Ti-tal, et. 1) tallet 10; især: tegn (ciffer), der angiver dette tal. Amberg. Titallet . . bruges (ofte) som et rundt Tal. Baden. JurO.II.189. et romersk Tital. VSO. (passet) var . . overmønstret med Stempler som én af de gamle Tikale med Tital. CHans.F. 318. Feilb. 2) (l. br.) antal af ti. I voldsomme, saftige Akkorder, der lagde Beslag paa begge Hænders Tital af Fingre – eller i hvert Fald de fleste af dem – steg (pianisten) paany mod Højderne. Børge Madsen. Komponisten.(1945).107.  3) (sj. uden for ssgr., se Titals-) om tierne. jf.: de danske Tital-Navne: tyve, tredive, fyrre, halvtreds o. s. v. LJac. DanskSprog.(1927).297. 3 Mundtligt bruges disse talord (: treti, firti, femti osv.) ( i det følgende kaldt titallene) vel kun i samkvem med andre skandinaver. AKarker.Nord.talord.(1959).10.   

Titals-, i ssgr. (ogs. Tital-, se u. -system samt u. Tital 3). (især fagl.) af Tital (2); jf. tilsvarende ssgr. m. Decimal-.