Tavl-bord, et. (nu næppe br. Tavel-. DFU. nr.4.19. Rahb.PederSkram.(1812).126. ogs. alm. Tavle-, se ndf.). (ænyd. tauel-, taffle- (ASVedel.Saxo.(1575).348), tafelbord (Arøboe.Hexaemeron.(1661).83), oldn. taflborð; egl. til I. Bord 1; nu kun poet. ell. arkais.) spillebræt til forsk. brætspil; tavlbræt; undertiden ogs. (m. tilknytning til I. Bord 2) om bord til bræt- ell. terningspil (jf. Terningbord); desuden om selve spillet. Jeg glemmer vist Skaktavlet igjen; men hvad vi har talt sammen ved Tavlbordet glemmer jeg aldrig. Ing.KE.I.153. Tavle-: VSO. MO.   ofte i forb. som lege, spille tavl(e)bord. *“Hør du, goden Ungersvend, | leg Tavlebord med mig!” DFU.nr.39.1. (bejleren) maatte (ikke) faa Bruden at se, førend de spillede Tavlebord. TroelsL.IX.122.   billedl. *Alt længe ruller vel Blodtærningen | Paa Kampens Tavelbord. Rahb.PederSkram.(1812).126.