Trafik, en. [tr̥ɐˈfig] flt. (sj.) -ker (se u. bet. 4). (ænyd. d. s., ty. trafik, eng. traffic, fr. trafic, ital. traffico; maaske egl. et arab. ord (se JurTidsskr.1915.322)) 1) † transport af varer til og fra et sted ell. forbindelse, samkvem, hvis formaal er handel; handelsforbindelse; ogs.: køb og salg, omsætning af varer; handel. Holb.Ep.I.16. 205. begge ommældte Hanse-Stæder . . haver beriget sig af dend Danske Trafik. Slange. ChrIV.120. HandelsO.(1807).139. jf. bet. 4: I Via Rua . . drives der en ret livlig Handel med Klædevarer, men i de øvrige Gader er Trafiken indskrænket til gamle og brugte Sager. Bille.Italien.II.242. 2) † i al alm. om samkvem, forbindelse ml. to parter. jeg vil . . ikke have det Mindste at gjøre med nogen Underhandling eller Trafik imellem Eder (dvs.: to elskende). CBernh.X.92. omslutte hele Menneskets Tænken og Handlen med en uoverstigelig Muur, der udelukker al Trafik med Idee-Verdenen. Kierk.XIII.119.  3) færdsel, passage af personer ell. (og) befordrings-, transportmidler ad en rute; især dels om indbegrebet af den ad vej, gade gaaende færdsel af fodgængere, cyklister, vogne, sporvogne osv.; dels om den især ved tog, skibe, luftfartøjer olgn. opretholdte, i reglen mer ell. mindre faste, regelmæssige forbindelse ad (nogenlunde) faste ruter til og fra et sted; ogs. undertiden om indbegrebet af personerne (trafikanterne) og samfærdsels-, transportmidlerne paa et sted; ofte spec. om jærnbaneforbindelse(r) ad en rute (jf. Lokal-, Nærtrafik) ell. om jærnbanedriften ell. (jærnb.) i best. f., om tjeneste i togene ell. paa stationerne (modsat arbejdet i administrationen). Havnebasinet, som i Forhold til den ringe Trafik er meget rummeligt. FrOpffer.BV.89. Klampenborgbanen og Strækningen Kjøbenhavn-Lyngby var aabnede for Trafiken. Casse.IE. 133. gennemgaaende Trafik. Ludv. jeg elsker Lokomotiver og Vogne og det altsammen, som hedder Trafik. Buchh.UH.53. (han) har selv foreslaaet at fortsætte ved Jernbanerne, dersom han maa komme ud i Trafiken. Bønnelycke.Lt.124. Kun nu og da naaede Lyden af Trafiken fra Alléen noget borte op til hende. PDrachm.D.36. den gaaende, kørende trafik ┆ stærk trafik, se stærk 7.1.   i videre anv., om forsendelse af varer pr. bane olgn. (jf. Samletrafik), udsendelse af telegrammer, radiofoni, om telefonsamtaler (ad en vis rute, ml. to stationer). De fleste Telegrafforbindelser . . er stadig overbebyrdet med Trafik. Pol.¹/₇1920.6.sp.5. Den automatiske Central (dvs.: i et hustelefonanlæg) benyttes til intern Trafik; Trafik til og fra Bynettet ekspederes over et Omstillingsbord. HFB. 1936.159. 4) (dagl., især nedsæt.) om adfærd, fremgangsmaade ell. transaktion, især af utilladelig, lyssky, lumsk ell. usædvanlig art. (ofte i forb. bruge den trafik at . . .). Watt. PF.151. Har Du set Aftentidende? . . Den Slyngel, det er tredie Gang, han bruger den Trafik ikke at nævne mig. Esm.III.76. Vi lever nu engang her paa Jorden, og Gud har jo ikke den Trafik at raabe ned til os fra Himlen. KMunk.OS.108. den trafik skal vi nok faa sat en stopper for ┆ (sj.) i flt.: de sædvanlige Forsøg . . paa at gjøre Vrøvl og chicanere, altsaa en af de velbekjendte Skuespiller-Trafiker, der vel findes andetsteds saavelsom her. Coll.(HCAnd.BC.II.50).3 i forb. hul i trafikken, se / I.Hul 5 S.   

  Trafik-, i ssgr. (især fagl.) af Trafik 3; foruden de ndf. medtagne kan nævnes Trafikaare (jf. Færdselsaare), -afbrydelse, -anlæg, -belysning, -centrum, -fordeling, -forstyrrelse, -hensyn, -kaos, -kapacitet, -knudepunkt, -kommission, -ordning, -problem, -regulering, -sammenbrud, -sikkerhed, -standsning, -stigning, -strejke, -tælling, -udvikling, -ulykke, -vanskelighed, -virvar, -væsen; ogs. adj. (om tid) som trafik-stærk, -svag; endvidere betegnelser for særlige arter af trafik ell. de midler, der anvendes i trafikken, som Trafik-bane, -flyvebaad, -(flyve)maskine, -flyvning, -havn, -luftfartøj; endvidere (især jærnb.) i betegnelser for afdeling, kontor, virksomhed inden for en til trafikvæsnet hørende institution, som Trafik-afdeling, -kontor, -tjeneste(n), og betegnelser for funktionærer, tjenestemænd, knyttet til en saadan institution, fx. inden for jærnbanevæsnet: Trafik-assistent, -bestyrer, -chef, -elev, -medhjælper, inden for baade jærnbanevæsnet og Kbh.s sporveje: Trafik-inspektør (ogs. ved Kbh.s telefonselskab), -kontrol(l)ør. (jf. Færdsels- S ).