Tambur, en. [tamˈbu^?r ell. (i bet. 1-2) ˈtamˌbu^(?)r ell. (spec. i bet. 3.1-2) taɳˈbu·r, -ˈbu^?r] (især tidligere alm. skrevet Tambour). flt. -er ell. (tidligere, m. fr. form) tambours (Forordn.¹⁵/₄1713.§7). (til dels gennem ty. tambur fra fr. tambour, ital. tamburro; jf. Taburet, Tamburin) 1) (nu l. br.) ♫ tromme. vAph.(1759). MusikL. II.380. 2) (især ⚔ ell. foræld.) trommeslager (i hæren, som regiments-, stabstambur, ell. i en by, som stadstambur). Trompettere, Skalmeiblæsere, Tambourer. Forordn. ¹⁵/₄1713.§7. Hand var tilforn Compagnies Tambour og var vant at løbe efter Breve paa Post-Huset. Holb.Didr.7sc. en civil Tambour, der er tykkere, end hans Tromme. Blich.(1920).XXVIII.55. Politikorpset (i Faaborg) bestaar af 1 Løjtnant, 2 Underofficerer, 24 Menige og 1 Tambur. Trap.⁴IV. 621. 3) om ting, der i form minder om en tromme.    3.1) (bygn.) rund bygningsdel, der hæver en kirkes kuppel op over murfladerne. Galsch.SR.42. Trap.⁴I.271.    3.2) (⚔, foræld.) et lille, til forsvar indrettet rum (af murværk ell. tømmer) til spærring af adgangen til en bro, en skanse olgn. MilTeknO. Sal.²XXIII.51.    3.3) ⚙ stor valse i visse maskiner, fx. kardemaskiner olgn. Ekstrabl.¹⁴/₉1940.9.sp.3. OrdbS.    3.4) (jf. tamburere, Tamburin 3; foræld.) (rund) syramme, brodereramme; hertil (jf. Tamburin-stik, -sting) Tambursting. Folkedragter.159.

Tambur-, i ssgr. især (spec. ⚔, til dels foræld.) af Tambur (1-)2.