Tendens, en. [tænˈdæn's] flt. -er. (fra ty. tendenz ell. fr. tendence; af mlat. tendentia, til lat. tendere (se tendere); jf. tendentiøs; især  ell. fagl.) 1) (tilstedeværelse hos en (kreds af) person(er), i en tidsalder, et samfund olgn. af en) (latent) konstant sigten mod, stræben efter et bestemt maal, efter at realisere en bestemt hensigt; ogs.: (konstant) hang, tilbøjelighed i en vis (nærmere angivet) henseende hos en (kreds af) person(er) osv. hine Menneskers Tendens til Katholicismen. POBrøndst.RD.14. (i Rousseaus) Natur boede høje og ædle Tendenser Side om Side med Elementer, der kunde drage ham ned i Smuds og Lavhed. Høffd. Rousseau.(1912).15. Paul var en ret svagelig Dreng med Tendens til Bronchitis. Tom Krist.SE.83. jf.: (han hviskede) søde Ord til hende, hvis Hoved jævnligt viste en Tendents til at læne sig paa hans Skulder. Blich.(1920).XXVIII.82. (tidens) nedbrydende (se u. nedbryde 2.1) ell. opløsende (BerlTid.²⁵/₂1944.M.8.sp.1) tendenser.   spec. m. h. t. kunstnerisk olgn. arbejde: direkte udtrykt ell. (ofte) i tilsløret form fremtrædende hensigt, formaal (ud over det rent kunstneriske maal). *En høi Tendents i et Dyrehavespil!! | I hans Pande det aldrig gaaer rigtig til. Oehl.Digte.(1803).220. Tendensen af mine literaire Bestræbelser. Grundtv.B.II.156. i alle (Thorvaldsens) senere Værker findes . . det samme Ideal af . . dæmpet Harmoni, som afløste den kraftige Tendents (Brandes.IV. 157: Retning). Brandes.E.183.   (nu sj.) i videre anv.: hensigt. *Moderen, for Hjertets Stemme døv, | Hvert skjendigt Middel adler med Tendensen. PalM.I.104. *Bøn om slig en Hjælp er just Tendensen | Med mit Besøg. smst.V.280. 2) om indre mulighed ell. disposition, der betinger, at en sag, et forhold udvikler sig ell. forløber paa en vis (ønsket) maade; ogs. om omstændighed ved en sag ell. et forhold, der tyder paa ell. vidner om en vis udvikling ell. handlingsforløb. Forplantelses-Evnen er den højeste Grad af organisk Tendenz. Skjelderup.Anthr.I.2. den Preussiske Bordell-Lovs uhensigtsmæssige, ja for Danmarks Hovedstad højst skadelige Tendenz. PScheel.ErKbh.smittet?(1810).25. Gigtfeber (har) som flere andre Sygdomme . . en særlig Tendens til at angribe Hjertet. OBloch.D.² I.37.   ⚚ m. h. t. børsforhold, om (retningen af) bevægelserne i kurs- og prisnoteringer. (grossereren læste om) Kaffemarkedet i Rio Janeiro . . Han blev . . forstyrret i sine Meditationer over, om Tendensen var rolig, men fast, eller om den maaske snarere kunde siges at være fast, men rolig. CMøll.Familieliv.(1886).63. Stram el. meget fast Tendens . . befæstet el. godt hævdet Tendens . . støt el. hævdet Tendens (osv.). ForrO.   (meteorol.) om (retningen af) bevægelserne i barometerstand olgn. Lysgaard.Lufthav,Vejr og Klima.(1943).169. barometret viste rolig tendens ┆ 

Tendens-, i ssgr. (især ) af Tendens; fx. Tendens-digter, -fri, -løs, -præget, -skribent.   især (til Tendens sp. 976^50ff.) i betegnelser for frembringelser af aandelig art, som ikke alene er beregnet paa ren æstetisk virkning ell. objektiv, nøgtern fremstilling, men tillige (og hovedsagelig) forfølger andre (fx. politiske, religiøse) formaal, bærer præg af en ensidig, stærkt subjektiv vurdering; som fx.: Tendens-digtning, -historie, -komedie, -kunst, -litteratur, -roman (Winth.XI.120. Brandes. Br.I.262), -skrift, -skuespil, -stykke, -vise, -værk.   spec. (⚚) til Tendens 2 l. 15: Tendens-kurs, især i flt., om de paa børsen noterede slutkurser, hvoraf tendensen kan ses (Bank-Aarbogen.1941.302).