II.61. Overladt til sig selv og ene om Arbejdet følte han dets Tryk og Tynge. BiskopFr.Nielsen.(1911).333.   (nu sj.) i flt. han (var) mismodig over sine huslige Tryk. FruHeib.EtLiv.II.295. Aarsagerne til Udvandringen her fra Landet maa . . ikke søges . . i politiske eller religiøse Tryk. NationaløkonTidsskr.I.279.     2.2) (jf. ovf. sp. 671²⁹ samt bet. 2.3) om den energi, kraft, viljestyrke, hvormed noget udføres; ogs. om anstrengelse, forcering. I Thomas's Sind var der en stadig brat Vexlen fra det højeste til det laveste Tryk. Schand.TF.II. 107. (mine børn) skal blot have Tryk paa, komme ind i Livet for fuld Damp. AndNx. LK.166. Ogsaa for Sporvejene var det en . . travl Dag . . Lige fra Kl. 15 og til Kl. 23¹/₂ kørte man med “Tryk paa”. Pol.¹⁶/₈1943.2. sp.2.    2.3) (jf. bet. 2.2 samt trykke 3.2; i fon. anv. vistnok først hos Jesp. efter eng. stress (jf. Jesp.Fon.351f.354); sml. I. Tone 2.1 slutn.) stærk betoning, eftertryk (3), hvormed ord ell. stavelser fremhæves; spec. (fon.) om stærkere ell. svagere stemme (udaandingstryk; jf. Stærk-, Svagtryk), hvormed et ord ell. en stavelse udtales; dynamisk, ekspiratorisk accent; trykaccent. Nâar man distincte læ̂ser Vers, som det var u-bunden stîl . . og man dà fornemmer, at en stàvelse udsiges og bør udsiges med trøk og Tone-hold, da bør den ogsaa i Verset . . kunne udsiges med trøk. Høysg.AG.187. den skiønne Gradation (i Ew.'s “Balders Død”): “I Saft af Ruder” . . “Og spraglet Edder” (med hvormegen Smag har ikke Ewald her giemt det malende Biord til det sidste Leed, han vilde give det stærkeste Tryk). Rahb.Tilsk.1792.726. tegn for tone, tryk o. desl. Jesp.(Dania.I.36). Han lagde Tryk paa Fornavnet. AaHermann.PH.109.  3) (til bet. 1) konkr., om (del af) redskab; især (jf. ogs. Modtryk 2.1) i flg. anv.:     3.1) ⚙ knap ell. kontakt, som man trykker paa for at ringe paa en elektrisk klokke ell. for at tænde elektrisk lys; dør- ell. lystryk; trykkontakt. Lands-Priskurant for Da. Elektrikerforbund.Maj1919.11.13. TeknLeks.I.556.    3.2) (⚙, foræld.) hæl (I.4.5), talon (1.1) paa foldekniv. OpfB.¹VII.171. 4) til trykke 5, om fremstilling af mønstre (paa tøj), fremstilling af farvetryk, reproduktion af billeder; ogs. om det fremstillede mønster ell. billede (jf. fx. Billed-, Blik-, Farve-, Olie-, Stentryk). Tryk paa Lerred, Kattun. JBaden.DaL. (tøj)- Trykkeren . . sætter (trykkeformen) paa Tøiet ved Siden af det første Tryk. Manufact.(1872).296. jf.: En 4 Tryk Tapetmaskine. Pol.²⁹/₁₀1943.17.sp.2.   varmt tryk, (jf. trykke varmt u. trykke 6.1; foræld.) aftryk af opvarmet kobberstikplade. sml.: jeg (har) i min Phantasie dette idealske Billede (af en ung dame) i “varmt Tryk”, som Malerne kalde det. Blich.(1920).XXX.29. 5) (især bogtr.) til trykke 6, om bogtryk.    5.1) om selve bogtrykkerens virksomhed; trykning af bøger; i videre anv., om bogtrykkerpressen ell. bogtrykkeriet. tillade, forbyde Trykken (nu: trykningen). JBaden.DaL. Tryk med bevægelige Typer. OpfB.¹I.418. Ornamenter, Linier og Titel trykkes i et Tryk (jf. Trykgang). Papir Haandbog.(1934).21.   navnlig i forb. m. præp. i udtr. som bringe, give, sende (Bl&T.), lade gaa i trykken ell. (m. overgang til bet. 5.2) gaa, (ud)komme i, være i trykken. hvem er Imprimatur til Vers og Bøger, som gaaer i Trykken? Holb.Er.III.3. Forordninger . . som alle ere i Trykken (dvs.: foreligger trykt) og af alle kan læses. PEdv Friis.S.90. Papiret . . kom til Bogtrykkeren, og der blev Alt, hvad der stod skrevet paa det, sat i Trykken til en Bog. HCAnd.(1919). II.310. Satsen gaar i Tryk. PapirHaandbog. (1934).26. En af de latinske Disputatser paa Kollegiet, som han mundtlig forsvarede 1825, og som udkom i Trykken. BiogrL.² XXI.56. jf. (spøg.): Sancho Panza, er jeg, saafremt jeg ikke er bleven forbyttet i Vuggen (jeg vil sige) i Trykken. Biehl.DQ.III. 273. til trykken olgn.: *Jeg læser om en Mand, hvis Skrivter vare skrevne | Ulæselige, og de samme var ey blevne | Til Trykken sændte, før hans Leve-Tid blev endt, | Hvorfor de ikke kom for Lys og blev bekiendt. FrHorn.PM.151. det er færdigt til Trykken. JBaden.DaL. *et Bud: | “At ingen . . herefter mere | Til Trykken maatte nogen Ting levere . . | Før det . . | Var nøie giennembladet, giennemlæst.” Bagges.I.180. befordre, forfærdige til trykken, se befordre 3, forfærdige 2 slutn. under trykken (jf. under pressen u. I. Presse 3.2): Verket er alt under trykken og avancerer brav. Holb.Brv. 53. Nyt Oplag er under Tryk. Pol.²⁴/₂1946. Sønd.12. ved trykken olgn., (nu sj.) som udtr. for offentliggørelse gennem trykning. publicere ved offentlig Tryk. Holb.Ep.V.115. Enhver er berettiget til ved Trykken (Grundl. ¹⁷/₉1920.§84: paa Tryk) at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Grundl.(1849).§91.    5.2) i udtr., der angiver, at noget fremtræder i trykt form, foreligger trykt; især i forb. paa tryk, trykt; ofte som udtr. for, at noget (er trykt og derfor) maa være paalideligt ell. sandt. jeg kand viise hende det paa Tryk udi min Grammær. Holb.Bars.II.10. vi haver ikke saa mange Vocaler i tryk og skrivning, som vi bruger i tale og læsning. Høysg.2Pr.4. ikke Alt, hvad der staar paa Tryk, er sandt. Goldschm. VII.554. vil en anden En i Avisen, saa værsaaartig, min Herre, det er 25 Øre pr. Petitlinie, – 15 Kroner i det hele, bare for at se sin Forretning paa Tryk! SvLa.SD. 34. Grundl.¹⁷/₉1920.§84 (se u. bet. 5.1). Han brugte . . ofte djærve Sømandsudtryk, der imidlertid ikke egner sig for Tryk. Pol.¹⁶/₃ 1944.6.sp.1. i forsikringer: Du er li'godt en Guttermand . . Det kan du faa paa Tryk – med gotiske Guldbogstaver. GJørg.3⨉12. (1933).14.    5.3) hvad der er trykt; aftryk af sats; ofte i forb. m. adj., om den maade, hvorpaa noget er trykt, ell. om selve typerne, skriften. Tryk og Papir er overmaade skiøn. LTid.1727.236. hvad Slags Tryk, større eller mindre, hvad Slags Skrifter, Latinske eller Danske, og hvad Slags Papir dertil skal bruges, samt hvor mange Exemplarer deraf skulle trykkes. Langebek.Breve.219. Adresse-Avisens slette Tryk . . mange Steder ere ulæselige. PAHeib.R.II.89. Saalænge Trykken er ganske ny, maa en Bog ikke bankes. MO.¹ Latinsk, gothisk Tryk. smst. Han er en enestaaende Kender af de gamle . . islandske Haandskrifter, læser dem, som vi andre læser Tryk. Bertels.(Pol.²⁹/₅1928.12.sp.5). der er (i bogen) udmærket benyttelse af forskelligt tryk. VorUngdom.1944/45.269. smaa tryk, se smaa 8.1. spærret tryk, se III. spærre 3.    5.4) trykt skrift; navnlig: mindre tryksag; smaatryk (2). LTid.1725.200. disse tal vilde så godt som slet ikke have forøget trykkets omfang. ADJørg.III.9. (folke-) Visen landede i Haandskrifternes og Trykkenes forholdsvis sikre Havn. CSPet.Litt.138.1.2 i forb. absolut tryk, se I. absolut 2.4 S.   2.2 i forb. der er tryk på, der er fart på. Bom.S.175.    2.4 (jf. Trykjagt; jæg.). 1952.(se / I.Drev 3.2 S ).   3.1 jf. Betjeningstryk for Lys – Mørk – Stop – Skelnelys anbringes i hver salshalvdel. IngBygn.1948.314.   

Tryk-, i ssgr. til Tryk (ell. trykke), især (⚙) til Tryk 1(2)    ofte vekslende m. Trykke-, se u. Tryk-apparat, -arbejde, -bogstav, -farve, -fejl, -form, -færdig, -kys, -patron, -presse, I. -prøve, -pære, -stang, -telegraf, -valse, -vildelse samt u. Trykke-bord, -bænk, -maskine, -staal, -sted   af de mange ssgr. kan (foruden de ndf. behandlede) nævnes: 1. ⚙ til Tryk 1(2): Tryk-brudstyrke, -centrum, -elasticitet, -energi, -enhed, -fald, -flade, -forandring, -fordeling, -forhold, -formindskelse, -formindskning, -forskel, -forsøg, -forøgelse, -haandtag, -kogning, -kraft, -maaling, -paavirkning, -regulator, -slange, -stigning, -svingning, -sænkning, -tab, -udligning. 2. (bogtr.) til Tryk 5: Tryk-angivelse, -digel, -flade, -hastighed, -metode, -omkostning, -pris, -sats, -teknik. ofte vekslende m. Trykke- , jf. Trykkeaar S.   

trykke, v. [ˈtr̥øgə] Høysg.AG.192. præt. -ede (især i bet. 1-5, men nu ogs. i bet. 6: PLMøll.B.174. PSeverinsen.Da.Salmedigtning.(1904).59) ell. -te (alm. i bet. 6: Cit. 1881.(Brandes.Br.III.337). BibliotH.²263.267. OGeismar.E.33. uden for dial. nu kun poet. ell. højtid. i bet. 1-5 (og 7): 1Mos.40.11 og Ez.23.3 (Chr.VI; 1871: trykkede). Biehl.DQ. IV.251. Oehl.VII.182. Dermed trykte (Ing. EF.¹I.(1845).86: trykkede) han Broderens Haand. Ing.DeUnderjordiske.(1817).145. Blich.(1920).VII.18.79. Gylb.VII.57. JV Jens.JB.69; trykte angives som præt. i JBaden.Gram.133, medens Moth.T197. VSO. MO. EJessen.Gram.134. Saaby.^1-7 har dobbeltformer; om forholdene i dial. se især Feilb. Kort.112. Esp.§188,b), tidligere ogs. skrevet -de (Mall.SgH.25.98. Trojel.II.93. FGuldb. I.155.II.274); part. -et (især i bet. 1-4 samt (navnlig i adjektivisk anv.) i bet. 5; nu sj. i bet. 6: JRPaulli.(KomGrønneg.IV.429). PAHeib.R.II.41. Rich.VH.7. Stolpe.D.III. 37. (komedien) blev trykket og læst. HV Martensen.25AariReitzels Boglade.(1904).24) ell. -t (nu især i bet. 6, jf. Mikkels.Sprogl. 227. Saaby.^1-7; i bet. 1-4 navnlig (uden for dial.) poet., højtid.: Stub.121. OeconT.II.40. Bagges.DV.IX.309. PWBalle.R.89; i bet. 5: trykt Cattun. Pamela.I.182. trykde Kattuner. KiøbmSyst.I.293; om dobbeltformer og dialektformer jf. de ovf. l. 21ff. angivne kilder). vbs. -ning (s. d.) ell. (nu sj.) -else (i bet. 1(1): Moth.T199. LTid.1734.751. en fæl Trykkelse for Brystet. Wied.Silh.7. i bet. 3.1: Almuetrykkelse (dvs.: undertrykkelse af folket). Bagges.L.II.132), jf. Tryk, Trykkeri. (ænyd. d. s. (og trucke), glda. trykke i bet. 1 (Suso. 21.62. Brandt.RD.I.56.175), ogs. m. h. t. mærke, tegn (Mand.50. part. trukt. smst.33), m. h. t. signet (smst.124. Molb & NMPet. Dipl.100), m. h. t. bog (Rimkr.M.258. Da. Folkebøger.I.(1915).105. Michael.186), sv. trycka (fsv. þrykkia), no. trykke, eng. dial. thrutch, presse, klemme (oeng. þrycc(e)an), ty. drücken og (i bet. 5-6) drucken; afl. af true; jf. I. Traa, traag; i bet. 6 paavirket af ty.) 1) lade sin kraft ell. vægt virke paa et legeme ved direkte og (forholdsvis) varig berøring; klemme; presse; tynge.    1.1) i egl. bet. (ofte uden obj., især i forb. m. paa); ofte m. forestilling om, at trykket, presset volder smerte ell. ubehag. Jeg havde i 14 Timer enten staaet trykket eller siddet muret til eet Sted. FrSneed.I.428. *saa trykker jeg paa Klinken, og Døren gaaer op. Drachm.D. 70. Atmosfæren trykker alle Legemer med en vis Kraft. D&H. tryk! indskrift paa dør, der aabnes indad, paa lyskontakt olgn. trykke en i haanden, ens haand, en paa næven, se Haand 2.2, I. Næve 2. trykke paa en knap, se II. Knap 3.2. Mester! Folket trykker og trænger dig. Luc.8.45.   m. reciprok bet.: trykkes, (l. br.) klemme, presse hinanden; trænges. hun trykkedes med Byfogdens Datter om en Plads (i en kirkestol). Hübertz.Aarh.III.114. man trykkedes om at komme først ind. D&H. navnlig som vbs. Trykken: Amberg. *Jeg giorde mig rede, | Paa altfare Vei | Efter Lykken at lede. | Da saae jeg en Trykken, | Et Jav og en Vrimmel, | En Støien, en Stimmel, | Men intet til Lykken. Aarestr.SS.V.268. Feilb.   m. overgang til bet. 2. Den, som trykker (1871: saarer) et øye, skal faa graad deraf. Sir.22.22 (Chr.VI). der trykkedes (Chr.VI: tryktes; 1931: krammedes) deres Bryster. Ez.23.3. trykke (paa) bylden, se Byld.   om (fornemmelse af) tryk ell. pres i organismens indre. (især upers. ell. som vbs., jf. Mavetrykken). de Vinde, som enten støde op eller klemme og trykke saa meget efter saadanne Spiser. Tode.ST.II.69. *Det trykker mig for Hiertet. Har du ei | Et køligt Bæger Vand i Nærheden? Oehl.VI.139. Kvalmen bliver ved med at trykke hende i Halsen. BechNygaard.GØ.337. trykken for brystet olgn., se Bryst 3.1. jf.: den forfærdelige Trykken, som ligger paa min Sjæl. Goldschm.IV.184.   om tryk foraarsaget af snæver, strammende, tung beklædning ell. udrustning. *Tornystret har jeg prøvet, | Det trykker mig saa smaat. PFaber.VV.5. Den venstre Støvle trykker mig forbandet. Schand.AE.144. talem.: skoen, sømmen trykker, se I. Sko 2.1, I. Søm 2.3. spec. (vet.) om sadel-, seletryk: PWBalle.R.89. det trykkede Hudparti (hos hesten). Feltart. VII.A.35.   (jf. bet. 2) m. præd. ell. adv., der angiver virkningen af ell. forandringen ved trykket. en Fod kunde trykke dem i Stykker (1931: knuse dem). Job.39.18. Kagen trykkes flad. Høysg.S.47. trykke Tøiets Traade glatte. Manufact.(1872).295. han trykkede tændstikæsken itu ┆ jf.: kæmpehistorierne . . breder sig på Rolfs bekostning og . . trykker det gamle sagn om Vigges hævn helt ihjel. AOlr.DH.I.201.    1.2) især m. adv. ell. præp.-led, i forb., der betegner, at noget presses i længere ell. kortere tid mod noget andet, fastgøres med kraft et sted ell. (sjældnere) flyttes bort fra sin plads ved pres ell. stød. hans Spyd var trykt (1931: stukket) i Jorden ved hans Hovedgjerde. 1Sam.26.7. Sneen trykker (blomsten) til Jorden. Cit. 1862.(HCAnd.BCÆ.II.226). trykke En mod Væggen. VSO. Blandingen trykkes gennem Sigte Nr. 15. PharmDan.(1933).547. (jærnb.:) Toget . . maatte trækkes frem eller trykkes (dvs.: skubbes). LokomotivT.1923.250.sp.2.   trykke en noget i haanden: da han blev ved, at undskylde sig, trykte jeg ham fem Ducater i Haanden. Ew.(1914).IV.168. Buchh.UH.103. jf.: Hvad er det, der trykker et Menneske Pennen i Haanden og faar ham til at tale frit ud om sit Liv og sine Tanker? sa.FD.7.   i udtr. for omfavnelse ell. kærtegn. *Du skyndte dig . . | Din Emma til dit Bryst at trykke. Bagges. Ungd.II.17. Han trykte (Ing.EF.¹I.(1845). 125: trykkede) Gubben til sit Hjerte. Ing. De Underjordiske.(1817).214. Han trykkede hendes Ansigt mod sin Kind. ErlKrist.DH. 125. trykke en i sine arme, til sin barm, trykke noget til sine læber, se Arm (I.1.3) osv. trykke sine læber (S&B.), sin mund (Røse.MD.75) mod ell. paa noget.   (jf. u. bet. 7.1) i forb. trykke løs ell. † trykke et gevær olgn. løs (Biehl.DQ. IV.251), affyre et skydevaaben ved et tryk paa en hane olgn. jeg trykkede løs, og den knuste Fugl styrtede ned for dine Fødder. Hauch. I.246. *han griber Pistolen og trykker løs | Mod Soldatens medlidende Hjerte. Hrz.D. II.120. 2) (med fingrene ell. særlige presser) udøve et tryk, trykke (1), paa noget, saa at det afgiver vædske, bliver mindre, ændrer form olgn.    2.1) (nu især i forsk. fagl. anv.) m. obj., som betegner det, trykket udøves mod. det af mengde Vand blød-giorte Træe er bleven trykt af dend Mengde derpaa kommende Steen og Jord. LTid.1724.78. *(han) tog en dygtig Sne-Boldt og trykked den ret drøjt. Drachm.PT.21. Spinaten trykkes nu for Væde med Hænderne og kommes i Gryden. ERode.JM.11. (rutebilen) slap (fra sammenstødet) med trykket Kølerparti og et knust Vindspejl. Pol.²/₁₂1940.1. sp.5. trykke ost(en), se I. Ost 1. jf.: den, som trykker (Chr.VI: kierner) Melk, faaer Ost derudaf (1931: Tryk paa Mælk giver Ost). Ords.30.33.   (jf. bet. 2.2) m. h. t. frugt. jeg tog Druerne og trykkede (Chr.VI: trykte; 1931: pressede) dem i Pharaos Bæger. 1Mos.40.11. Man trykker de modne Kirsebær igiennem en Sigte eller et Klæde. Syltebog.(1795).71.   i uegl. ell. billedl. anv. Vor Jord er dannet som en Kugle, der dog er trykket imod Polerne. Suhm.II.57. (et kirsebær) godt middelstort, afstumpet hjerteformet, lidt trykket paa Rygsiden. CMatthies.DF.III.241. især i udtr. for, at noget (navnlig: (en del af) en bygning) er lavere end normalt, kommer til at fremtræde mere uanseligt. Naar man maler Loftet i et Værelse heelt over med Figurer . . saa trykker et saadant Loft, som Maleren siger; anbringer man en enkelt Figur let og flygtigt, saa høiner dette Loftet. Kierk.I.58. (domkirken ligger) frit, ikke indeklemt eller trykket af grimme Smaahuse. Bogan.II.110. Kom ind og sig, hvilken Hat, der klæder mig . . Se nu her – trykker den ikke mit Ansigt? Buchh.Su.I.193. trykket bue olgn., (bygn.) d. s. s. fortrykt bue (se fortrykke 1). Gnudtzm.Husb.50. StSprO.Nr.193.24.    2.2) m. obj.-skifte, især i forb. m. af: udvinde, frembringe ved et pres; prèsse (II.3). trykke Vallen af Ost. vAph.(1759). trykke Saften af en Citron. MO.¹   (nu l. br.) i billedl. anv. trykke sandhed af en. Moth.T197. *af min Herres Bylde | Jeg . . fik Længsels Røde (dvs.: raaddenskab, pus) trykt (dvs.: jeg trøstede min elsker for hans længsel). PoulPed.DP.35. trykke saften af en, se Saft 1.2. især i udtr. som trykke taarer af ens øjne: han (holdt) en meget bevægelig Tale, som varede udi halvanden Stund og trykkede Taare af manges Øyne. Holb.Anh.225. Robinson.I.76. 3) overf. anv. af bet. 1-2.    3.1) øve tvang mod; trænge; tvinge; tidligere ofte: undertrykke; underkue; nu især: pine; plage. han (bad) ham, at han vilde føre et mildt Regimente, og ikke trykke Undersaatterne med alt for store Paalegg. Holb.Hh.II.209. *Naar Ondt kun lykkes | Naar Landet trykkes . . | Saa tøm dit Glas. Zetlitz.Poes.282. Er han en fattig Mand, og trykker (Chr. VI: fortrænger; 1931: kuer) han de Ringe. Ords.28.3. Vi (dvs.: mellemstanden) trykkes fra alle Sider. LindskovHans.G.7. i forb. m. trænge: SalmHj.637.1. Bonden maatte afskaffe over den halve Del af alle Slags Creaturer . . saa det den Dag i Dag trykker og trænger dette fattige Districts Beboere. Cit. 1736.(JySaml.4R.III.257). Herren rørtes ved deres Suk, naar de trængtes og tryktes. Grundtv. En lidenBibel-Krønike.(1814).26.   (nu især dial.) faa bugt med; sætte til vægs; overvinde; overgaa. (Baggesen) kan trykke jer allesammen som ingen Ting. Grundtv.Udv. III.606. JakKnu.GP.93. FrGrundtv.LK.241. (dial.) m. h. t. ting: (byens) Mure var saa stærke, at han mistvivlede om at trykke dem. Grundtv.Snorre.III.64. MDL.   i udtr. for, at noget hindres i at komme til udfoldelse, vanskeliggøres, formindskes ell. forringes. *Grib ey til onde Raad, om Modgang vil dig trykke. JFriis.106. man (fristes) til at afvænne Lammene for tidlig, hvilket trykker dem meget i Vexten. Abildg.&Viborg.F. 128. *Væk med de Baand, som Aanden trykker! Hostr.VV.127. Det milde Foraarsvejr i Begyndelsen af Marts trykkede Priserne (paa korn), der dog atter hævede sig ved den senere indtrædende, kortvarige Vinter. NationaløkonTidsskr.I.161. de store Skatter . . trykkede Byen til Jorden. Sundbo. FS.I.285. (jærnb.:) Saafremt det mødende (tog ved en krydsning) ikke er inde inden det andet Togs planmæssige Afgangstid, siger man, at det forsinkede Tog trykker det andet. Udtrykket bruges i alle Tilfælde, hvor et Tog forsinker et andet. Spectator. 1943.121.   i udtr. for legemlig ell. aandelig forpinthed, følelse af ubehag. *Hvad er det eder nu saa meget Hiertet trycker? Holb. Paars.164. De Græske Stæder, som grændse mod Asien, hvor Kulden ikke trykkede dem, ansaae Frihed, som det største Klenodie. sa. Ep.V².70. Græder du? Jeg var tilfreds, at jeg ogsaa kunde det. Men her trykker og piner det, og vil ikke bryde ud. Skuesp.VII.120. *Ham trykker dog Sommerens Hede. Grundtv. PS.VI.295. Ligesom Ensomheden trykkede ham, trykkedes han af Stilhed om sit Navn. Nathans.GB.188.   (dagl.) i udtr. m. nægtende mening, som (spøg. ell. iron.) angivelse af, at et forhold ikke generer en, at man ikke besidder ret meget af en egenskab, ikke er udstyret med noget. Din Latin har vel icke kunnet hielpe dig meget . . thi det trycker dig icke formeget. Holb.Tyb.IV.12. Du eier ikke en eneste Skilling . . og ovenikiøbet trykker Skjønheden Dig ikke. Heib.TR.nr. 39.4. Dem (dvs.: en 17aarig ung pige) veed jeg dog at Alderen ikke kan trykke. CBernh. NF.II.176. Kavalerer, hvem Klædedragten ikke trykker (dvs.: svømmere). Brandes.XI.84. det trykkede ham ikke det mindste at tage mod Hjælp. Pont.HK.107.    3.2) (til bet. 1.1; jf. Tryk 2.3; gram., nu sj.) udtale med betoning; lægge eftertryk (3) paa. dè, som tâler best dansk, plejer i almíndelig tale at sige ærbàre, og saaledes trøkker lidt paa den stàvelse ba. Høysg.AG.192. Soya.FK.II. 112.    3.3) (til bet. 1.2) presse, tvinge ell. nøde til noget; dels (nu sj.): presse til at modtage noget; paatvinge. Holb.NF.I.120. Her er nok et Project, som en trykkede mig paa. sa.Rpb.II.3.   i videre anv., (jf. u. bet. 6.4) m. h. t. løgnagtig paastand, i forb. som trykke en løgn i en: den Løgn trykkede han endog i Absalon. Grundtv.Saxo. III.367. Molb.Ordspr.358. sml.: han sad og trykte ham så fuld af løgn. Feilb.   dels (jf. Trykjagt; jæg.) i udtr. for at tvinge vildt ud af en tykning; i forb. som trykke en tykning igennem, lade en mand gaa paa kryds og tværs gennem en tykning for at jage vildtet ud. Frem.¹³/₄1927. omslag.2. NatTid.¹⁷/₁₀1939.8.sp.1.    3.4) (til bet. 3.1) part. trykkende anv. som adj. (og adv.); om forhold, tilstand: som virker kuende ell. lammende, giver legemligt ell. aandeligt ubehag; nedslaaende; nedtrykkende; besværlig; pinefuld; plagsom. den Landmanden trykkende Befordring ved Sessions-Rejserne. MR.1794.624. Om Dagen . . var Luften trykkende. Hauch.MfU.78. Alderens trykkende byrde. AOlr.DH.II.152. Der blev en trykkende Pavse. Rønberg.GK.85. trykkende skat(ter), se II. Skat 2.   som adv. knyttet til adj. *Enten er Luften trykkende varm, | Eller mit Hjerte lider af Hede. Hrz.D.I.99. der kom stadig intet Ord over hendes Læber. Der blev trykkende stille i den lille Stue. GyrLemche.S.III.124. Den lille, uordentlige Garderobe var trykkende lummer. AaDons.DU.48.    3.5) part. trykket (nu sj. trykt) anv. som adj.; dels (og især) til bet. 3.1: undertrykt; underkuet; ogs.: hemmet i vækst, livsudfoldelse, virksomhed; navnlig: forpint ell. hemmet af daarlige vilkaar, fattigdom, nød, smerter ell. bekymringer. *Triumfens stolte Fryd | Om en Tyran | Bedøver Usles Klagelyd | I trykte Land. Riber.I.58. jeg var forpiint, trykket, sjælesyg. HCAnd.ML.553. “Sidder han ikke lidt trykket i det?” – “Jo, meget. Han har haft gamle Forældre at underholde og mange Børn.” KLars.GV.28. staar (vintersæden) trykket om Foraaret, er Ajle ligeledes at anbefale til den. LandmB.I.501. (jf. ovf. sp. 682⁹) iron.: disse Kvinder var ikke trykkede af deres Viden. Brandes.VIII.244. ofte i forb. som trykket af ell. ved situationen. Pont.LP.II.76. PReumert.Masker og Mennesker.(1940).143.   om levevilkaar, livsforhold ell. (især) sindstemning. (jeg) kom i et trykket Humeur. HCAnd.BCÆ.II.172. som Tiden gik, blev (hans) Kaar bestandig mere trykkede. Bergs.EU.189. Stemningen var trykket ved Bordet. GyrLemche.T.III.68.   dels (jf. bet. 3.3; sj.) om stemmeklang: presset. Halsklang, der gjør Tonen tyk og trykket. Dannebrog.²³/₃1898.3.sp.1. 4) refl. og (i bet. 4.1 og 4.3-4) intr.    4.1) (til bet. 1.1) i udtr. for, at man anstrenger sig, (ligesom) udøver et pres paa sig selv; dels (især barnespr.) i udtr. for at forrette sin nødtørft med anstrengelse: Trykker smaa Børn ved den Leilighed, de have haardt Liv, eller haarde Knoller hos sig, stærkt med Livet, faae de et Slag. JCLange.B.101. (gldgs.) refl.: Naar den Syge gaaer til Stoels, saa maa han ikke trykke sig, men give sig Tid, at Ureenligheden kan udtømmes uden hæftig Anstrængelse. Turnbull. Regler for Brokpatienter.(overs.1805).20. D&H. – (glda. d. s. (KvindersRosengaard.(1930).189)) nu kun abs.: JBaden.DaL. JTJensen & M Goldschmidt. Lat.-da. Ordbog.II.(1884-86).16. Tryk, sagde præsten, han holdt barnet frem. Krist.Ordspr.460. i gaade: forskel på hund og bogtrykker er: hunden trykker, førend han sætter (jf. II. sætte 16.3), bogtrykker sætter, førend han trykker. Feilb.   dels (dagl.) i forb. som sidde og trykke (sig), som udtr. for, at en person sidder uroligt. S. K. sad og trykkede sig, som han vilde have noget sagt, men dog ikke rigtig kunde faa det ud. Skjoldb.KH.118.    4.2) (til bet. 1.2; nu l. br.) klynge, knuge, presse sig ind ell. op (til noget); (alm.:) trykke sig ind ell. op (til noget). der Aseninden saae Herrens Engel, da trykkede (Chr.VI: trykte) hun sig (1931: trykkede det sig op) til Væggen. 4Mos.22.25. *Du (dvs.: Oehlenschläger) som med den sidste Varme | trykte dig i Danmarks Arme. JVJens.JB.69. Mørket havde trykket sig mod Ruderne. EBertels.D.60.    4.3) (til bet. 2.1) knuge ell. presse sit legeme sammen, saaledes at man syner mindre ell. kan skjule sig; især (jæg.) om harer og visse fugle: søge at skjule sig i stedet for at flygte. (ogs. intr.: Fleuron.J.16. KMunk.LGD.9). Werfel.Jagtb.106. Der kommer Nogen – tryk dig, stakkels Hare! Blich.(1920).XI.205. Hunden . . kan gaa lige forbi Fuglen, der trykker sig, uden at tage Færten. Bogan.I.3. ofte i forb. som trykke sig i lejet (Aarestr. SS.II.193. D&H.) ell. (især) i sædet (Sal. VIII.510).   i sammenligninger ell. billedl. ryst dit forfærdelige Skiold over Leyre . . at den blodgierrige maae trykke sig i Harens Leye. Ew.(1914).V.316. en drømmeagtig Dis – hvorunder Hus-Gavle og Skibsskrog, Bolværker og Pramme synes at trykke sig, gøre sig smaa. Drachm.HI.111. der var saa stille (i huset) som naar en Fugl trykker sig paa Reden og forholder sig urørlig. MLorentzen. FG.15.    4.4) overf. anv. af bet. 4.3: blive staaende stille; holde sig tilbage; ogs.: være uvillig, vægre sig ell. genere sig; især i forb. trykke sig ved ell. (nu l. br.) for (Cit.1762.(JySaml.4R.III.123). Drachm. SH.66) ell. (sj.) i (Winth.ED.10). Moth.T 198. Ney, man trykker sig. Endnu vil ingen svare. Argus.1770.Nr.7.2. I Kampen gaae Soldaterne frem, fordi man siger: I kan ligesaa godt gaae frem som trykke Jer! Goldschm.BlS.II.48. Der lød et Øiebliks Prusten og dansende Stampen af en Hest, der trykker sig ved at gaa frem. Gjel.R.9. VilhAnd.Litt.II.260.   (jæg.:) Trykke sig (virke trykket), kaldes en Hønsehund, naar den mangler Frejdighed i Søget eller viser uvillig Rejsning. DJagtleks.1315.   (dial.) i forb. som staa og trykke sig, om dyr, plante: være standset i væksten; ikke trives. Feilb.   (nu dial.) intr.: holde sig tilbage; nøle; være uvillig. det var saa ærgerligt med Johan: – gaa og trykke saadan, naar han skulde ud til Valborg! Lunde.Midsommerbarnet.(1898).43. De andre trykkede i Sæderne og kunde ikke bestemme sig til at stige ud. ErlKrist.K.180. Vi er jo lidt ud over Giftealderen, Hansen og a. Men nu har han gaaet og trykket for det (dvs.: giftermaalet) i saa mange Aar, og tho saa kan han jo da faa hans Vilje. sa.MM.144. Feilb. part. trykkende (jf. trykken) anv. som adj. og adv., som betegnelse for, at en person er tilbageholdende, uvillig, at noget gaar besværligt, tungt. Børnene . . kunne læse i Forhold til deres Alder, men det gaaer saa trykkende og langsomt, at det falder svært at faae dem til at lukke Munden op. Mynst. Vis.I.122. Feilb. 5) trykke (1) noget (med kraft, styrke) mod et underlag, saaledes at det gøres fast, ell. (navnlig) saaledes, at der fremkommer et aftryk, et mærke; indpresse; paatrykke.    5.1) i al alm. jf. bet. 1.2: trykke et kys paa ens mund osv., se IV. Kys 1. sml.: *En Rose jeg trykte i sneehvide Hud | Med brændende Mund. Oehl.XXIV.101.   (fagl.) fastlime (noget) uden spænding. Cit.1902.(OrdbS.).   m. h. t. genstand (prægeredskab, stempel olgn.), der presses ind i noget, ell. (især) aftryk deraf: trykke Fileter (dvs.: linier, tværbaand) paa et Bogbind. vAph.(1772).II.263. Det er mest praktisk at trykke (bog-)Titlen med saa store Typer, som Ryggens Bredde tillader. BibliotH.²473. trykke sit segl, sit stempel i, paa ell. under noget (ogs. i billedl. anv.), se II. Segl 1, Stempel 2.2. trykke i ler: Leret, hvori Seglet trykkes (1931: Ler under Segl). Job.38.14. jf.: *hvad jeg her kun saae som trykt i Ler, | Lyslevende i al sin Glans jeg ser. Grundtv.SS.IV.426. talem.: hvad man trykker i ler, man ej sletter paa tegl, se Ler 1. i uegl. ell. overf. anv.: *tryk mig den Vished at arve dit Rige | I inderste Grund. Brors.59. De har slaaet dybere Rødder i den Jord, vi begge To træde paa . . Min Gang her paa Jorden har ikke trykket noget Spor. Holst.III.225.    5.2) ⚙ forsyne (et materiale) med mønster, dekorativ paategning i en ell. flere farver ved paatrykning af mønstret ell. farven; navnlig m. h. t. tekstilvarer (lærred, katun). trykke Figurer i Tøj. vAph.(1759). *jeg har faaet det trykte | Forklæde for. Riber.II.133. (et) Gulvteppe af trykket Voxdug. Gylb.(Heib. Fam.129). Læderhaandtaske . . brun Oksehud, der er trykt som Krokodilleskind. Politi E.Kosterbl.¹²/₄1924.1.sp.2. (man) trykte Billeder paa Lærred for at bruge det som Tapet. BibliotH.²257. trykket katun, se Katun 2. trykkede varer, manufakturvarer med paatrykte mønstre. VareL.¹1077. LovNr.142²⁹/₄1933.§1. 6) (spec. anv. af bet. 5; bogtr.) om typografisk virksomhed: fremstille noget læseligt (en bog) ved at lade sværtede typer presse (v. hj. af haandpresse ell. trykkemaskine) mod papir olgn.; prente (1); nu ogs. om bogfremstilling v. hj. af valser olgn. ell. om fremstilling af billeder paa lign. maade.    6.1) om selve bogtrykkerens arbejde, den haandværksmæssige fremstilling; ofte: gøre færdig fra trykkeriet, rentrykke (i modsætn. til sætte). Ingen Spaa-Calender maa her i Riget sammenskrivis og trykkis. DL.2–21–6. om han endog havde været Bogtrykker paa Vaisenhuset, hvor de trykker Bibelen. PAHeib.Sk.II.150. *Den skadelige Kunst, at trykke Bøger. Bagges.I.163. Arket er sat, men endnu ikke trykt. MO.¹ de holmbladske tarokkort er trykte (i Wien). Kulturminder.1942-43.51. bogen blev trykt hos Thiele i 500 eksemplarer ┆ opslagsordene er trykt med fedt i de fleste ordbøger ┆  medens dette trykkes (dvs.: under trykningen af avisen), er flere nyheder indløbne ┆ (spøg.:) maaskee hand er bleven tryckt (dvs.: avlet) paa Studengaarden eller Regentzen, men publicered (dvs.: født) udi Christen Bernikoovsstræde. Holb.Tyb.I.4. Almindeligen trykkes Pladen (til kobberstik) kold. Finere Stik og Kunstarbeider trykkes i Udlandet ofte varmt (jf. varmt tryk u. Tryk 4), i det Pladen opvarmes over et Fyrbækken. Ursin. FK.107.   maa (ell. kan) trykkes, paategning paa ark, at det kan rentrykkes. S&B. sml. TypogrOrd.32. ogs. (jf. Imprimatur) om en myndigheds (en censors) trykketilladelse; spec. om trykketilladelse paa danske censurerede bøger fra 1797-1849 (if. Forordn.²⁷/₉1799. §20). JBaden.FrO.171.   uden obj. Hvo herimod giør, baade den, som trykker og trykke lader, straffis. DL.2–21–1. (denne bogtrykker) trykkede for . . Peder Syv. PL Møll.B.174. Den, der trykker med litografisk Sten, kaldes . . Stentrykker. Sal.²XV.911. trykke paa, være i færd med trykningen af. Moth.T197. Nu begynde vi snart at trykke på den meget forsinkede Udgave af Gadesproget. Cit.1903.(Brandes.Br.II.432). trykke væk, begynde paa rentrykning. Selmar.¹ 144. Den gl.By.1928-29.54. – i videre anv., om type, blok, maskine osv.: Kunstnerens egen Tegning paa Stenen, der trykker. Bogvennen. 1926.24. jf.: (bogen) er trykt . . paa et godt Stykke matkrideret Papir, hvorpaa Billederne trykker smukt. Aarbog f.Bogvenner.1923. 155.    6.2) (ofte m. overgang til bet. 6.1) om udgiver ell. forfatter: sørge for, at noget bliver trykt (6.1); give i trykken; ogs.: lade udkomme; publicere. Ingen . . maa lade noget trykke, før end det tilforn i Kongens Universitet . . er igiennemseet. DL.2–21–1. Hvert et Ord, der gaaer af hans Mund, fortiente at trykkes. Biehl.(Skuesp.VI.382). *skrifter ubedømte trykte bleve. Bagges.I. 163. trykt i dette aar, se I. Aar 3. trykke som ell. i manuskript (for venner), se Manuskript.   m. h. t. forfatter. Snart efter begynder Magasinerne . . at trykke ham. JesperEw.JackLondon.(1917).16.    6.3) part. trykt anv. som adj.: fremstillet ved trykning. den Forklaring paa Eeden og Formaning . . bør paa alle Tinge, og hvor Ret holdis, paa een Tavle trygt at ophengis. DL. 1–13–8. en trykt Bog. Holb.Jean.III.3. Det er ikke trykte Bogstaver . . jeg kunde ellers have læst dem. HCAnd.KS.I.91. (bogen) bliver 300 Sider trykt. Brandes.Br.I.74. forfatteren har kun benyttet trykte kilder, ingen utrykte ┆ (jf. bet. 6.1; sj.:) Der gives Bogtrykkerpresser og trykt Papir (i Rusland), men en Presse findes ikke. Brandes. X.395.   trykte sager, se Sag 5.1. trykt skrift, (især jur.) skrift (I.4.1), der er fremstillet ved trykning; tryksag. Birckner.Tr.110. 118. Hurwitz.S.737.   i substantivisk anv. Havde der foreligget noget Trykt fra Deres Haand i denne Sag. Brandes.Br.I.55. Trykt og utrykt af Peter Sørensens Efterladenskaber. CMøll.(bogtitel.1884). det (har) vel nok kun været de færreste, der har kunnet læse Trykt, langt mindre Skrift. Halleby.44.    6.4) i forsk. talem.; dels (jf. u. prente 1; l. br.) i udtr. for, at noget findes paa tryk og derfor maa være sandt ell. sikkert. (eleverne) erfarer . . selv, at ikke alt er rigtigt, fordi det er trykt. VorUngdom.1940/41.170. jf. Vogel-Jørg.BO.304.   dels (nu især dial.) i udtr. for at lyve, udsprede usandhed. Moth. T197. jf.: trykke en løgn. Feilb. samt: det (dvs.: at høre historier fortalt) var bedre end at læse, for alt trykt var Løgn. Jesper Ew.PF.20. især i forb. som trykke almanakker (se Almanak), aviser (Molb. Ordspr.538. D&H.), historier (CBernh. XII.168). 7) (jf. u. bet. 1) i særlige forb. m. adv. (kun de vigtigste forb. og anvendelser er medtaget).    7.1) trykke af (jf. aftrykke)   (sml. bet. 1.2) m. h. t. (haand)skydevaaben: affyre; løsne; rykke (I.2.1) af. naar han gjør en Mine til Flugt, saa sæt ham Karabinen for Brystet, og tryk af. Etlar.GH.II.46. Tryk Din Pistol af. Buchh.FDK.147. (sj.) m. h. t. projektil: (Amor havde) trykket en . . Pil af mod Elses og Ivars Bryst. Blich.II.554. i videre (spøg.) anv., om optagelse af fotografi: Pressefotograferne farer rundt og trykker af i Tide og i Utide. Pol.¹⁰/₁₂1939.Sønd.7.sp.1.   til bet. 2: afpresse; udpresse; ogs.: fjerne ved tryk ell. pres. Moth.T198. trykke Saften vel af. VSO.I.122. Sveden perlede . . paa den lille tykke Mands Pande, han trykkede den forsigtigt af med sit Lommetørklæde. ERode. (BerlTid.¹²/₈1934.Sønd.9.sp.4). Vær saa venlig at trykke af (dvs.: anvende klat-, trækpapir). Woldiderich.T.99. (jf. u. bet. 7.7; foræld.) presse den sidste kernemælk ud af nykernet smør inden æltningen; ogs. m. h. t. smør: presse for kernemælk. MøllH.V.291. Cit.1889. (Scharling.Livsminder.(1919).386).    til bet. 5.1: tage aftryk af; aftrykke (2.1). trykke noget af i Vox, i Leer. MO.¹ m. h. t. stempel: VSO.I.122. (tolderen) trykkede sit lille . . Lommestempel af ved (rettelsen paa papiret). Woldiderich.T.85.   (bogtr.) til bet. 6.1, om bogtryk olgn.: gengive ved trykning; spec. m. h. t. noget tidligere trykt: aftrykke (2.2). trykke et Kobber af. MO.¹ den ældre Udgave, som D. trykkede af efter. PSeverinsen. Da.Salmedigtning.(1904).59. † om fuldendelse af trykning: Moth.T198.    7.2) trykke efter; spec. (bogtr., nu næppe br.): eftertrykke (3). Moth.T198.    7.3) trykke i (jf. itrykke); især til bet. 1.1: lukke med et tryk. trykke Døren i. VSO. ErlKrist.DH.77.    7.4) trykke ind (jf. indtrykke); til bet. 1: føre, bringe ind ved tryk; presse, støde ind. Moth.T198. trykke een ind til Væggen. MO.¹ især refl.: MO. Hun trykkede sig ind mod ham. Erl Krist.DH.71. Hun . . trykkede sig ind til mig. MKlitgaard.GM.48.   til bet. 2.1: faa til at synke ind ell. sammen, knuses ved tryk udefra. VSO. Tyve-Jakob . . trykkede Ruden ind til Mester Jeppes pæne Stue. AndNx.PE.II.245. en tung Ting trykker (ved sammenstødet) hans Brystkasse ind. KAabye.PT.162.   (bogtr., nu næppe br.) til bet. 6: indsætte, indføje i noget trykt. Træsnit, som ere trykte ind i Texten. NyerupRahb.I.239.    7.5) trykke ned (jf. nedtrykke), udøve et tryk paa noget, saa det bringes paa en lavere plads ell. synker nedefter. Med den høire Haand trykte han Hatten dybere ned. Blich.(1920).VII.79. Risene trykkes ned i skyllede smaa Forme. Bagning. 84. jf.: lidt mere (dvs.: mad) kan man jo altid trykke ned. MartinAHans.JR.32. m. bibet. af ødelæggelse: (kragerne) æder Sæden og trykker Axene ned, naar Kornet staar i Hov. Bogan.I.7.   (jf. bet. 3.1; l. br.) overf.: bringe i en ringere tilstand ell. stilling; gøre ringere; formindske; forringe; m. h. t. person spec.: tale lidt nedsættende om; gøre til genstand for undervurdering. *Er man forbunden til i alle Rime-Breve | At trykke Piger ned og give Enker Rang? | Ney det gaaer ikke an. Wadsk.106. han trykkede Biskopper og Prælater ned fra det Herre- og Herskervæsen, de sidste Aarhundreders Udvikling havde medført. CPalM.O.379. trykke Priserne ned til det billigst mulige. Manufact.(1872).321. han roser ham stærkt . . og faar derigennem Lejlighed til at trykke en mere nærgaaende Forløber . . lidt ned. BilleskovJ.H.I.31.    7.6) trykke om, spec. (bogtr.): omtrykke. D&H.     7.7) trykke op (jf. optrykke)   til bet. 1.1: aabne ved pres ell. tryk. Moth.T198. (hun) trykkede Gadedøren op. AaHermann.PH.35.   til bet. 1.2: føre hen til, i nærheden af noget ved et tryk; især m. h. t. person: presse ind til noget. *(hun) trykde ham . . | op til (sit) Bryst. Trojel.II.93. se, nu trykkes han op mod Muren af Stimmelen. KMunk.EI.125. refl.: *Paa Dørtræet Katten | Sig trykked op i Krog. Winth.HF.285.   til bet. 2.1: faa til at synke ind ell. sammen ved tryk ell. pres nedefra. hele Skibsbunden var (ved grundstødningen) trykket op. Pol.³¹/₁1941.1. sp.5.   til bet. 2.2; dels: opsuge, fjerne ved tryk. Hun spildte Aske paa Tangenterne og fik det trykket op med Lommetørklædet. KMich.H.105. dels (foræld.) m. h. t. smør: trykke af (se u. bet. 7.1). Cit.1889. (Scharling.Livsminder.(1919).386).   (bogtr. ell. bogh.) til bet. 6: gengive (især: noget tidligere trykt) ved trykning; optrykke (3). Jeg kunde . . være bleven en ligesaa god Digter, som alle de Andre, som de trykker Ting op af i de danske Læsebøger. Schand. TF.II.75. (dagbogen) er trykt op i Samlingerne til hans (dvs.: Staffeldts) Levned. Stangerup.Staffeldt.(1940).77.    7.8) trykke paa (jf. paatrykke); fx. til bet. 5.1: paatrykke v. hj. af stempel. med Haandstempler . . trykkes Ornamenterne paa (dvs.: paa bogryggen) Stykke for Stykke. BibliotH.²473.   (jf. u. bet. 1.1; l. br.) intr.: udøve et tryk for at trænge sig hen til et sted. Mængden trykkede paa for bedre at kunne se. Sienkiewicz.FraNerosTid.II.(overs.1899).21.    7.9) trykke sammen (jf. sammentrykke); til bet. 2.1: presse sammen; komprimere. Moth. T198. trykke Luft sammen. VSO. trykke Svampen sammen i Haanden. smst. Papirhylstret trykkes fladt sammen. MeddRytt. 150. (han) trykkede Cigaretstumpen sammen i Askebægret, nikkede Farvel og gik. JVJens.RF.167.   (nu sj.) m. h. t. øjnene: lukke. Han glædede sig ved at see sin sidste Stund i Møde, og da han følede den, hævede han sin Arm, trykde sine Øine sammen, bad og døde. Mall.SgH.25. Riber.II.177.   m. h. t. levende væsner: trænge, presse sammen paa en snæver plads. *Saa vinterlig hvide de (dvs.: vintergækkerne) staar . . | trykt sammen som frysende Faar. Holstein. MM.34. jf.: Landsbyernes lave, graa, haveløse Lerhuse og rødblege Tage trykker sig sammen om Kirken som Faar om Hyrden. HAPaludan.Sp.18.   (jf. bet. 3.1; sj.) billedl.: virke knugende, nedtrykkende paa. denne Sommers Udflugt . . har (ikke) været nogen . . Oplivelsens Bad, snarere har trykt mig sammen. HCAnd.BC.II.306.   † til bet. 5. *I Engle-Søstere (dvs.: kvinderne) . . | Guds Giernings sidste Segl, hvorpaa som i et Drag | Hand trygte sammen af ald Sødhed og Behag. Lucopp.TB.2^r.    7.10) trykke til (jf. I. tiltrykke)   til bet. 1: presse ind til; fastgøre ved tryk. barken trykkes omhyggeligt til. AOlrE.NG.362.   til bet. 1.1 og 2.1: lukke ved pres ell. tryk. trykke en Dør, et Saar . . til. VSO. Tyven er . . steget ind gennem et Vindue, som ikke var haspet, men kun trykket til. PolitiE.³/₁₁1923.5. (nu sj.) m. h. t. øje; ogs. som udtr. for, at man ser bort fra, med vilje overser noget. Trykker saa mine Øine til, naar jeg er død. Hauch. IV.423. en Øvrighed, der stiltiende lovede at trykke et Øje til. Brandes.Volt.I.246.   uden obj.; dels til bet. 1.1, som udtr. for, at et tryk, pres udøves med stor (ell. større) styrke: D&H. Med begge Hænder havde han trykket til om hendes Hals i tre Minuter. Derefter indtraf Døden. Pol.⁴/₈1939.7.sp.2. dels (nu sj.) til bet. 1.2 slutn., om affyring af skydevaaben. Da lagde jeg an paa ham, og trykte til, og som jeg tog min Riffel fra Kinden, saae jeg ham slaae Næsen mod Dækket. Blich.(1920).VII.18.    7.11) trykke tilbage (jf. tilbagetrykke), især til bet. 1: bevæge, skubbe tilbage ved tryk. Moth.T198. han trykkede mig tilbage. AHenningsen.LGJ.236.   (sj.) refl.: d. s. s. bet. 4.4. der er det Pligt at stride, og vee den Feige! der da trykker sig tilbage. Mall.KF.11.    7.12) trykke ud (jf. udtrykke), især til bet. 2: presse ell. klemme ud; dels: (sammen)presse noget for at faa dets indhold ud, for at formindske ell. knuse det. MO.¹II.581. da trykkede han Uldskindet ud (Chr.VI: udtrykte . . uld-skindet; 1931: vred Skindet) og udkrystede Dug af Uldskindet. Dom.6.38. Hun pudsede min næse, som om den var en filipens, der skulde trykkes ud. Hjortø. Kr.62. (tyven) skaffede sig Adgang ved . . at . . trykke en Rude ud. BerlTid.¹⁰/₈1940.M. 4.sp.3. dels: presse noget ud af noget andet. Moth.T198. (valserne) trykke den største Deel af Fugtigheden (i tøjet) ud. Manufact. (1872).236.   (nu l. br.) billedl. Den talrige Ungdom svarede ret godt, men Svarene skulde ofte trykkes ud. Mynst.Vis.I.272. Feilb. – (efter lat. exprimere; nu kun spøg.) give (mundtligt) udtryk for. *Følelser, som aldrig trykkes ud. Trojel.II.97. Blich. (1920).IV.94.   (jf. bet. 3.3; jæg.) m. h. t. vildt: jage ud under trykjagt. PoulHansen.MedKajMunkpaaJagt.(1942).100. 7.1 trykke af. tage aftryk af. (kog.) Grankoglen (: af marcipan) trykkes af i (formen) og overtrækkes med tynd Chokolade. Lagkage-Bogen.(1948).84.   7.7 trykke op. (til bet. 2.1; kog.) forme (ved tryk m. fingrene ell. særlige redskaber). (marcipankagens) omgivende Kant .. trykkes op med Marcipanklemmer og Modelerpen. Lagkage-Bogen.(1948).80.