Tekst, en. [tægsd] gen. -s ell. (nu sj.) -es (vAph.(1759).481. Rask.Br.I.6); formen undgaas i regelen ved omskrivning. flt. -er. (ænyd. text, sen. oldn. textr, texti, ty. text, eng. d. s., fr. texte; fra lat. textus, textum, sammenføjning af ord, væv(ning), til lat. texere, væve; besl. m. I. Tekstil og Prætekst; jf. tekstlig) 1) forbindelse af (skrevne ell. trykte) ord; selve ordene i en skriftlig udfærdigelse, et skrift; især: den del af ordene i en skriftlig udfærdigelse, der udgør hovedbestanddelen, er bærer af det egentlige indhold i modsætning til eventuelle vedføjede anmærkninger, (fod)noter, kommentarer olgn.; undertiden spec. (jf. Grund-, Originaltekst) om skriftlig udfærdigelse i den fra den skrivende stammende originale form (i modsætning til oversættelser, bearbejdelser olgn.) ell. (m. h. t. en fra ældre tid overleveret skriftlig udfærdigelse) i den form, som (efter udgiverens mening) ligger nærmest ved den oprindelige. jeg (maatte) neden under Texten ved Noter tilkiendegive, at den Periodus var til Ende. Holb.Ep.I.380. Texten i denne Udgave er Uptons, men critisk behandlet efter Varianter. FrSneed.I.513. et Slør hviler over . . enkelte Bøger (af bibelen), med Hensyn til Authentie . . til Text og Fortolkning. Grundtv.Udv.IV.411. Jydske Tekster. Aakj.Derude fraKjærene.(1899).97. (en) orientalsk Tekst med en bred Margin af Noter. ORung.P.73. løbende tekst, se løbe sp. 514²⁷.   (skol.) om (kortere) stykke af et skrift, der forelægges en (skole)elev, fx. til indholdsmæssig ell. sproglig analyse. vAph. (1759).481. (eleven) vænnes til at udfinde de grammatiske Regler af de foreliggende Tekster. NBang.OU.90. Bek.Nr.72²⁹/₂1940. §29,2.   ♫ Den foreliggende Udgave søger . . at bringe en paalidelig Nodetekst grundende sig paa Førsteudgaverne (af Kingos “Sjungekor”). Cit.1945.(Kingo.SS.VII.11). 2) i spec. anv.    2.1) (jf. Standardtekst) om ordene i et telegram (mods. adressen). Hage.⁵1032.    2.2) (jf. Opera-, Passions-, Sangtekst) ordene til en sangbar melodi, en opera olgn. (mods. musikken, noderne). Text til en Arie. vAph.(1759).481. HPanumB.M. II.372. jf.: (han vilde) omdigte Verden. Den trængte til det. Tekst og Tone svarede ikke til hinanden. JVJens.HF.149. sætte tekst til (en melodi olgn.). (et) Syngestykke . . hvortil han . . havde faaet en tysk Ven . . til at sætte en dilettantisk Tekst. VilhAnd. Litt.II.738. billedl.: jeg vil sætte Tekst til Publikums hemmeligste Tanker. JVJens.M. I.88.    2.3) egl. (jf. Ligtekst; kirk.): (kortere) stykke af bibelen ell. bibelsted, skriftsted, der lægges til grund for ell. danner udgangspunkt for en prædiken; i videre anv., om kortere stykke af et ell. andet skrift, der lægges til grund for en mundtlig ell. skriftlig fremstilling, ell. om selve den mundtlige ell. skriftlige fremstilling heraf; endvidere om udgangspunkt, emne, tema for en tale, diskussion osv. Præsterne skulle i deris Prædikener forklare de forordnede Texter. DL.2–4–6. Saavidt var jeg kommen i min Text (dvs.: moralprædiken). Tode.IX.353. Sibb. II.66 (se u. Epistel 2.2). Sammenhold! Samarbejde!, det var (Bergs) Tekst (for talen i Kolding efter fængselsopholdet). EHenrichs.CB. 112. jf.: *“Her er Biblen til Eders slunkne Maver.” | For Sulten en Text om Kanaan og Eden, | For Husleien Vexler paa Evigheden. Drachm.D.36.   i faste forb. Efter en kort Indledningsbøn tog (præsten) Alterbogen for at oplæse Dagens Tekst. Pont.LP.VII.137. uegl.: Det hændte, at (fransklæreren) glemte Dagens Tekst og begyndte at tale om fransk Litteratur. AaDons.MV.128. gaa (lige), komme til teksten olgn., (nu sj.) gaa (lige) til sagen uden omsvøb. Slange.ChrIV. 1403. Taleren gik strax til Texten, brugte ingen Omsvøb, ingen Gientagelser, ingen Fyldekalk. Bagges.NK.192. Ulfeldt rystede med Hovedet, og bad (fredsunderhandlerne) komme til Texten. Nyerup.Efterretn.omFr.III. (1817).56. CBernh.VII.68. gaa fra sin tekst olgn., (nu l. br.) ikke holde sig til teksten; ogs.: gaa (for) langt bort fra emnet; tabe traaden i en (sam)tale. *fra sin Text en Præst bør aldrig vige! PalM.(1909).II.25. VSO. jeg gik tit uden for Texten (under eksamenslæsningen). Bergstrøm.Ve.41. gaa videre i teksten, fortsætte en skriftlig ell. (især) en mundtlig fremstilling, en beretning olgn. Bagges.V.167. nu gik de videre i Texten, spurgte, om jeg var ung eller gammel. HCAnd.ML. 130. Pastor H.s interesserede Ansigt (bad) tydelig nok den ærede Collega om at gaa videre i Texten. Gjel.T.361. *Videre i Teksten! Slaget gik sin Gang (dvs.: med at slaa katten af tønden). Børup.LN.15. komme dybt ind i teksten, (lign. udtr. i ty.; nu næppe br.) fordybe sig i en samtale, en udredning af en sag. Oehl.XXVII.109. Hrz. XIV.12. læse en teksten ell. (nu næppe br.) læse en sin tekst olgn. (Moth.T67. Nysted.Rhetor.57. Gylb.I.24) ell. † læse teksten for en (Holb.Kandst.I.6. vAph. (1759).481) ell. (sj.) læse en teksten for (Skuesp.XI.90) ell. † lære (Reenb.I.91), sige en teksten olgn. (Moth.T67. Reenb.I. 158), (ænyd. sige en ret texten (og holde en for en streng text), ty. einem den text lesen; egl. anv. m. henblik paa straffetale, som en biskop holdt til sine præster i tilslutning til et oplæst stykke af bibelen; jf. lign. udtr. u. Epistel 2.2, (syndernes) Forladelse 2.1, Ligtekst, Rasmus 1.2, Skudsmaal 2; dagl.) moralisere strengt, holde tordentale for; sætte (alvorligt) i rette; skælde (dygtigt) ud. Helt.Poet.111. Nu har han skrevet en lang Skriftepræken, hvori Texten eftertrykkelig læses mig med Grundtvigsk Vidtløftighed. Molb.Breve.16. en noget pietistisk anlagt Moralist . . læser Goethe Teksten for Mangel paa Patos. Brandes.II.353. (han) laa og sov Rusen ud. Hun greb ham i Skuldrene og rystede ham vaagen. Og i haarde og buldrende Ord læste hun ham Teksten. Wied.S.349. † være nær ved teksten, være nær ved sandheden; (næsten) have den rette forstaaelse af noget. Holb.Tyb. I.4. 3) (ty. text i sa. bet.; vel egl. forkortelse af Tekstskrift; bogtr.) betegnelse for en meget stor skriftstørrelse (skriftgrad) (navnet, fordi denne skriftstørrelse ofte anvendtes ved tryk af ligprædikener olgn.). Meyer.² BibliotH.³ I.434. 4) (især teat.) som forkortelse af og m. sa. bet. som Tekstudtale. (de to skuespillere) havde . . en “Tekst”, saa ikke et Ord faldt til Jorden. Pol.¹⁶/₄1944.7.sp.2.

Tekst-, i ssgr. især (navnlig sprogv. ell. æstet.) til Tekst 1; saaledes foruden de ndf. anførte fx. Tekst-afvigelse, -behandling, -benyttelse, -forhold, -forklaring, -form, -fortolkning, -forvanskning, -grundlag, -prøve, -redaktion (jf. Redaktion 1), -redaktør (se u. Redaktør 1), -revision, -udgave.

tekste, v. -ede. vbs. -ning.
forsyne en film med tekst (især oversættelse af fremmedsproglig tale); ogs.: forfatte tekst til billeder. Det menes .. at Premièren vil finde Sted i Paladsteatret paa Mandag, hvis det lykkes at faa Filmen “tekstet” inden denne Dag. B.T.4/1 1946.6.sp.4. med Tekstning, Reklame etc. har (filmen) kostet ham ca. 31,000 Kr. NatTid.2/5 1949.2.sp.1. tekste et billede (i pressesprog). Cit.1950.(OrdbS.).