Til-maal, et. (nu næppe br.) tilgift, som fastsættes ved (ud)maaling. give Tilmaal. VSO.IV.M9.

til-maale, v. [-ˌmå^?lə] vbs. -ing (Amberg. VSO. TroelsL.V.22), jf. -maal. (ænyd. d. s. (og tilmæle); jf. maale en noget til (u. I. maale 1.8) og imaale; især ) give, tildele en noget efter forudgaaende maaling. (møllen) hvortil ham Jord er tilmaalt . . i Alenmaal. Cit.1716.(AarbFrborg.1911.69). At tilmaale En Korn, Lerred. VSO. med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder (1819: skal Eder igien maales). Matth.7.2(1907). spec. om gud, skæbne olgn.: bestemme for; beskikke. Dette er din Lod, din tilmaalte Deel fra mig, siger Herren. Jer.13.25. de Aar, som ere dig tilmaalte hernede. Mynst.Præd.I.104. *Lær mig Nattens Stjerne . . | Ej at vige fra den Vej, | Himlens Gud tilmaalte mig! Rich.I.45.   m. h. t. betydning, værdi: tillægge; tilregne. Hvor man har Valget mellem at anvende de to (kriterier), bør (det første) afgjort tilmaales større Vægt end (det andet). Hist Tidsskr.10R.VI.689.   i udtr. for at være knap, karrig ell. forbeholden (over for en); egl. i forb. m. adv. ell. præp.-led: Fruerne (vil) lære at tilmaale de unge Drenge deres Venlighed og deres Hilsener med Agtpaagivenhed, Karrighed, og selv med Strænghed. Ew.(1914).IV.302. de videnskabelige Undersøgelser, han . . foretog i den knap tilmaalte Tid, der levnedes ham fra otte Timers Informationer daglig. Schand. AE.8. Pladsen er for kort tilmaalt her til at der kan gaaes nærmere ind paa de fyldige . . Undersøgelser i Bogen. JVJens.(Pol. ¹/₉1945.9.sp.6). ogs. (l. br.) uden nærmere bestemmelse: den tilmaalte Venlighed, der altid havde gjort Kancelliraadens Døtre utilnærmelige. Søiberg.HK.64.