I. Tremme, en. [ˈtr̥ɐ̤mə] (dial. Trimme. LThura.SA.215. Hrz.JJ.II.134. Fr Hamm.Levn.I.275. jf. MDL. MO.II.1244. Feilb.). flt. -r. (ænyd. trem(m)e (Kalk.I*. 41), no. tremme; fra (m)nt. treme; besl. m. oldn. þrǫmr, rand, kant, eng. tram(way), spor(vej), samt m. II. Drum, Termin; jf. II. tremme, tremmet) 1) lille (ofte: kantet, flad) stav, liste, sprosse (1), spole (I.3), i alm. af træ, ogs. af metal (som i fængselsgitter, fuglebur olgn.), til anbringelse i løbende række (i stakit (jf. Stakittremme), trappegelænder, gitter(værk), rist, persienne, lysthus(væg), (have)bænk, (barne)seng, agestol, som trin i stige (jf. Stigetremme) olgn.; især i flt.). Seer I nu denne lille Stige med fem skarpe Træmmer eller Trin. Blich.(1920). VII.112. (jeg) skottede gjennem Rækværkets (dvs.: trappegelænderets) Træmmer. smst. XXVI.136. hans Haand knugede sig om en af Lysthusets Tremmer. Schand.AE.342. ud fra (bager) Vognens aabne Tremmer strømmede en . . Em af varmt Brød. Stuck.III. 429. (en) Barneseng af grønt Træ med Tremmer. SvLa.BG.35. *Bag Persiennens Tremmer stod Sommerdagens Ild. Jørg.Efterslæt.(1931). 34. at spærre Dyr . . inde i Kasser med Tremmer for. Søiberg.KK.I.53.   i flt. spec. om fængselsgitter. jf.: *See gjennem Trimmerne (dvs.: i det jordiske fængsel) sig Haand og Fingre stikke (dvs.: i længsel efter himlen). LThura.SA.215. ofte (eufem., spøg., jarg.) i udtryk for arrestation, fængselsophold, navnlig i forb. som komme ind bag tremmerne, skulle ind og ruske i tremmerne olgn. “Hun er da ellers en køn Pige” . . “Ja, det bliver vel hendes Ulykke. Hun ender saamænd nok bag Tremmerne engang.” Bergstrøm.M.51. NisPet.Dagtyve.(1941).165. 2) med videre (uegl.) anv. *dine nøgne Ribbens krummede Tremmer. SMich.Sirener.(1898). 84. spec. m. flg. anv.:    2.1) (haandarb.) om parallelt løbende traade (med aabne mellemrum), som i broderi forbinder forsk. dele af mønsteret. VortHj.III,1.105. BerlHaandarb. III.254.    2.2) (jf. Tremmeværk slutn.; jarg., vulg.) om (tand i) tandrække. Alle Tremmerne faldt ud af Kæften paa ham. VFMøller.Det sidsteDøgn.(1933).46. den tilslørede Skønhed viste sit halvhundredaarige rynkede Ansigt og stak Publikum et Smil op til begge Ører uden en “Tremme” i Munden. JPHenningsen. Handicappet.(1934).24.

I. Trimme, en. se I. Tremme.

II. trimme, v. [ˈtr̥emə] -ede. vbs. -ing (Ekstrabl.²⁹/₄1933.10.sp.4. TelefB.1946. sp. 6398) ell. -ning (FoltmannsFlyvebog.(1941). 25. DJagtleks.1312). (fra eng. trim, jf. oeng. trymman, trym(m)ian, styrke, ordne; af uvis oprindelse; fagl.) bringe i passende stand, orden; især i flg. anv.: 1) (især ) m. h. t. genstand, især apparat, (del af) skib olgn.: gøre i (behørig, rette) stand, orden. Han var i Færd med at trimme Vægen i Hængelampen. KnudAnd.H.6. Prins Knud . . er straks gaaet i Gang med at trimme Kong Christians nye Yacht “Dan”, saa den er parat til den kongelige Regatta i Dag. BerlTid.³/₂1932.Aft.7.sp.5. Olieforbruget er for en velpasset og veltrimmet (motor-) Cykle minimalt. B.T.¹/₆1934.24.sp.2.     indstille, ordne sejlene (paa fordelagtigste maade). man (gør) bedst i, saa snart man har sat af, at lægge sig bidevind og “trimme” Fartøjet ved passende Fordeling af Besætningen saaledes, at det med vel halte Skøder, og uden at man benytter Roret, er i Besiddelse af den fornødne Luvgerrighed til at dreje langsomt op i Vinden. Bardenfl.Søm.I. 157. Tarmsejlet (dvs.: paa en eskimoisk baad) er udspændt, trimmet til at fange den mindste Brise. EMikkels.N.65.    fordele et skibs last (og ballast) saaledes, at skibet kommer til at ligge rigtigt paa vandet, ell. give skibet en passende styrlastighed (v. hj. af ballasttankene); ogs. (flyv.): afbalancere en flyvemaskine i luften, saa den faar lige stort tryk paa begge sider af hver rorflade (FoltmannsFlyvebog.(1941).23). IdrætsB.I. 380. Der er . . indrettet Trimtanke, saaledes at Færgen kan trimmes saavel i langskibs som i tværskibs Retning. JernbaneT.¹/₅1939. 2.sp.2. ogs. intr., om skib: Saafremt Dybgangen er større agter end for, f. Eks. Isbrydere, siger man, at Skibet trimmer agterover. Sal.²XXI.542. 2) m. h. t. levende væsener (og planter): ordne ved soignering, klipning olgn.    2.1) m. h. t. person: soignere ens ydre, gøre ens haar i stand olgn. (hun rejste til Stockholm) for at gøre indkøb, se teater og blive trimmet. NisPet.EB.83. Lad to unge Mænd søge Plads . . den mest velklædte og veltrimmede faar med ca. 100 pCt.s Sandsynlighed Pladsen. Berl Tid. ³/₁₁1936.Aft.7.sp.2. Pol.¹¹/₄1943.16.sp.3.    2.2) m. h. t. (hus)dyr, især (ru- og langhaarede) hunde: ordne haarlaget hos (bl. a. ved at fjerne overflødige underhaar; se nærmere Berl Konv.XXI.492). Pol.¹⁷/₅1930.3.sp.5. smaa hunde fra pæne hjem er blevet trimmet. MKlitgaard.MS.40.   hertil bl. a. Trimmeanstalt, -kam, -kniv ofl.    2.3) m. h. t. plante (vækst): beskære, klippe i passende form. Den nødvendige Beskæring og Trimning af unge Træer. Pol.²⁷/₁1935.12.sp.6. Buksbommens tætte, trimmede Grønhed. AaseHans.DG.23.