I. Tommel, en. [ˈtωm(ə)l] (nu kun dial. Tommel. FDyrlund.Uds.24. LollO.609.627. jf. Moth.T138). best. f. -en ell. (sjældnere) tomlen (PLevin.DG.44); flt. -er (Brehm. Patted.55. Bang.DuF.181) ell. tomler (Buchh. RD.26. KBecker.S.II.43. Glahder.Retskr.). (ænyd. tøm(m)el, no. tommel, isl. þumall (spec. om tommelfinger i en handske), eng. thimble, fingerbøl (oeng. þymel), jf. lat. tumulus, (en) høj; afl. af I. Tomme (1)) 1) (især  ell. dial.) m. h. t. et menneske(s lemmer).      1.1) d. s. s. Tommelfinger 1.1. Moth.F169. VSO. Drachm.EO.156. en anden Guldring (sad paa) Tommelen. SophMüll. VO.531. Frem.ML.288. Fædreland – hvad er det? Trav om samme Bord, hvor vi drager Tommelen frem som i en Ridse, der gravedes af Fædrenes Tommeler. Bang.DuF.181. (han) stikker Tomlerne i Vestegabet og spadserer ivrigt frem og tilbage. KBecker.VV.I.36. FDyrlund.Uds.24. Feilb.   (jf. tilsvarende u. Tommelfinger 1.2) med særlig anv.; i udtryk for nervøs ell. vanemæssig (roterende) bevægelse med tommelfingrene: Her begyndte Tomlerne igen at suse vildt. Wied.Fæd.198. ThitJens.VA.I.155. med særlig forestilling om ubehændighed olgn.: Under den lange videnskabelige Syssel var omtrent alle hendes Fingre blevet Tomler, og der gik bl. a. en Masse Porcellain og Lertøj i Gulvet, naar hun assisterede. Egeberg.M.115.    1.2) d. s. s. Tommelfinger 1.3. FrGrundtv.LK.94. UfF. jf.: en natsort Skyflig som en Vantetommel skød sig frem. CFMortens.EF.236.    1.3) (l. br.) d. s. s. Tommeltaa 1. VSO. De store (billeder) løftede hun sig selv paa Tomlerne for at naa. KMich.FA.59. Feilb. 2) (jf. Tommel-finger 2, -taa 2; især zool.) m. h. t. andre levende væseners lemmer.    2.1) det frie (ofte med en klo forsynede) (finger)led i en fugls vinge. VSO. Lütken.Dyr.¹132. Boas. Zool.⁴564.    2.2) den inderste finger ell. taa i andre (patte) dyrs for- ell. baglemmer (spec. naar denne kan bevæges (sættes) imod de andre). VSO. Lütken.Dyr.¹40. (egernabernes) Bagfødder have en Tommel, som kan stilles imod de andre Fingre; Forfødderne have derimod ingen egentlig Tommel, da Indertaaen ikke kan sættes imod de andre. Brehm.Patted.101. smst.55.783.1.1 (jf. / Tommelfinger 1.2 S ) betragt min Hat .. jæ' har lie' fisket den op a' Havnen her – ved Hjælp a' Tommel og Pegefinger. StormP.HotelJazz.(1926).16.    i forb. køre, rejse på tommelen, køre, rejse på tommelfingeren (jf. II. tomme 2 S, Tommelfinger 1.2 S ). (det er) hendes Plan at fortsætte paa Tommelen helt hjem til Danmark. SkiveAvis.30/12 1949.8.sp.4. disse to piger .. stak af fra asfalten paa tommelen. Hvem vil give dem et lift? Pol.13/5 1951.1.sp.3. (sj.) sætte en tommelen på struben, (jf. sætte en kniven på struben / I. Kniv 2 og sætte, holde en tommen, tommelfingeren på øjet / I. Tomme 1, Tommelfinger 1.2 ) bringe en i forlegenhed, knibe. den er det største Menneske, som ihærdigst stræber efter sit Ideal. “Ganske uanset, hvad dette Ideal er?” satte jeg ham Tommelen paa Struben. KMunk.IX.256.   

II. Tommel, en. se Tummel.

I. Tumle, en. (Tommel. Tychon.Vers. 363. sml. Feilb.). (jf. ty. tummel i sa. bet.; af II. tumle ell. af Tummelglas olgn.; nu ikke i rigsspr.) lille bæger (ell. blikmaal, til brændevin); tumling (I.3.1). Feilb. jf.: 1 liden Sølv tumle veyer til 4 Mk. 11 Skil. Cit.1743.(AarbHards.1938.85).

Tommel-, i ssgr. især af I. Tommel 1.1; saaledes (foruden de ndf. anførte) ogs. forsk. (især anat.) betegnelser for muskler paa ell. ved tommelfingeren, for dele (led) af denne olgn., som Tommel-led, -pulsaare, -rod(en) ofl.