Tap-hul, et. (ænyd. taphul (paa bryggekar)) 1) (til I. Tap 1 (ell. II. tappe 1); især fagl. ell. dial.) hul (i beholder) til tap ell. aftapning; især (mods. Spunshul) om det hul, man borer i ende- ell. bundstykket, naar man anstikker en øltønde, et vinfad olgn., ell. om hul til tappestang i tappekar (Feilb.BL. 78. Hedebo.47). Moth.T53. VSO. det efterses, at Tønderne ere tætte og kun have eet Taphul. Bardenfl.Søm.II.161. FrGrundtv.LK. 174. Tappe-: Moth.T54. Feilb. D&H.   ⚙  udløbshul i højovn; stikhul. MilTeknO.231. Thaulow.MO.260. 2) (til I. Tap 2.1 ell. II. tappe 7; tøm., snedk.) hul, hvori en tap indpasses. vAph.(1772).III. VSO. Suenson. B.II.46.   hertil Taphuls-jærn (lokbejtel til udstæmning af taphuller), -maskine. 3) [2.2] ⚔ udskæring i vange paa kanonrapert til leje for kanontap; tapleje. Funch.MarO.II. 140.