I. Stump, en. [sdom'b] (sj. skrevet Stomp. Jernskæg.D.81. – uden for den sp. 628²⁸ nævnte anv. nu kun dial. Stumpe. Holb.MpS.88. TBruun.Rimerier.(1788).68. Korch.LL.152. CReimer.NB.110. UfF. – sj. skrevet Stombe. jf. Byskov.FR.212. i bet. 2.2: VareL.⁴809). flt. -er [ˈsdombər] ell. (dial.) -e (jf. Esp. 485. Feilb.). (ænyd. stump(e), stompe, sv. stump (i bet. 1-3), stumpa (i bet. 4), sen. oldn. stumpr, stykke surbrød; fra mnt. stump (holl. stomp, nht. (fra nt.) stumpe(n)), der er sa. ord som nht. stumpf, eng. stump; maaske besl. m. I. Stub ell. m. stum; jf. II. stump, II-III. stumpe, stumpet, I-II. stumple) 1) (jf. I. Stykke 1; undertiden m. overgang til bet. 2) hvad der bliver tilbage af en helhed, naar en del, oftest: den største del, fjernes (afskæres, -hugges, -rives, -slaas ell. opbruges, ødelægges olgn.); lille (ofte: uregelmæssigt formet) rest af en større helhed; ogs.: lille (ofte: uregelmæssigt formet) stykke, som er skaaret, hugget, revet, slaaet osv. af en større helhed; ofte i flt., om mindre stykker, hvori noget deles ved at knuses, brækkes, hugges over osv.; ofte i forb. m. flg. præp.-led m. af til angivelse af helheden.    1.1) i al alm. Gram.(KSelskSkr.IV.59). *Ved Stumpen af knækkede Stormast der staaer | En Kunstner. Rein.ND.124. *da skal . . du (sværdet) sønderhugge | Og grave ned dets Stumper i min Høi. Grundtv.Optr.II.41. hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstikke i Haanden. HCAnd.(1919).II. 208. en sydvestlig stump af Skåne. MKrist. N.45. En Gang havde (hesten) ramt Thomas' Bør – og saa var der ingen Bør! Stumperne kunde ikke sættes sammen til noget, der lignede nogenting. JørgenNiels.D.49. jf.: *hun er alt for feed, der hænger tykke Stumper | af Kiød, ved hvert et Lem. Helt. Poet.59. om lysestump: Høysg.S.9. Bregend. HB.100.   i flt. efter præp. i, i udtr. for at bryde, rive osv. i mange smaa stykker ell. (billedl.) tilintetgøre, ødelægge. *mig, | Hvis Scepter deres Haand har brudt i Stumper. Boye.PS.II.62. *Det Brev hun rev i Stumper smaa | Og spredte dem for Vinden. Winth.X.145. slide Lænkerne i Stumper. BechNygaard.(Pol.²⁷/₁₂1942.11.sp.3).   billedl. *Nye Dag . . | bærer Du bag Kappens Flige | gyldne Stumper af mit Himmerige –. AaBerntsen.Digte.(1917).15.    1.2) lille rest ell. stykke af madvarer ell. nydelsesmidler olgn. i fast form. lad mig smage en stump af kagen ┆ der er kun en lille stump tilbage af spegepølsen ┆ (jf. u. bet. 2.2; ikke i rigsspr.) om lille portion, slump af (masse, mængde af) madvarer: *vi (tog) til os en liden Stomp, | Af Provstens gode Mad. Jernskæg.D.81. jf.: en Grødstompe. UfF.   (jf. Sjoverstump) det sidste stykke af en cigar ell. cigaret, der (i reglen) kastes bort. *(man) ryger Sigarer; | Stumperne kastes i Stuen hen. Cit.1841.(Gadeordb.¹348). KAbell.E.64. ofte i ssg. Cigar- (s. d.), Cigaretstump (ErlKrist.DH.82. Martin AHans.JR.111).    1.3) lille stykke ell. rest af legemsdel, organ. en Dansk Herremand . . afhuggede det største Stykke af (Tycho Brahes) Næse, hvorudover han lod giøre sig en Næse af sammensmæltet Guld og Sølv, som han lod hefte til Stumpen. Holb.DH.II.572. *Min Stackels Nichel brøed sit been | Og dinglede med stumpen. Cit. 1721.(Kall399 a.95^v). En Sag som . . plejer at optage Amputeredes Tanker . . er, navnlig da naar Stumpen er kort, om den ogsaa er lang nok til at føre det kunstige Ben. KirurgInstr.195. Arb.forsikr.1907.BilagI.23.   lille rest af en (af sygdom angreben) tand; tandstump. (især i flt.). Han havde slet ingen Tænder, kun nogle sorte Stumper. HCAnd.(1919).V.349. AaHermann.PH.95.   (nu næppe br.) om kortklippet hovedhaar. *Jeg lod ved Paaske-Tiid mit Hoved-Haar afrage, | Af Skrek sig reiser nu den Stump som er tilbage. Wess.37.    1.4) mindre, løsreven del af et litterært arbejde, en (sam)-tale, melodi osv.; ofte i flt., om løsrevne, usammenhængende bestanddele deraf. dette kostbare Verk (dvs.: Origines' bearbejdelse af bibeloversættelsen) er med Tiden gandske forkommet, saa at vi have ikke uden nogle Stumper deraf. Holb.Kh.137. Af dine latinske Stumper (dvs.: brokker) mærker jeg, at Du engang er løbet igiennem Skolen. Skuesp. VII.137. *Det lyder for mig tit, som om der bæver | ud over Verden Stumper af en Sang. Stuck.II.72. Jeg hørte kun en lille Stump af deres Samtale. Lauesen.(Pol.¹⁵/₉ 1940.14.sp.1).    1.5) i forb. m. ord af lign. bet.; især i forb. (i) stumper og stykker. (rapsodister) sang Stumper og Stykker af (digtene) for Dørrene. Reenb.I.206. Han har paataget sig Commissioner for min Mand, og dem meddeler han mig i Stumper og Stykker. Skuesp.VI.121. Knak! der laae han (dvs.: pengegrisen) fra Skabet – laae paa Gulvet, i Stumper og Stykker. HCAnd.(1919). III.110. Bettys Lærdom var dog kun Stumper og Stykker. KLars.AH.84. Jeg vilde sprænge dig og hele Gøgemøjet i Stumper og Stykker. Howalt.DB.124. i forb. m. andre ord, som fx.: (ikke) Kulturen selv i al sin Fylde og Reenhed, men blot Stumper og Brokker . . sænkede sig ned i Almuens Hjerner. Olufs.NyOec.I.36. *vi ret som et Vrag under Strand, | nagleløs falder i Stumper og Dele. Drachm.PT.10. (hun) sled med sine Tænder det fine, stærke Papir i Stumper og Trevler. HKaarsb.F.35. 2) i (mere) prægnant anv., om hvad der ser ud som en del, stump (1) af noget større, men udgør et selvstændigt hele, finder selvstændig anvendelse, ell. i al alm. om noget smaat, ringe.    2.1) om smaa, stumpede legemsdele. *en Giæd, | Der har dog kun en Stumpe (dvs.: kort hale). Cit.1747. (HolbergAarbog.1920.229). *rask hun sagde ham imod i Alt, | Og hvad saa Ørnenæsen monne sige, | Bestandig den for Stumpen (dvs.: stumpnæsen) maatte vige. PalM.V.30. *Hvor smisker han (dvs.: en bjørn) fornøjet! | Hvor logrer Halens Stump. Kaalund.310. (vulg.) om det mandlige lem (Penis): Krist. DF.291f.   (nu næppe br.) om et menneskes  krop (uden hoved og lemmer). LTid.1726.530. vAph.(1764).    2.2) om stykke af noget (stof, materiale olgn.) af en størrelse, der finder anvendelse til et vist formaal (jf. Skabsstump).   (fisk.:) Garnene (dvs.: torskegarn) bindes i to Halvdele, “Stumper”, efter Længden. Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1874.290.    i flt., om klosrebede (mærs)sejl; ogs. (til bet. 1) om rester af (sønderflængede) sejl; især i forb. gaa for stumperne. Thomas Sødring.AndenVerdensomseiling.(1847).13. da Esmeralda var lagt plat for Vejret, brasede den Nord over for Stumperne og en rebet Fok med en ti Mils Fart i Timen. OscJens. SL.179. jf. Storstump: Ethvert Sejlskib kan “ligge for Stumperne”, hvorved antydes Stormsejl. OrdbS.   (tøm.) om tømmerstykke af en vis form og størrelse; nu især: opskalk; skalle (II.2); tidligere ogs. om stamme, bul af (fældet, væltet) træ (Moth. S773). Tørre Dantziger 2 Tomme Ege Planker, 4 Tomme dito Stumper . . er til Kiøbs at bekomme. Adr.⁴/₁1762.sp.14. Fag OSnedk.   (hat.) saa stort et stykke indvalket filt, som skal bruges til fremstilling af en hat. VareL.⁴809. Den gl.By.1930-31.42.   (jf. bet. 1.2; dial.) om stykke, portion af madvarer, især: skive brød, rundtenom (smurt ell. usmurt), vist kun i formen Stumpe. Moth. S773. (han) drog en Stumpe efter den anden frem af Sækken (dvs.: en madsæk), hvilke næsten spadserede heele ned i Maven. Biehl. DQ.II.22. MDL. Konen gik strax hen og skar en Stumpe til ham. AntNiels.FL.I.10. en Stumpe med Fedt paa. Schand.BS.185. Inden Konerne forlod Stuen (dvs.: ved et stumpegilde), skulde de have en Stumpe med hjem. Det bestod af et Par Rundtenommer Rugbrød og et Stykke Ost. Hedebo.143. billedl., især om noget attraaværdigt: “god bid”; lækkerbisken. dette Pastorat . . var den Tid en feed Stumpe. Rhode.LaalF.I.386. Grundtv.Dansk.I.551.   (bag.) dejgklump, der er bestemt til at udgøre et brød. OrdbS. brække stumperne af, dele dejgen i stykker af ensartet størrelse og vægt. smst.    2.3) som betegnelse for ringe ell. beskadigede ting, eksemplarer, ell. for hvad der ikke er meget værd.   (fisk.:) Sild, som ere flaaede eller forrevne langs ned ad Siderne af Torskens skarpe Tænder . . kaldes Stumper. Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1874.311.    (♠, sj.) i flt., om daarlige kort. *Bliv ikke forknyt, naar De taber paa Stumper! Hostr.Int.50.   (dagl.) i flt., som nedsæt. ell. beskeden betegnelse for (lidet værdifulde) ejendele; ogs. (jf. bet. 1) om hvad der er tilbage som rester (af ringe værdi) af tidligere ejendom, ejendele, værdier. TBruun.Rimerier. (1788).68. jeg skal nøjes med at dele Stumperne med de andre (dvs.: efter en fallit). Erl Krist.DH.172. (hun) pakker sammen, hvad der er tilovers af hendes Stumper og fortrækker til Slotsgade. CHans.BK.81. holde (sammen) paa stumperne: Larsen. (de) holdt sammen paa Stumperne, hans sorte Kjole, hendes arme Toiletter – “Garderoben”, de fattige Provinsskuespilleres Livsbetingelse, vigtigere end Talentet. Esm.I. 169. billedl.: En saadan Sæk fuld af Uforligelighed har jeg været, og at jeg har kunnet holde sammen paa Stumperne, er mig selv ubegribeligt. AndNx.LK.8. redde stumperne, redde det lidet, man har tilbage. Hvem har han (dvs.: Frans) solgt den (dvs.: gaarden) til? – Aha, til Kristen Jørn! – Dér har han reddet Stumperne for Frans (dvs.: som ellers havde maattet stille gaarden til tvangsauktion)! sang de begejstrede. Martin AHans.NO.81. (madlavningen) mislykkedes . . for hende. I sidste Øjeblik maatte Fru W. gribe til for at redde Stumperne. AaDons. MV.226. i forb. som gaa, køre (UfF.), være paa stumperne, (nu l. br. i rigsspr.) med nød og næppe klare sig økonomisk, holde den gaaende; gaa, være paa pumperne (se I. Pumpe 1.2). Det er paa Stumperne med ham. HFEw.Fort.257. Drachm.F.I.39. Alt er færdigt. Forretningen har i det sidste Par Maaneder gaaet paa Stumperne. SMich. S.209. Feilb. leve paa stumperne: Han maatte for Fremtiden leve paa Stumperne. Drachm.III.320. (man opgav) efterhaanden Ævret, lod Landevejene forfalde og Havnene sande til og levede videre paa Stumperne. GBang.EK.I.158.    2.4) om hvad der kun er af ringe udstrækning, størrelse, udgør en ringe mængde, et lille stykke, en smule. Langebek. Breve.151. *læs mig | en Stump i den “store Bog”. Drachm.STL.152. hans egen lille Jordstump med Hus og Have. Pont.LP.VIII. 165.   (jf. bet. 1; l. br.) i forb. m. præp.-led m. af, uden tanke paa deling, udsnit osv. (jf. af A 13 slutn.): lille, ubetydeligt eksemplar (af det angivne), især (jf. bet. 4) af levende væsen. saadan en Stump af et Kulturmenneske, saadan en forkjælet og kuldskjær, saadan til Reflektion paa det Smaa anlagt lille Provinsfrue. Schand.AE.149. denne Stump af en Dreng turde trodse den hidsige A. lige op i hans aabne Ansigt. KnudRasm.GS. II.205.    2.5) i forsk. særlige forb. (se ogs. u. I. Stikke 2.2). hver en stump, (jf. Klud 1.2) alt overhovedet. Troskab, Venskab, Barmhjærtighed, Løgn var det, Løgn hver en Stump. JPJac.II.311. jf. Grundtv.SS.IV.106. jf. u. bet. 1.5: De tager hver Stump og Trevl fra Folk, selv om de har været deres Kunder fra Aar til Aar. PLevin.DG.276. i forb. ikke en stump, ikke den mindste stump olgn., intet overhovedet; ikke det ringeste. ChrBorup.PM.231. *alt skal blusse . . | Saa der af Skabningens hele Klump | Vil ikke blive igien en Stump. TBruun.Skr.9. Det kunde aldrig gjøre Hønsekræmmeren en Stump, at aabenbare Alt; for hans Rygte blev ikke værre. AntNiels.FL.II.32. Vikingerne . . skal engang have overfaldet Byen, udplyndret den, skændt og brændt den til sidste Stump. MartinAHans.JR.44. (især dial.) m. ubest. art., anv. som adv.: lidt; en smule. saa græd vi en Stump. Schand.F. 526. Jeg var maaske nok en Stump større, end du er. Søiberg.KK.II.134. Feilb. 3) i forb. m. flg. direkte tilknyttet subst.; dels (til bet. 1) angivende en lille del, fremkommet ved deling af et større stykke: en stump (1) af det ved subst. angivne; dels uden tanke paa deling: ringe mængde, en smule, lidt af det, subst. angiver. *(Voltaire) troede fræk, paa Alt at bøde | Med usle Stumper Vittighed! Oehl.XIX.157. den Stump Liv, jeg har tilbage. Ing.PO.I.14. Den nuværende Stumpe Skov er en senere Tilplantning. Rhode.LaalF.²II.93. en Stump Sandrevle . . stak sønderud fra Bjærget. Gravl. VF.9. til sidst staar han og ser paa sig selv i en Stump Spejl ved Vinduet. Lauesen.MF. 45. jeg (indledte) en Samtale ved Hjælp af de Stumper Italiensk, jeg kunde sætte sammen. Bergstrøm.KD.82. (hun var) i det bare ingenting, en Stump Chemise og et Par Benklæder. HSeverinsen.SM.68. en stump sejlgarn, se Sejlgarn. jf. bet. 2.5: ikke en Stump Mad ud af Huset. ErlKrist.DH.229. der (var) ikke den mindste Stump Have. EBertels.D.200. (nu ikke i rigsspr.) om lille portion, slump af en masse: en stump Smør. KbhAftenp.1784.Nr.42&43.4.sp.1. en Stump Mad. VSO.   (jf. bet. 4) i forb. m. personbetegnelse. Jeg saa Dig som en Stump halvvoksen Tøs. Esm.II.255. hun (var) en opløben Stump Tøs. JVJens.HH.72. dengang han kun var en Stump Dreng i Matrostøj. JacPaludan.TS.10.   (sj.) i artikelløs form brugt som adj., m. det foregaaende bestemmelsesord rettende sig i køn og tal efter det flg. subst. (jf. u. I. Smule 2.2). et Stump rustet Metal. Blich.(1920).XX.43. 4) som betegnelse for levende væsen, især person.    4.1) (jf. u. bet. 2.4; nu l. br. i rigsspr.) person, der er lille, lav af vækst; pusling. Moth.S773. Blich.(1920).XXX.134. Han bliver en Stump alle sine Dage. VSO. Lunde.HG.7.    4.2) (dagl.) som spøg. ell. kælende betegnelse for et (lille) barn; ofte i best. f. som kælenavn. *Lukøie snarlig komme vil, | Min lille Stump han dysser. PMøll. (1855).I.51. *Kom ud, min lille Stump! | Tag paa de gule Støvler! Aarestr.SS.III.57. Stumpen (dvs.: en 12-aars pige) snappede angst sin Støvekost. Pont.F.II.140. Tilsidst udbrød Stumpen (dvs.: en syvaars dreng): . . “Hvad maa jeg da lege?” VilhMøll.MT.80. Som en lille stump på 4 år blev jeg indmeldt til dans. Pol.¹²/₁1936.14.sp.1.    4.3) som spøg., kælende ell. lidt nedladende betegnelse for ell. (især) tiltale til et voksent menneske, især en ung pige. Godnat, min Stump (dvs.: en ung tjenestepige). Wied.GP.23. Ch Kjerulf.FE.283. (l. br.) til en yngre mandsperson: Nej min Stump! nu kan det ikke lade sig gjøre. Hostr.F.60. CHans.F.226.    4.4) (sj.) om dyr; fx. om en lille hest: *Kortkropped Heste-art kun tager korte fed (dvs.: fjed, skridt), | Og Stumpen stumper af, men kommer ey af Sted. Sort.Poet.71.2.1 628,3 *Hr. Ingvar som en Gummibold | kan hoppe rundt paa Rumpen, | men hvis hans Rumpe ikke holdt, | saa kom der Bæ paa Stumpen. vise 27/2 1922.OrdbL.   2.3 om dårlige kort. *Naar Stikkerne er ude, | skal Stumperne nok staa! Grundtv.PS.IV.153.   

II. stump, adj. [sdom'b] intk. og adv. -t [sdom'(b)d] ell. (l. br.) d. s. (TeknLeks.I. 509). (ænyd. d. s. (i bet.: gnaven), glda. stwmp (CodexHolmensis8°A42.75^r); fra mnt. stump (holl. stomp, nht. stumpf); muligvis besl. m. stum og I. Stump; jf. II. stumpe, stumpet, stympe, Stymper) 1) (nu l. br.) som mangler ell. synes at mangle den normale ende, afslutning, forlængelse og derfor er (synes at være) kortere end normalt og (jf. bet. 2) ofte afsluttes med et bredere parti end almindeligt; kort (og bred); stumpet; ogs.: som er (ell. synes at være) gjort kort(ere); afstumpet. (bondens) stumpe Træpibe. HKaarsb.DT.10. (Ribe domkirke) med sit høie, stumpe Taarn. RibeAmt.1922.561. Notre Dames to stumpe Taarne. Børsen.¹²/₁1937.6.sp.3. Sort Pincher . . hvid Forpote og stump Hale. Pol.¹³/₅1943. 18.sp.6. stump kegle, (mat., l. br.) keglestub. S&B.   (sj.) om person. alt ligesom min Kone bliver længere, saa vil hun dog have mig stumpere. Argus.1771.Nr.34.2. 2) (jf. bet. 1 og 3) som begrænses af ell. danner (svagt) krumme, afrundede ell. i vinkler med meget stor aabning sammenløbende linier; som danner ell. løber ud i et bredt, (ligesom) lige afskaaret ell. (svagt) afrundet parti; som ikke er spids (IV.1-2) ell. skarp (III.3). stumpe Hjørner (dvs.: paa ombøjede papstykker). Paparbeideren. (1835).89. det stumpe Fartøj (dvs.: en tømmerflaade) rejste en . . Vandvold foran sig. Jac Paludan.TS.10.   i visse (fagl.) forb., som udtr. for, at to plader ell. stænger af træ, jærn osv. berører hinanden saaledes, at en (retvinklet) kant ell. endeflade støder sammen med en anden (retvinklet) kant ell. endeflade. bøjes de to Fladjærnsrande . . blot stumpt mod hinanden, og svejses Fugen derefter, faas de saakaldte stuksvejsede Rør. VareL.⁴ 732. fuge, lime stumpt sammen, (tøm., snedk.) fuge, lime sammen uden bladning, sinkning ell. slidsning. OrdbS. stump dør, (snedk.) fyldingsdør, hvis rammestykkers indvendige kanter er retvinklede. Arbejdsløn.12. FagOSnedk. stump Sammenstemning. At en Dør el. lign. Rammesamling er stump sammenstemmet, vil sige, at dens Rammetræ ikke er profileret, men har retvinklede Kanter, hvorved Tværrammestykkernes Bryst bliver stumpt afskaaret. TeknLeks.I. 509. stumpt stød, (jf. stuv stød u. V. stuv) samlingsmaade for træ, der sættes mod hinanden i en plan stødflade. FagOSnedk. TeknLeks.I.509. stump svejsning, (jf. stuk-, stump-, stuvsvejse) ⚙ svejsning af to metalstykker, der støder sammen i en plan stødflade (kant mod kant osv.). Hannover. Tekn.315.   stump vinkel, (jf. Stumpvinkel og skæv vinkel u. V. skæv 2.1; geom.) vinkel, som er over 90°, men under 180° (mods. spids vinkel u. IV. spids 2.1). Frugten er . . sexkanted, med stumpe Vinkler. Reiser.IV.180. hun havde bøjet sine stive Knæe til den stumpeste Vinkel, der er til. Tode.IX.186. Geom.4.   om legemsdel(s linier, konturer): som er afrundet, buttet olgn., løber ud i et bredt, ligesom lige afskaaret parti og (jf. bet. 1) er ell. virker kortere end almindeligt. *to vakkre Glutter . . | Med stumpe Næser. PalM.V.130. (vandrottens) stumpe Snude. Frem.DN.460. Uret lukker han op med en stump Negl. JVJens. OM.120. En slidt Haand med korte, stumpe Fingre. LeckFischer.K.122. 3) spec. anv. af bet. (1-)2, om redskab: uden spids, skærende afslutning.    3.1) om redskab til at stikke, skære, hugge med osv.: uden (skarp) spids ell. æg; sløv (IV.1). (nu især om stikkende redskab). (sobler) skydes af Jægerne med stumpe Træe Pile. LTid.1725.509. der fegtedes med stumpe Landser, og der faldt ingen farlige . . Sted. Ing.EM.III.169. Du maa . . have din Kaarde sleben – den er saa stump som en Sukkerrørs-Stok. sa.EF.VII.60. *stump, sin Od berøvet, var hver Klinge. CKMolb.Dante. II.55. Læsionerne . . skyldes Slag med et stumpt (ikke skærende) Redskab. PolitiE. ²³/₁₂1924.3. billedl.: *stump og veeg er dog Satirens Piil. Blich.(1920).V.136. stumpe vaaben (mods. skarpe vaaben u. III. skarp 1.1). SvGrundtv.176. Sal.²XX.153. jf. VSO.    3.2) om tand; egl. (zool.): uden skarp kant, spids olgn.; ogs. (nu sj.) i al alm.: som p. gr. af ødelæggelse olgn. ikke mere kan bide. Maden vil ikke smage, Tænderne (dvs.: hos gamle folk), hvormed den skal tygges, ere stumpe. Holb.Ep.V.213. Tænderne (blev) saaledes stumpe, at (hesten) hverken kunde tygge Høe eller Havre. LSmith.DN.466. Heib.Pros. VII.258. Sal.²XIX.165.    3.3) (nu l. br.) om skriveredskab, især pen (mods. IV. spids 1.3); ogs. i udtr. for at skrive uden kraft, skarphed olgn. Min pen Er alt for Stump, mit minde alt for suager, | At Komme alt i hue. Jernskæg.D.50. ChrBorup.PM.13. *Man saae dem (dvs.: skriblerne) stumpe Penne hvæsse. Heib.Poet.IX.430.    3.4) (især med.) i videre anv., om læsion: bibragt med et redskab, der er uden spids, od ell. skarp æg. BerlTid.⁴/₂ 1943.Aft.3.sp.3. særlig efter “stumpe” Beskadigelser kan (der) opstaa Følgetilstande. Pol.⁴/₂1943.9.sp.4. 4) overf. anv. af bet. 3.    4.1) (nu l. br.) om lydlige indtryk: som ikke lyder højt og skarpt; dump. Høysg.Anh.26. Reiser.IV.49. (fluen) krøb et lille Stykke op ad den duggede Rude, saa faldt den ned mod Karmen med en lille, stump Lyd. ErlKrist.St.68. stumpt rim, (jf. ty. stumpfer reim; metr., l. br.) rim med mandlig udgang; mandligt rim (mods. klingende rim, se u. II. klinge 2.1). NMPet.I.178. Recke.Verslære.148.    4.2) (nu næppe br.) om smerte: uklar; ubestemt; dump; trykkende. DiætLex.II.21. paa samme Tid bleve Smerterne mindre heftige og mere stumpe. Hygæa.(1827).121. Den Syge . . føler en stump Smerte eller Trykken i Hovedet. Mansa.D.272.    4.3) om (evne til) sansning, følelse, tænkning, handling olgn.: kraftløs; sløv; svag; dump. svagøiet, stump paa Synet. Molb.B.57. *hun der er fræk; | Hos dig er det stump Sløvhed. Oehl.V.227. hans Forstand var blevet stump. Goldschm.VII.478. man maa undres over, at han ikke selvopgivende saae Døden i Møde med stump Resignation. PHans.III. 622. Marcus Antonius . . skildres . . som i Besiddelse . . af et temmelig stumpt Følelsesliv. ThøgLars.(Atlantis.1923.60).    4.4) (l. br.) om person: som er lidet modtagelig for ydre og indre paavirkninger; (næsten) ufølsom; ligegyldig; sløv; ogs.: dorsk; dvask. Neppe fylder den fornødne Mængde af Spiiser min Mave, førend jeg mærker en liden Dorskhed som giør mig stump til skarpsindig Eftertanke. BiblNyttSkr.767. *Ha, dumme, stumpe Slave! Oehl.ND.413. *pinefuldt omspændt af Mismods Panser, | han følte sig som stump paa alle Sanser. Schand.UD. 57. Han var af de stumpe Naturer, der er Barn og Morder i ét. LCNiels.Historier. (1907).205.  4.5 (sj.) om farve. I (farvekeglens) Indre findes alle stumpe (: ikke klare) Farvetoner, blegere, jo nærmere den øvre Keglespids, dunklere, jo nærmere den nedre Spids. Textilbogen.(1944-46).1149.   

Stump-, i ssgr. [ˈsdomb-] (ogs. Stumpe-. se u. Stump-jakke, -kjole, -særk, -trøje). især af II. stump (1-2) (ell. II. stumpe, stumpet).

I. Stumpe, en. se I. Stump.

II. stumpe, v. [ˈsdom𝑏ə] -ede. vbs. (sj.) -ning (vAph.(1764)). (ænyd. d. s. og stompe, ældre sv. stumpa (nu: stympa), (m)nt. stumpen (nht. stumpfen); til I. Stump og (især) II. stump; jf. stumpet) 1) (til I. Stump 1; sj. i rigsspr.) i forb. stumpe sammen, danne et hele af enkelte stykker, stumper; ogs. m. h. t. enkelte stykker: sætte sammen; stykke sammen. D&H. BornhOS. jf.: mænd (som) sammenstumpede en gudelighed, der gav plads for ædle, men enkle og snævre følelser. Grønb.RS.7. 2) (jf. I. Stump 1(-2) og II. stump 1; sml. forstumpe; nu l. br. i rigsspr.) gøre kort(ere), især ved at hugge, skære osv. noget af. Moth.S773. I 8de Uge stumper man Rumpen (dvs.: halen) paa Lammene. LTid.1754.44. Tode.I.123. stumpe Halen paa en Hund. VSO. (jf. ndf. l. 26) m. h. t. klædningsstykke: gøre kortere ved afskæring olgn. ell. (jf. bet. 5) faa til at blive for kort, stumpet. hun hvilede kun paa det ene Ben, saa Hoften traadte frem og stumpede Kjolen. KnudPouls.(Pol. ¹²/₁₀1941.Sønd.4.sp.2).   i forb. stumpe af, (jf. afstumpe 1) ofte uegl., som udtryk for indskrænkning, formindskelse, (pludselig) afbrydelse olgn. ieg vilde saa giærne at det (dvs.: besøget) ei skulle stumpes for meget af. Cit.1856.(Grundtv.B.II.556). Det var en Latter, der blev stumpet saa underligt af. HSeverinsen.D.7. m. h. t. klædningsstykke (jf. ovf. l. 14): Livet kunde være . . Stumbeliv, stumped af ved (bæltestedet). UfF. 3) (jf. II. stump 3; nu l. br.) fjerne skarpe kanter, spidser olgn.    3.1) i egl. bet., især m. h. t. redskab med spids ell. æg: berøve skarpheden; gøre stump, sløv; afstumpe (2.1). før de skulde velte en Steen bort, eller grave den ned, vil de heller hvert Aar stumpe deres Ploug-Jern. Argus.1771. Nr.35.3. Leen stumpes ved at hugge mod Steen. VSO. Rich.I.206. jf.: *(lejesvendene) Som herskesyge stumpe paa (dvs.: gøre stumpe ved at skyde paa) hinanden | De Pile, som imod dens (dvs.: hjordens) mange Fiender burde bruges. Bagges.IV.35.    3.2) billedl. (især i forb. m. Brod (I.4.1)). Man kand stumpe Kiærligheds Braad ved Fraværelse, Faste og især ved stærkt Arbeyde. Holb.Ep.II.204. *Derfor stumped han (dvs.: Odin) din (dvs.: Asa-Lokes) Braad | Og smigred din Forfænglighed. Oehl.ND.154. Mod den Fjende, hvis Braad jeg har stumpet, er min Vrede spildt. Dick.SØ.216. i forb. stumpe af: Grundtv.PS.VI.109. 4) (jf. afstumpe 2.2; l. br.) gøre stump (II.4), sløv; til II. stump 4.3(-4): *Lad mig blive her, | saalænge Sanserne | ikke er stumpet | aldeles af Pine | og Alderdom. KMunk.Navigare necesse.(1941).41. saadanne forhold stumper menneskene (af) ┆ (han begyndte) allerede saa smaat at blive lasket (dvs.: p. gr. af svir) . . Ogsaa det elskværdige Udtryk i Øjet stumpede Dovenskaben og Fylderiet betydeligt af. EChristians.Joppe. (1889).180. 5) (jf. I.Stump 1-2 og II. stump 1) intr.: være som en stump (1); være kort, stumpet. den tykke næse stumpede opad. FrHamm. Levn.I.104. især: holde op ved, (ikke) naa (længere end) til; ogs. (jf. skorte 1.1; “Talespr.” Levin.): være lovlig kort; ikke naa, række langt nok; ende for tidligt. Moth.S773. somme (lokker) stumpede ved Knæet, somme ved Hoften. Grundtv.Snorre.I.68. (han) begyndte at gå frem og tilbage på Gulvet, men Tæppet stumpede under Bordbenene, han trådte på de bare Brædder. Kidde.AE.II.4. (l. br.:) (der) kræves . . en Forlængelse af Banen, saa den ikke stumper op ude paa det yderste Nørrebro. DagNyh.²⁸/₇1929.5.sp.1.   især om (del af) klædningsstykke: en kort kappe, som stumper en half alen ovenfor knæerne. JJuel.25. (jakken) stumpede langt ovenfor Haandledene. Blich.(1920).XIII.146. Hendes Kjoler strammede foran og stumpede for neden. Drachm.UB.261. det (linned) vil nok stumpe paa din lange Krop! AndNx.PE.II. 270. (l. br.:) Benklæder, der stumpede af ved Knæene. FrPoulsen.R.5. han erklærede mig for en friseret Abekat, trak i Buxerne, som stumpede op over Anklerne. Bergs.GF.II.15. de (skød) alle Maven frem, saa at den lasede Kjole stumpede op fortil. TomKrist.Vi.174.

  III. stumpe, v. -ede. (ænyd. d. s., no. dial. stumpa, ty. stumpen, holl. stompen, støde, eng. stump, gaa besværligt; vel til I. Stump (1-2) (sml.: stumpe . . at gâe pâ stumperne (dvs.: som en krøbling). Moth.S773) ell. besl. m. III. stampe; om lignende dannelser se stumle, I. stumple, stumre; nu næppe i rigsspr., jf.: “Talespr.” Levin.) gaa med smaa, usikre ell. besværlige, tunge skridt; stavre; stolpe; stolpre; især i forb. m. adv. ell. præp.-led. *tunge Fod, som stumper frem. NordBrun.D.45. *Med skjæve Been du stumper | Igjennem Revl og Krat. Aarestr.SS.III.57. Barnet stumper omkring i Stuen. Levin. lille Ingvor stumpede af Sted. HUss.IH.19.   i forb. stumpe af. Sort.Poet.71 (se u. I. Stump 4.4). *Paa blanke Støvlehæl een stolt sig veed at hæve; | En anden stumper af paa et Par ganske skiæve. CAndresen.PoetiskeForsøg.(1786).173. Barnet stumper af, naar det begynder af kunne gaae. VSO.(nu næppe i rigsspr., læs : sj. i rigsspr.). Havde jeg været alene, var jeg stumpet op paa 4. Sal paa mindre end et Minut. Soya.FH.317. (aben) stumpede brystsvær tilbage mod lejren. sa.TK.45.   

Stumpe-, i ssgr. [ˈsdom𝑏ə-] af I. Stump (I. Stumpe) ell. II. stump; om vekslen ml. Stump- og Stumpe- se u. Stump- samt u. Stumpe-ord, -vis.