Tænd-stik, en. (nu næppe i rigsspr. -stikke. Tidsskr.f.anv.Chemi.1869/70.70. Sv Grundtv. Lunde. Midsommerbarnet.(1898).7. KnudAnd.(BerlTid.¹⁰/₃1926.M.2.sp.1)). flt. -ker. (optaget ca. 1870 fra sv. tändsticka; sidste led er I. Stikke)  1) lille (præpareret) pind (ell. voksstabel, jf. Vokstændstik), hvis ene ende er forsynet med et hoved af tændsats, som antændes ved strygning mod en flade; (svensk) sikkerhedstændstik (afløste efter 1870 de ældre svovlstikker og fosforstikker; sml. ogs. Fyrstik(ke) 2, Strygestik(ke) 2, Friktions-fyrtøj, -svovlstik(ke)). Naar man anvender Paraffin, kan man ikke . . kalde Stikkerne med det ældre Navn “Svovlstikker”, men man maa bruge den mere passende Betegnelse “Tændstikker”. Tidsskr.f.anv.Chemi.1869/70.69. Forbud mod visse Tændstikker. LovNr.13¹⁴/₂ 1874. *En Tændstik (orig. 1867: Svovlstik) rask hun gnider. Bastian.¹³(1897).Nr.6.3. en pakke, æske tændstikker ┆ rive, stryge en tændstik (af), se IV. rive 4.1, III. stryge 2.1, 13.1. sætte en tændstik til, se II. sætte 6.1, 53.1.   anv. ved lodtrækning (Socialdem.²³/₉1945.3.sp.4), ved (kort)spil (i st. f. jetons): vi spillede va banque om Tændstikker. NaturforskerenJohs.Schmidt.(1947).19. talem. (sml. u. spjælke 2): vil du ikke laane et par tændstikker (spøg. spørgsmaal til en, hvis øjne er ved at falde i p. gr. af søvnighed)? i overtro (jf. ogs. Feilb.): man (maa) ikke tænde tre Cigaretter ved samme Tændstik. DagNyh.²¹/₃1932.7.sp.5.   i sammenligninger. En Telefonpæl møder Kofangeren, og Pælen brydes som en Tændstik. Lindskov Hans.NH.14. (Nietzsche) siger i sit sidste Hovedværk . . “Stifteren af en Religion kan være et ubetydeligt Menneske, blot en Tændstik, ikke mere”. Roos.(Tilsk.1938.I. 199). hendes ben er saa tynde som tændstikker ┆ han havde nogle tændstikker til ben ┆ 2) (l. br.) billedl.; især i nedsæt. personbetegnelse (jf. Stivstikker). Tilsidst vedtoges Resolutionen med en Skov af oprakte Arme; et Par akademiske Tændstikker stemte imod. Pol.²²/₃1920.6.sp.2. sikke en Idiot. Sikken en Tændstik. Han er be'en bang'. KNordent.JL. I.220. 1 Tændstikker, Strygestikker, som tændes ved at gnides mod en med amorph Phosfor belagt Plade. CollO. Afbrændingen af Halm (har) været en for Forsikringsselskaberne næsten lige saa kostbar Brandaarsag som Børns Leg med Tændstikker. JyllP.13/5 1954.9.sp.3.   

  Tændstik-, i ssgr. (ogs. (nu l. br.) Tændstikke-; nu ofte Tændstiks-). til Tændstik 1; fx. Tændstik-etui, -fabrik, -fabrikant (Tidsskr.f.anv.Chemi.1869/70.159. Tændstikke-: smst. Tændstiks-: smst. 70), -fabrikation (Tændstiks-: smst.), -flamme (Hil mar Wulff.VL.42), -holder (Haandgern.263. Tændstikke-: Riget.²/₁₂ 1911.5.sp.7), -hoved, -industri, -konge (til I. Konge 3.1. Tændstikke-: Grønb. (FrieOrd.1947.54)), -lim (speciel lim til at fæstne satsen paa stikken. Lommebog f.Snedkere.(1913).annonceblad efterp.218), -monopol (Tændstiks-: Sal.XII.752), -papir (til indpakning af tændstikæsker. PapirL.396), -sats, -stativ (Larsen. Tændstikke-: Gjel. M.392), -tut, -æske (Rich.BD.60. VilhAnd. AD.103. Tændstikke-: Drachm.VI.432). Tændstik-ben ((jf. Tændstik 1 slutn.). jeg vil naturligvis ikke være saa tynd som hun er, og saa med de Tændstikben! NovelPolMag.(1940).203), -tynd (Rødbeder og .. Selleri skæres i tændstiktynde Strimler. BerlTid.28/12 1945.4.sp.4. det sorte, tændstiktynde overskæg. LyngbyJeps.SS.241).