Tørv, en. [tør'v] (Ø læses som ^e_o i . . Tǿrv. Høysg.Anh.23) ell. (dagl. alm.) [tør'] (jf. Molb.HO.Indl.55. AaHans.S.37. samt UnivBl.I.350.359. Dania.IX.29. Brenderup. §59. om ordspil med præs. tør se turde 1.3) ell. (gldgs. ell. dial.) [ˈtør'ə olgn.] (“i Talespr. altid Tör-re”. Levin. “i det almindelige Talesprog”. VSO.VIII.3. sml. AaHans.S.114 samt Thorsen.12. Feilb. Flemløse.21. LollO. og skrivemaaden Tørre. Tørf (ell.) tørre. Moth.T264. Rask.FynskeBS.80. hertil (ell. til flt.-formen tørve ndf.): *(at) sælge Tørre. ARecke.P.10. (raabe) med Tørre. Rappee. 1857.278.sp.1. Tørvebønderne . . raabte: “Tørre! Tørre! Tørre!” AJeppesen.Fra det gl. Kbh.(1935).104. sjældnere skrevet Tørve. se u. Jordtørv; hertil (ell. til flt.-formen tørve ndf.): Tø̆rve som man skærer eller graver. Ordet udsiges som tørre f. ex. tørverøg (osv.). Nv Haven. Orth.176). († Torv, Torf. Pflug.DP.36. Holb.DNB.33. Brünnich. M.188. – dial. Torre. PNJørg.ER.9. jf. FDyrlund.Uds.24. EHHagerup.132. Esp.357. Feilb. samt Thorsen.12. sj. skrevet Torve. Pflug.DP.1155. FarumEr.49). flt. d. s. ell. (nu kun dial.) -e (Cit.1736.(Jy Saml.4R.III. 247). JBaden.Gram.70. HC Gøtzsche.Anders JohansensLevnet.(1819).220. Aakj.HS.328. jf. u. Flad-, Græstørv og ovf. l. 5, 10) ell. † -er (Falst.Ovid.120. Schousbølle.Saxo.28. vAph. Nath.VII.431. PNSkovgaard.B.20). (glda. tørff, tørffue, torff, æda. torf (DGL.II.501. V.246), sv. no. torv, oldn. torf, tørv (i koll. anv.), ty. torf, eng. turf; sml. no. dial., sv. torfa, oldn. torfa, stykke tørv; jf. II. tørve, tørvet, tørvig) 1) (i rigsspr. især i ssg. Græstørv) sammenhængende lag, skorpe af græs og anden tæt plantevækst tillige med det af rødderne gennemvævede øverste jordlag; grønsvær (1) (jf. ssgr. som Flad-, Græs-, Hede-, Jord-, Lyng-, Splittørv). da lod Henrik Tott . . først omringe det (dvs.: Bergenhus) med Volde og Skandser, med Jord og Torv. Holb. Berg.76. *Af Græs-bevoxen Tørv han (altrene) tillave lod. NKBred.Metam.290. *Hun sætter sig . . | Ved Elverhøien . . | Da skiller Tørven sig hurtig ad . . | Ved Høien skuer hun Piger tre. Oehl.XXXI.110. *Let han finder begge Vaaben | Under Græssets Tørv forvaret. smst.XXIV.324. Ved at giennemgrave Tørven stødte man paa Sandgrund. VSO.   om (mindre, firkantet) fraskilt stykke af en saadan jordskorpe; græstørv (2). jeg giorde ligesom en Muur . . af Tørve. Robinson.I.106. *Jagtluren er Drottens Glæde: | Fiskørn flyver langt fra Søens Glar, | Knap Hjort tør paa Tørve træde. Bagger.II. 282. i forb. grøn tørv, græstørv. Moth.T264. han (lod) Gravene tildække med grønne Tørver. Schousbølle.Saxo.28. GHMüll.Wb.II. 483. i talem., se nok sp. 1301²³. 2) (jf. fx. Fyrre-, Kær-, Mor-, Skov-, Star-, Sumptørv) jordart (organisk mineral), som er opstaaet ved en ufuldkommen formuldning (en saakaldt fortørvning) af døde, celluloserige planter, hvorved en stor mængde af planternes kulstof bliver tilbage; ogs. om lag af denne jordart. der er strax Tørv i Overfladen (af mosen). JPPrahl.AC. 100. Tørven i denne Mose er ikke meget dyb. VSO. Uss.AlmGeol.75. en lille stenet Knold . . hævede sig op i ret dyb Tørv. SøllerødB. 1944.44. i sammenligning: hans Hud er brun som Tørv. KrJens.DF.150.   død ell. levende tørv, (nu næppe br.) lag af denne jordart, som ikke mere, henh. stadig tiltager i vækst. Olufs.DB.185.   (m. overgang til bet. 3) pludre, trine, træde tørv, se II. pludre 1.2, trine 2.2, III. træde 9.3. 3) en nu i reglen firkantet (rektangulær og ret flad) klump af tørv (2), der er skaaret ud af tørvejorden (jf. ssgr. som Skud-, Skære-, Stiktørv) ell. er fremstillet af æltet og formet tørvejord (jf. ssgr. som Form-, Pludder-, Presse-, Sprøjte-, Stryge-, Træde-, Æltetørv) og anvendes som brændsel. (ofte i ent. m. koll. bet.). Indbyggerne brænde der i landet (dvs.: paa Fyn) meget torv. Holb.DNB.34. et Fag (af skolehuset) til der at henlægge den Tørv, som om Vinteren . . kan behøves. Cit.1740. (RNielsen.Sejerø.(1923).285). *han Tørvene opbar. ChrBorup.PM.68. Naar . . Pluddren er bleven tør og fast, saa at man kan skille hver Tørv for sig, da reises hver Tørv op, og settes paa sin Kant. JPPrahl. AC.103. *Et langt Farvel man sige maa | Til Kakkelovn, til Tørv og Brænde. Winth. II.75. *Mosen, hvor Tørvene groe. smst.IV.96. Det kneb stærkt med at faa bjerget Tørven. Gelsted.Tibirke.(1941).38. i sammenligning: svømme som en tørv, se I. svømme 1.2.   gaa, være i tørvene, (dagl.) arbejde ved tørvegravning. han vil ikke tjene fast mere. Han bliver hjemme og gaar i Tørvene til Sommer. ErlKrist.St.53. hvorfor er han ikke selv i tørvene? – saadan en stor, stærk prygl. NisPet.Stynede popler.(1943).15.   en spade tørv, se I. Spade 3.   i (faste) udtr. for at fremstille ell. behandle tørv. lave ell. (nu næppe br.) gøre (Cit.1816.(CChrist.H. LXXIII)) tørv. Den gl.Klokker iFarum.(1928). 110. DF.XIV.45. grave tørv, dels: skære tørv; dels (egl. til bet. 2): afgrave tørvemasse til fremstilling af æltetørv olgn. Pflug.DP.482. Krist.Ordspr.181. (han) var ude at grave Tørv. Oldemors Erindringer.(1908).11. Feilb. DF.XIV.45. skære tørv, fremstille tørv ved at afskære tørvemassen i passende (firkantede) stykker. Moth.S422. JPPrahl.AC.102. *see paa Bonden hist, der staaer | Og skærer Tørv i Mosen. Oehl.XXIV.294. SjællBond. 121. rejse, ringe, røgle, stable, stikke, stryge, trappe tørv, se II. rejse 4.1 (og 4.3), IV. ringe 2.1, II. røgle 1, I. stable 2.1, II. stikke 2.3, III. stryge 3.1, III. trappe 2. skrue tørv op, se IV. skrue. stikke tørv af, se II. stikke 23.2. sætte tørv op, se II. sætte 49.7. jf. trisse tørv af u. V. trisse 1. rejse tørv i stak, en stak tørv, se II. rejse 4.3. sætte tørv i skruer, se I. Skru 3. skære (op) til tørv, se IV. skære 3.2 slutn., 26.2.   (nu næppe br.) i talem. som: lægge ell. sætte (en) tørv til ens ild olgn., søge at faa en lidenskab, fjendskab, had til at blive stærkere; ogs.: hjælpe en til hans skade. Mau.I.483. Jeg skal sette en tørre til din ild, den skal ryge ad dig. dvs.: Jeg skal sette dig en stôl, som du skal lit takke mig for. Moth.¹T237. Kong Erich (havde) hemmelige Fiender, som altid lagde Tørver til denne Vredes Ild. Borrebye.TF.852. jf.: i skal vel legge gôd ild til min tørre. siges pâ høflig mâde til den, som ikke taler vel for en, eller forklarer êns ord vrangeligen. Moth.¹T239. 4) (jf. Klodstørv slutn.) overf. anv. af bet. 3.    4.1) (især jarg.) hvad der i form, udseende osv. ligner en tørv. en Virksomhed, hvor Folk (indbetaler) Penge i saa stort et Omfang, at Sedlerne maa bundtes i Tørv. Saadan hedder det i Fagsproget. Det vil sige, at (sedlerne) tælles op i Bundter a 5000 Kroner. Socialdem.²⁷/₇1947.6.sp.4.   mursten af mindre god kvalitet. Spectator.1943/44.189.    4.2) (nu kun dial.) nedsæt., om gammel, slidt ell. tarvelig, daarlig hat; bør (III.2.3). Hvad Pokker er det for en forbandet Tørv Du der har anlagt Dig? FlinchsAlmanak.1866.76. Jeg fik ham . . med mig til en Hattemager og bad ham . . endelig ikke at tage den gamle “Tørv” paa. TfF. X.8. UfF.    4.3) om person. en gammel Indfødt, en Tørv af de afrikanske Højlandes egen Muld. KBlixen.AF.154. han (dvs.: en olding) var en runken Tørv. Elkjær.HA.64.   især (vel ved tilknytning til II. tør 6.1) d. s. s. Tørvetriller 2. AntNiels.FL.I.101. Jeg troede først, Du var en Tørv . . men det er Du slet ikke. Budde.Smaahistorier.I. (1872).71. Ja faer er jo en tørv, men han er ganske god at snakke med, når man er blevet voksen. Hjortø.Æ.19. Er du ikke nysgerrig efter at høre noget om din Brud? Sikken en Tørv! JVJens.Darduse.(1937).50. Feilb. UfF. i forb. m. karakteriserende adj.: Etatsraaden . . var en sær Tørv. Bang.HS. 163. han er dog ikke saadan en ynkelig Tørv som de andre. EBrand.LB.85.

Tørve-, i ssgr. [ˈtørvə-] ell. (dagl.) [ˈtørə-] (ogs. Tørv-; ofte veksler Tørve- og Tørv-, saaledes at Tørv- nu er sj. (i rigsspr.), delvis ubrugelig, se u. de enkelte ssgr. ndf. og fx. Amberg. Jap Steenstr.Skovmoserne.(1841). 3ff. – som gengivelse af dagl., dial. udtale undertiden skrevet Tørre-, se u. Tørve-grav, -mose, -triller. – sj. (skrevet) Torve-, Torre-, se u. Tørve-aske, -mose, -triller. – †  Torf-, se u. Tørvegrøft). især af Tørv 2-3; saaledes (foruden de ndf. paa alfabetisk plads anførte) fx. Tørve-arbejde, -arbejder, -art, -bane, -bil, -brændsel, -bør, -dannelse, -egn, -fabrik, -fabrikant, -fabrikation, -forkulling (jf. -kul), -fyre, -grosserer, -gumling (se u. Gumling 2), -handler, -hæk(ke) (se u. II. Hæk 1.3), -industri, -jærnbane, -knald (se u. I. Knald 2), -knuser, -kusk, -kælder, -lag, -loft, -lude (se u. I. Lude), -lugt, -læs, -pris, -producent, -produktion, -raadne (se u. I. Raadne), -rig, -rum, -slæbe (se u. I. Slæbe 1.4), -smag, (en) -sort, -stump, -tilvirkning, -udsalg, -varer.

Torre, en. se Tørv.