Tema, et. [ˈte·ma] († m. eng. form Theme. Lodde.NT.52.263.340). best. f. -et [ˈte·ˌma^?ət] flt. -er [ˈte·ˌma^?ər] ell. (m. gr. form; nu l. br.) themata (EPont.(Kirkehist Saml.6R.I.41). Thielo.M.78. Mynst.Vis.I.34. Cit.1896. (Den gl. da.Dødedans. (udg.1896).3)) ell. (sj.) temer (jf. Them'er  Problemer. Drachm.D.54). (ty. thema, eng. d. s. og theme, fr. thème; fra gr. théma, hvad der er opstillet, paastand m. m., til tithénai, stille, sætte; om forb. som variation af, variere et tema, se Variation, variere) 1)  det element i, den side (del) af et emne, der har central betydning i fremstillingen, er det, som fremstillingen dybest set drejer sig om; den til grund liggende tanke ell. idé; grundtanke; ogs. (og nu alm.): stof, der gøres til genstand for behandling i tanke ell. (især) tale, skrift olgn.; emne (I.3). Fr Horn.SomnPoet.92. Stats-Sager og Stats-Forandringer ere blevne Dagens store Thema. Birckner.Tr.172. Han lod de højere Themaer (dvs.: konversationsemner) ligge. Tops.US. II.248. (digtet behandler et) tusind og atter tusinde Gange omsunget Thema (Brandes. II.36: Æmne). Brandes.DD.201. jf. bet. 2: (Vilh. Grønbech) angiver . . nogle af Grundtvigs Temaer, spiller dem igennem, belyser dem snart ud af Hjertets Grebethed, snart med en let kritisk Ironi. HalKoch.Lidt af hvert.(1940).96. (novellernes) Grund-Tema. Hjort.KritLit.III.176. Brandes.X.500.   spec. om gennemgaaende idé, grundtanke i en prædiken. I Aften gav Gud mig . . et kosteligt Thema (til en prædiken). Grundtv. B.II.5. En af Alanus' Prædikener . . hvis Tema er Rædslen for Gud. OFriis.Litt.174. en Prædiken-Krans, sammenholdt af et Ledetema. smst.416.   (jf. sv. tema, stil(eopgave); nu næppe br.) emne, som er givet til videre behandling; opgave. VSO. jf. Meyer.⁸ 2) (jf. Motiv 2.3) ♫ musikalsk tanke, som er saa vidt udarbejdet, at den er i stand til at opfattes for sig og efterlade et bestemt samlet indtryk; ogs. om mere sammensat musikalsk sætning, der tjener som udgangspunkt for en videre udarbejdelse i større former, ell. om fuldt afsluttet, mindre musikstykke, der danner grundlaget for forsk. selvstændige omformninger, variationer; endvidere om motiv (2.3) (jf.: Grænsen mellem Begrebet Motiv og Tema trækkes ikke strængt i Musikernes Kreds, og Udtrykkene benyttes ofte i Flæng. EAbrah.T.44). Thielo.M.11. HPanumB.ML.²666.