Jævn-strøm, en. [3.1] (tidligere ogs. jævn strøm. KPrytz. Elektriciteten.(1884).39ff.). ⚙ elektrisk strøm, der er ensrettet og af næsten uforandret styrke; ligestrøm (sml. Vekselstrøm). OpfB.³II1.186. hertil: Jævnstrøms-dynamo, -motor ofl. (Christians.Fys.¹II.(1894).219.222.224).   m. h. t. damp, i ssgr. Jævnstrøms-(damp)maskine, om dampmaskine, hvor kraftdampen inden for hver cylinderhalvdel altid gaar i samme retning, fra enden mod cylindermidten. Hag. VI.148. OpfB.³II1.104.

Strøm, en. [sdro̤m'] flt. -me ell. (nu kun dial.) -mer (Borrebye.TF.454. Feilb.). (glda. (2Mos.7.19 (GldaBib.). Brandt.RD.I. 109. Mand.106), æda. (se u. Midtstrøm) d. s., oldn. straumr, eng. stream, ty. strom (oht. stroum, straum); besl. m. gr. rheûma (se Reumatisme), trakisk Strýmon som flodnavn, litavisk straumuo, strøm, og gr. rhéein, flyde; jf. strømme) 1) det at en vædske ell. anden flydende masse er i (hurtig) glidende bevægelse; det at strømme; strømmen; strømning. jf. bet. 2: Blodets Strøm giennem Aarerne. VSO. Lavaens Strøm ned ad Bierget. smst. især: (stærk, hurtig) glidende bevægelse, flyden af vandet, vandmasserne i vandløb ell. (paa særlige steder, betinget af særlige forhold) i havet, fx. om saadan bevægelse langs kyst, i farvand, ell. om de store bevægelser i bestemte baner i verdenshavene (jf. fx. Drift-, Golf-, Polarstrøm), ell. om de bevægelser, der fremkommer ved tidevandets vekslen (jf. Ebbe-, Flodstrøm (1)); ogs.: parti af vandløb, hav, hvor en saadan bevægelse findes, ell. (jf. bet. 2) om dette partis vandmasser; tidligere ogs. om dybt sted i flod ell. hav (egl. hvor vandets bevægelse er stærkest), havdyb, en flods, et havs leje (Da saaes havets strømme (1871: Leie; 1931: Bund), verdens grundvolle aabenbaredes. 2Sam.22.16 (Chr.VI). Moth.S883. jf. bet. 2.2: *Dage blev Aar i den dybe Strøm (dvs.: hos havfruen). Drachm.SH.29).    1.1) i al alm. (flaaden) blev af Strøm og Hav bragt til de Parthiske Strand-Bredde. Holb.Herod. 243. *han sig havde i Dybet sænkt | Alt udi de fraadende Strømme. Blich.(1920). XXI.185. *Jeg hører i ensomme Stunder | Canalens rislende Strøm. Drachm.SH.103. de fra Polarhavene kommende kolde Strømme. Sal.VIII.592. visse Strømme (kunde) faa Flyndrene til at bore sig ned i Sandet. EBertels.MH.43. i best. f. m. prægnant bet.: Søndenvande, “Strømmen” (dvs.: i Sundet). Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1874.288. jf. bet. 2.2: *Strømmen gaar mod Kjøbenhavn, | Kongedyb er Strømmens Navn, | Dér blev Helten viet. Grundtv.PS.I.260.    1.2) i særlige forb.   i forb. m. attrib. ord. haard, indgaaende, udgaaende, medgaaende, modgaaende, nordgaaende, sydgaaende, nordlig, sydlig, sønden strøm osv., se især Scheller.MarO. fralands, paalands strøm, se fralands, paalands. stærk strøm, se stærk.   i forb. som strømmen kæntrer, strømmen løber to mil (osv.) i timen (Scheller.MarO.), strømmen er norden, strømmen sætter nord i, vender osv., se kæntre 2.3, II. løbe 10, II. norden 1, sætte, vende. strømmen er ell. gaar (os) med ell. imod, ogs. billedl. Strømmen er ham imôd, siges, nâr det ei gâer en efter ønske. Moth.S883. (det) blæste haardt, Strømmen var os imod, og Dampskibet huggede stærkt. CBernh.NF.V.25. I Paris aabnede der sig for (Frølich) en Virksomhed saa omfattende, som han aldrig havde kunnet vente den hjemme, hvor Strømmen gik ham imod. SigMüll.(KunstmusA.1914.81).   i forb. som stoppe, stæmme, stævne, vende strømmen, se II. stoppe 1.2 osv. have strømmen med ell. imod sig: Moth.S883. *Han krydsede, men havde Strømmen mod sig. Thaar. ES.55. Scheller.MarO. billedl.: et saa ragdansk Ugeblad (havde) baade Vind og Strøm imod sig. Grundtv.Dansk.I.657. i forb. følge strømmen: den ældste Seilads . . bestod i simpel hen at følge Strømmen. Kraft.VF.209. Krøyer.III.385 (se sp. 532¹⁶). billedl.: følge den alm. mening, skik og brug; gøre som andre. Saadanne haarde Vilkaar (dvs.: taabelige modeluner) underkaste de fleeste sig selv, for at følge Strømmen. Holb.Ep.III. 22. Man bør immer følge Sandheden, om end alle Andre følge Strømmen imod den. Grundtv.Saxo.III.255. det er saaledes Brug i de andre Instituter. Saa faaer hun følge Strømmen. Heib.Poet.VI.10. VSO. (jf. bet. 3.4) som udtr. for at følge med i en bevægelse af mennesker (menneskemasser): hvor mange gives der ikke, som blot søge Landet, for at følge Strømmen? Junge.8. “Er Digteren Boldt fra Gyden ogsaa kommen herover som Frivillig?” – “Ja, Herre! han har fulgt Strømmen, men seer ellers høist aparte ud.” PalM. IL.III.180. Hun gik sammen med de Rejsende fra Toget og ombord i Færgen og fulgte Strømmen til Banegaarden. KBirkGrønb.SF. 88.   efter præp. roe ud paa Strømmen. VSO. styre op for Strømmen. Scheller.MarO. svaje for Strømmen. smst. billedl.: jeg har bedet hende om Tilgivelse, at jeg har revet hende med ud paa Strømmen. Kierk.VI.230. drive for strømmen: *Kaste sin Snøre ud i Søen, | lade dens Kork for Strømmen drive. Blaum.Sib.57. billedl.: Ew.Skr.III.229 (se u. II. drive 10.1). ganske uden Kompas seiler jeg da heller ikke . . men endnu driver jeg tidt for Strømmen. Hauch.VI.71. ligge mellem vind og strøm, se I. ligge 8.1. især i forb. med ell. (i)mod strømmen, ogs. ofte brugt billedl., som udtr. for at følge, henholdsvis gaa imod den almindelige mening, skik og brug, tendenser i tiden olgn. Moth.S883. Skibet løber med Strømmen (mod Strømmen). Scheller.MarO. drive med strømmen: smst. han slap Aarerne og lod Baaden drive med Strømmen. AaDons.MV. 149. gaa med ell. (især) mod strømmen: Brasenen . . følger Strømmen, istedetfor at Fiskene almindeligt gaa mod Strømmen. Krøyer.III.385. gaa ned ad en Flod med Strømmen. Scheller.MarO. billedl.: (menneskers) selsomste Tilbøjeligheder, som bestaaer udi en Begierlighed at gaae imod Strømmen. Holb.MTkr.561. Er nogen af de endnu levende store Digtere gaaet med Strømmen? Schand.TF.II.333. *Held den som gaar mod Tidens Strøm til Tidens egen Gavn. Recke.(KGBrøndst.Estrup.(1925).8). ro med (D&H.) ell. (især) mod strømmen, ofte (nu l. br.) billedl. (vi) arbeide imod Naturen, roe imod Strømmen, og komme dog aldrig nogen Vei, førend vore Renter blive nedsatte. OeconT.I.45. *Vil du roe med Værdighed, | Ro, som jeg, mod Strømmen! Bagges.Danf.III.24. MO. D&H. sejle med ell. (lige) mod strømmen: vi seilede hîd môd strømmen. Moth.S883. At sejle ned med Vandet (Strømmen). Wolfh.MarO.468. (nu l. br.) billedl.: Mau.II.231. Vil hun da være den eeneste, som vil seile imod Strømmen, og bekymre sig om Kiærlighed i Ægteskab? Skuesp.V.189. MO. jf.: det er eet og det samme, at sige et Fruentimmer imod, og at seile imod Vind og Strøm. Skuesp.VI.51. svømme med ell. mod strømmen: Vandet løb saa stærkt afsted, at man knap kunde svømme imod Strømmen. HCAnd.(1919).I.26. (nu l. br.) billedl.: Hang til Laster maa tage Overhaand. De faa retskafne Mænd . . kunne med al deres Bestræbelse, for at svømme imod Strømmen, ei tvinge det mere. Balle.Bib.I.XV. Det er let at svømme med Strømmen. Mau.9734. Vogel-Jørg.BO.545. i forb. som kæmpe (VSO.), staa (smst.), stride (Biehl.DQ.I.118. Oehl.Tord.(1821).101) ell. (nu l. br.) være mod strømmen, næsten kun billedl. Hand er altid imôd strømmen. Moth.S883. Et Menneske, som er alltid imod Strømmen, og viser sig fortrædelig . . er og brutal paa sin Maade. Mossin.Term.733. 2) om samling af vand ell. andet flydende, der glider, rinder (stærkt, hurtigt).   om forb. som (i) stride strømme se II. strid 2.1, jf. u. stride 1.3.    2.1) om (stærkt, hurtigt) fremadglidende vandmasse, der oversvømmer noget, baner sig vej ell. flyder af sted i et leje, løb; især om vandløb (egl. m. stærk bevægelse af store vandmasser), rindende vande i al alm.; ogs. i mere spec. anvendelser, fx. (dial.) om aa, bæk (Feilb.), (foræld.) om flod i al alm., (geogr.) om hovedflod, der umiddelbart flyder i havet (jf. PEMüll.³523. Sal.²XXII.472). fra Flodens (dvs.: Eufrats) Strøm indtil Ægyptens Bæk. Es.27.12. De fornemmeste Strømme i Landet (dvs.: Bornholm) ere: Bagge-Aae, Blykoppe-Aae (osv.). Thurah.B.32. Der fandtes ogsaa mindre Strømme i Dalen, hvilke alle fulde i den store Flod. Hauch.II.358. *Eid'rens Strøm. Boye.PS.IV.151. Skibet ligger paa Strømmen (dvs.: paa floden). Harboe. MarO. *Der bugter sig en Strøm mellem Skovbakker hen. Drachm.VD.5. en typisk Flod . . bestaar af 3 Dele: et 1) Samlebassin . . selve 2) Strømmen, hvor Vandet løber samlet i et bestemt Leje, idet den graver sig ned i Underlaget, og endelig 3) Mundingskeglen. Steensby.Geogr.164. Møllen . . havde ikke nogen videre Mølledam. Den laa nærmest paa Strømmen, som det hedder i Møllesproget. AarbVends.1934.313. (foræld.) i ssgr. m. propr. som 1. led, brugt som flodnavne, fx. Donau- (Holb.Kandst.II.1. sa. Herod.332. VSO.), Ejder- (Schousbølle. Saxo.95), Neva- (VSO.), Nil- (Raff.(1784). 521. Ing.RSE.VIII.70), Rinstrømmen (s. d.).    billedl. ell. i sammenligninger. Han var en Strøm der igjennembrød sin Dæmning. Ew.(1914).IV.160. *Om Strømmen mod dig bruser – vov at staae! Blich. (1920).V.180. *O søde Naade-Stand! | Hvor Livets Strømme rinde. Brors.231. *Lovsynger Ham (dvs.: gud) i Gry og Kveld, | Med Livets Strøm af Jakobs Væld, | I Kirker alle sammen! Grundtv.SS.I.429. synke i glemselens strøm olgn., blive glemt; gaa i glemme. Mau.II.373. D&H.    2.2) (nu især poet. ell. i stednavne) om hav ell. farvand (egl.: m. stærk strøm (1)); især om forholdsvis smalt farvand (fx. ml. øer, grunde); ogs. (jf. bet. 1.1) om midten af et farvand (i forb. som ude paa strømmen. Tuxen.Søfart.467) ell. (især i flt.) om vandet i havet: vande. Kongen . . maatte udsende Krigs-Skibe for at holde Strømmene reene (dvs.: for fjendtlige skibe). Holb.DH.II.801. *Over til Skaanes Kyst, | som hæver solbelyst | op sig af de dybe, dunkle Strømme. Ploug.I.16. i forb. de danske strømme (KSelskSkr. I.241. Grundtv.PS.VI.362) ell. kongens (Moth.S883. CPalM.O.388), rigets (VSO. JVJens.NG.296. Rosenkrantz.Tordenskiold. (1939).24) strømme, de danske farvande.   (foræld.) om (forsk. dele af) havneløbet i Kbh. ingen til Pramme sløifede Skibe maa ligge nogen Steds paa Strømme eller i Kanalerne i Khavn til Brug, som Pakhuse. Pl.²⁵/₆1778. især i best. f.: Sophie er . . syg . . Hun skal i Bad (koldt Bad paa Strømmen. Desværre! Det er en Udgivt mere). Gylb.(Heib.Fam. 113). “Strømmen” . . kaldtes . . Vandet mellem Slottet og Amager. TroelsL.HF.I.35. Skibet varpedes nu ud i “Strømmen” – det nuværende Havneløb. Orlogsværft.71.   som 2. led af ssgr., brugt som propr. Bøgestrømmen. Trap.⁴III.472. Færgestrøm (i Smaalandsfarvandet). Den danske Lods.(1925).490. Storstrømmen (s. d.).    2.3) om (hurtigt ell. krafligt) rindende masse af andre vædsker ell. flydende legemer; flod (I.3.1); ofte (m. overgang til bet. 3.4) som udtr. for, at vædsken rinder, fremkommer i stor mængde, ell. at en dertil knyttet foreteelse sker i stort omfang; væld. *Tidt Taarers Strøm (Brors.304: Taare-Strøm) paa Kinden flød. SalmHus.569.5. Blodet styrtede frem som en Strøm (Chr.VI: løb ham, som af en post). 2Makk.14.45.   i forb. som en strøm (ell. strømme) af blod, taarer ell. (nu næppe br.) en strøm (ell. strømme) blod, taarer. fra begge Christi Hænder udløber en Strøm Blod (dvs.: paa et alterbillede af korsfæstelsen). Thurah.B. 152. *Strømme Taarer ei forsone | En ægteskabelig Tyran. Bagges.Ungd.II.156. “Nu, derfor behøver De ikke at spotte og mishandle mig,” gjensvarede jeg under en Strøm af Taarer. Hauch.IV.326. Der flød Strømme af Blod. Mau.II.373. jf. bet. 3.4: (J. C. Jacobsen) kunde kassere Strømme af Øl, naar han fandt det utilfredsstillende. JohsSteenstr.CJ.70.   i forb. i strømme, (flydende, rindende) i store mængder ell. (meget) stærkt, voldsomt; især i udtr. for stærk graad, stærk regn, stor blodsudgydelse, overdaadigt drikkeri; ofte i forb. som flyde, rinde ell. (om regn) styrte ned i strømme. *Graad og Blod i Strømme flyder. Bagges. SV.42. Regnen styrtede ned i Strømme. Hrz.IX.155. *Over Thyras brustne Led | Blod i Strømme randt. Ploug.I.104. Om Aftenen var der store Festligheder . . Vinen flød i Strømme. VKorfitsen.F.94.   i forb. som det regner strømme ned, se I. regne 1.1.    2.4) uegl. (herald.) om stiliseret tegning af en strøm (2.1), brugt som heraldisk figur. To (bølgelinier) danner en Strøm eller Bølge . . for saa vidt Figuren har en fra Skjoldets “Bundfarve” afvigende Farve. PBGrandjean. Heraldik.(1919).100. 3) hvad der minder om en strøm (1-2).    3.1) (jf. fx. Ild-, Stjernestrøm) om hurtigt glidende bevægelse af luftmasse (ell. hvad der føres gennem luften, fx. røg, lugt), lys, ild olgn. i en stribe, bane, zone, ell. om selve (striben, zonen af) den fremvældende masse. *Morgensolen Lysets Strømme | Udøste over os. Rahb.PoetF. II.168. Buldret druknede i Blæstens suusende Strøm. Blich.(1920).XIV.207. *En Strøm af Duft fra Urt og Blad. Winth.X.130. *Den (dvs.: en sky) sejled i Luften. Ah, det var dejligt | Saadan at vugges af Ætherens Strømme. Drachm.SH.49. paa Sletten flød Solskinnet endnu i lange, skraa Strømme. Saint Exupéry.Postflyveren.(overs.1941).31. (vulkanen) udspruder Flammestrømme og Røg. Birckner.Tr.180.   (jf. Stjernestrøm; astr.) om himmellegemers (tilsyneladende) bevægelse; navnlig om stjernehobes bevægelse. Heegaard.Astron.201. BerlKonv.XX.275. jf. bet. 3.2: alle Planeterne førtes om den (dvs.: solen) af en Strøm, som . . blev sat i Bevægning af Solens Rulling omkring sin Axel. Kraft. (KSelskSkr.III.215).    3.2) om fysisk kraft, energi, paavirkning, der udstraaler fra noget (en kraftkilde) og følger en bestemt bane, vej. I Bevægenerver gaar Strømmen fra Nervecellerne ud mod Nervetraadenes Endeforgreninger i Musklerne (jf. Nervestrøm). Sal.²XVII.827.    især: elektrisk ladning, der er i bevægelse; elektricitet, der følger en vis bane, ledning. I Telegrafapparatet benyttes to Strømme, Liniestrømmen og Lokalstrømmen. DSB. Tjen.I.33. Der var endnu ikke Strøm i de elektriske Ledninger. Buchh.SP.293. Hun husker pludselig, at hun ikke afbrød Strømmen til det elektriske Strygejern. TidensKvinder. ¹⁵/₁₀1929.34. billedl. (jf. bet. 3.5): Der var stærk Strøm i de irskfjendtlige Følelser. Rørd.DBU.58. Uimodstaaeligt dreves han . . mod Personer, i hvem der var Strøm. JacPaludan.UR.162. Komedien er skrevet meget tæt, men med fuld Strøm. NMøll. VLitt.III.230.    slutte strømmen, se II. slutte 2.4.   i særlige forb. m. adj. elektrisk strøm: Paulsen.II.260. billedl. ell. i sammenligninger: Han greb hendes Haand med et fast Tag; han følte en elektrisk Strøm gjennemsitre sig fra Haandledet ud i hele Legemet. Schand.VV.320. Det var, som en elektrisk Strøm løb Bordet rundt . . Kongen havde klappet Lauzun og hvisket til ham. sa.IF.20. ensrettet, galvanisk, jævn, primær, sekundær, sluttet, teknisk, vagabonderende strøm, se ensrette, galvanisk, Jævnstrøm osv. stærk, svag strøm, se stærk 6.3, svag. magnetisk strøm, bevægelsen af kræfterne i et magnetisk felt. Scheller.MarO. Sal.²XII.339.     3.3) om (frembrud, væld af) længere, sammenhængende (jævnt glidende, flydende) (række)følge af lyd, ord   om tonefølge. *Selv det haarde Metal smelter i Tonernes Strøm. Hauch.SD.I.16. Musiken blev til en jævnt glidende Strøm af Toner. ErlKrist.DH.130.   især om hurtig og ordrig tale; ordstrøm; ogs. (i forb. som talernes, samtalens strøm) om uafbrudt række taler ell. samtales uafbrudte forløb; ofte (især i forb. m. præp. af) m. overgang til bet. 3.4, om stor mængde, “flod” af ord, taler osv. han fik ikke Tid til at reflektere herover, Underholdningens Strøm rev ham med. Goldschm. I.264. Hvor lidet eller meget der af denne Strøm (dvs.: en skriftlig lobhudling) er sandt. Brandt.CP.375. N. N. aabnede talernes strøm ┆ jf. bet. 3.4: han (ødsler) Strømme af Samtaler paa dem, der tilfældigvis er til Stede. HarNiels.TT.II.11. i forb. som en strøm af eder, ord: Jeg takkede ham med en Strøm af Beundringer. Bagges.L.II. 213. *med den matte usle Strøm af Ord | Er Thoras Tro og Kierlighed betalt! Oehl. ND.296. Skytten . . gav nu sin indeklemte Harme Luft i en Strøm af Eder og Forbandelser. Blich.(1920).X.61. Over Hans Mikkelsen udlades en Strøm af Skældsord. CSPet.Litt.266. i forb. talens (sj. stemmens. Winth.II.1) strøm: *fra hendes Hjertes friske Kilde | Ustandset flød den lette Tales Strøm. PalM.AdamH.I.46. saa lukkede han op for sin Tales Strøm. Rønberg.GK.13. i forb. en strøm af veltalenhed, veltalenheds strøm: med en Strøm af Veltalenhed førte hun ham gjennem Gangen. HCAnd.SS.IV.142. (hun) brød . . ud i en Strøm af Veltalenhed om al den Glæde, hun lovede sig. Brandes.XI.23.    3.4) egl. om jævnt glidende bevægelse af ting, levende væsener, der danner en sammenhængende linie ell. række, ell. om selve den glidende masse, mængde; i videre anv.: uafbrudt rækkefølge ell. (fremkomst, frembrud af) store mængder, stort antal af noget; væld, flom af noget. (han) styrtede sig i en Strøm af Adspredelser. Hauch.VII.156. Karl fik Lov til at lukke op for sine Minders Strøm. DagNyh.³/₈ 1913.Till.1.sp.4. en ustandselig fortsat Strøm af Bøger. Pol.¹/₂1921.5.sp.4. I Dag ventes der en ny Strøm af Ansøgninger. smst.⁷/₁ 1943.1.sp.5.   om (uafbrudt glidende bevægelse af) menneskemasse; ogs. uegl. om (stærk) ind-, udvandring, søgning, besøg. Han skreed frem med Strømmen af sin Hær. Blich. (1920).I.59. Strømmen af rejsende Englændere . . begyndte at oversvømme Schweiz. Brandes.V.547. Moskva havde den Gang 300,000 Indbyggere, men i Strømme havde de forladt Byen. NatTid.⁶/₇1941.12.sp.4. jf.: Hei see! der har vi en frisk (dvs.: en ny patient), det gaaer jo ligesom en Strøm. Holb. Hex.III.3. følge strømmen, se u. bet. 1.2.   foretage øvelser i strøm olgn., (gym.) foretage gymnastiske øvelser, saaledes at den ene deltager følger umiddelbart efter den anden. Gymn.I.165. Folkeskolen.1927.510.sp.1.   (sj.) i udtr. for at være paa mode, gøre lykke, være i vælten. jeg er her (dvs.: i Leipzig) igen paa Strømmen, jeg hører til Modeartiklerne. HCAnd.BC.II.63.    3.5) om fornemmelses, følelses, stemnings virken ell. forplantelse (fra et individ til et andet), om tids, udviklings (uafbrudte, hurtige) gang, forløb, ell. om (frembrydende, stærk) indflydelse, paavirkning, udvikling, gæring, aandelig bevægelse (i et sind, samfund, paa et vist felt); strømning. Charles følte . . ligesom en ny Strøm af Liv i sine Aarer. Hauch.VII.332. (jeg) fandt Leilighed til at styrte mig i Begivenhedernes Strøm. Gylb.I.106. Ødelæggelsens Strøm. MO. Andre (folk) er først senere (dvs.: end indere, grækere og romere) komne ind i den store Kulturs mægtige Strøm (jf. Kulturstrøm). GBang.EK.I.8. Sprogudviklingen . . viser (ofte) modgaaende Strømme. Brøndum-Nielsen.GG.I.294. *Tidens Strøm med jævne Fart henflyder. Rein.ND.108. Tidens Strøm . . bortskyller Ord og Sagn . . og udsletter Oldtidens Mærker. Grundtv.Saxo. I.XIV. adskilligt, som vi i Hast mærker med hans Navn, (er) Fællesgods, der flyder paa Tidens Strøm. EllenJørg.HH.170. *let er hans Flugt henad Timernes Strøm! FGuldb.I.44. Rimest.IA.9.3.2 Det viste sig allerede næste Morgen, at der ikke var Strøm paa Vognen, og at der heller ikke kom det. JKruuse.MH.74.    elektrisk strøm. ældre: Det ved den meget stærke elektriske Strøm frembragte Lys. BerlTid.2/11 1881.1.sp.6.   3.3 bevidsthedens strøm, se Bevidsthed 2 S.   

Strøm-, i ssgr. [ˈsdro̤m-] spec. ⚙ af Strøm 3.2, fx. (foruden de ndf. medtagne) Strøm-afbrydning, -afledende, -aftagning, -anlæg, -bane, -belastning, -element, -energi, -enhed, -forbrug(er), -forgrening, -forstærkning, -forsyning, -fortrængning, -frembringelse, -frembringer, -giver, -impuls (se u. Impuls 1.2), -levering, -løs, -mængde, -spænding, -stød, -svingning, -tab, -tilførsel, -tilslutning   til Strøm 1(-2) fx. Strømforhold, -gebet, -hastighed, -iling, -kirring (se u. Kering 1), -kraft, -munding, -regulering, -spaltning.

 strømme, v. [ˈsdro̤mə] -ede ell. (nu ikke i rigsspr.) -te (Wess.216. Rein.117. Ing.RSE.V.235. jf. Moth.S884. Feilb.), tidligere ogs. skrevet -de (Oehl.Eventyr.II. (1816).153). vbs. -ning (s. d.), jf. Strøm. (ænyd. d. s., oldn. streyma, ty. strömen; afl. af Strøm) 1) til Strøm 1-2, om vædske, noget flydende: være i en (kraftig, hurtig) glidende bevægelse; flyde, løbe, rinde i en strøm (2).    1.1) til Strøm 1 og 2.1-2. Floden strømmer med stor Voldsomhed i den snevre Kløft. MO. I den lange Vinternat . . lød Elvenes Rislen og Strømmen. JMJensen.FridtjofNansen.(1926).17. jf.: *Guld i Canalerne strømmer. Drachm.SH.99.    1.2) til Strøm 2.3; ogs. (jf. bet. 2.4) i videre anv.: rinde, vælde frem i stor mængde; om drikkevarer: findes, drikkes i store mængder, overdaadigt. (han kan ikke) høre tale om sin sidste Kone uden Taarene strømme ham paa Kinden. Holb. Pern.I.7. Der strømmede Blod paa Valstedet. vAph.(1772).III. *taus sidder Freia i strømmende Graad. Pram.Stærk.93. *Paa Skydebanen Champagnen | massevis strømmet har. Schand.SD.55. hun græd, saa det strømmede. Bang.L.139. Regnen strømmede. MylErich.S.132. i udtr. for blodstigning til hovedet, rødmen: Blodet strømmede mig til Hovedet. D&H. 2) til Strøm 3: være i en jævnt glidende bevægelse, der minder om en vædskes strøm; vælde frem som en strøm ell. (frem)-komme i stor mængde.    2.1) til Strøm 3.1. *Bag ham hylede Luften i sælsom Hvirvel, og Gnister | Strømmede efter hans Fart, lig Tordnerens taggede Pile. JMHertz.Isr. 194. *Der strømmer i Huset balsamisk Luft, | Der kongelig Nardus flyder. Ing.RSE.VII. 154. *Hvad er den Sol, der strømmer | fra Himlens vide Hvælv, | mod den min Sjæl sig drømmer | dybt inde i mig selv! Stuck. S.26.    2.2) (især fys.) til Strøm 3.2. en magnetisk Hvirvel (findes) omkring strømmende Elektricitet. Sal.²VI.867.    2.3)  til Strøm 3.3, om toner, tale olgn. *Tidt Suk . . frem fra dit Hjerte strømte. Rein.379. *Fra Læben nu fortrolig Talen strømte. Ing.RSE.V. 235. *de store Klokker . . | Hvis Toner strømme liig en vældig Flod. Hauch.SD.II. 73. Børnene . . lader Spørgsmaalene strømme. OlesenLøkk.KB.18. jf.: naar man for ingen Nærværende kan yttre sine Bekymringer, saa strømme de . . af Pennen, naar man skriver til Fraværende. Hjort.KritLit.I.123. i forb. som strømmende tale, veltalenhed: (man) lyttede . . til hans strømmende Tale. Nathans.GB.323. en strømmende Veltalenhed . . er temmelig almindelig hos slaviske Folk. DagNyh.¹⁵/₄1907.1.sp.1.    2.4) til Strøm 3.4; egl. om (hvad der danner) et baand, en række olgn.: være i hurtig, uafbrudt glidende bevægelse. *Ganger! staar du nu og drømmer! | Nej, jeg ser det, Vejen strømmer | Hurtig bort dig under Hoven. JPJac.I.312. Tusender af Fugle suser omkring Baaden, og Filmen strømmer gennem ens Hænder, uden at man véd, hvor den bliver af. Rørd.AM.22. Traadene strømmede stille og stramme fra Faderens Plads, mens Vadmelstykket eller Lærredet voksede evigt og usynligt Dag for Dag. NJeppesen.HT.10.   især i videre anv.: komme i uafbrudt rækkefølge; bevæge sig mod et maal, komme til stede, fremkomme i stort antal, stor mængde; ofte i forb. m. til til angivelse af maalet ell. den, der modtager noget i stor mængde. *Fred, Retfærdighed og Glæde | Strømmer til os paa dit Ord. Salm Hj.185.2. Saa snart vor fælles Plan gaar i Kraft, saa strømmer Pengene jo rigeligt. Skjoldb.ML.23. om mennesker: Projectmagere i Hobetal vil strømme hid. Holb.Rpb.I.6. De Spadserende kom strømmende fra alle (havens) Gange hen til (stedet). Tode.IX.89. I Dag strømmer Københavnerne til Dyrehaven. BerlTid.¹⁹/₂1933.M.5.sp.1.    2.5)  til Strøm 3.5. *O! hvilken Følelse strømmer i dette Bryst! Bagges.SV.80. Oehl.XIX.263. jf. bet. 1.2: Selvmedlidenheden strømmer over ham som den varme Regn. Brodersen.S.82.   part. strømmende brugt som adj.: som udfolder sig frit og kraftigt, har frit løb ell. er præget af virksomhed, udvikling, livsudfoldelse. den fuldstændige Mangel paa strømmende Bevægelse, hvori Dage paa Landet kan glide hen. Schand.SB.40. Festen var forøvrig præget af Elskværdighed og strømmende Lystighed. sa.O.II.122. aldrig havde Jørgine følt Verden saa ny, Tilværelsen saa strømmende og forhaabningsfuld. JVJens.J.48. 3) (l. br.) m. subj.-skifte, især i forb. m. med: udsende strømme af ell. være oversvømmet af, fuldt af noget rindende; flyde (med). Rendestenene . . strømmede med Blod. Mynst.Levnet.89. Mit Øie strømmer (Chr.VI: flød) og bliver ikke stille. Begr.3.49. i udtr. for overflod af drikkevarer: *Alt Flaskerne de røres; | Rigt strømmer Torvet med Viin. PMøll.(1855).I.120. *Med Viin og Mjød og Godtøl | Det strømmed og det flød. Winth.HF.318.   m. fuld som præd. hans Ansigt strømmede fuldt af Blod. Søiberg.KK.II.119. 4) i trans. anv.    4.1) (højtid., l. br.) lade noget strømme (ud); udsende en strøm af noget. *Den smeltende Sang | Til hendes Hjerte strømmed | Sin velsignede Klang. Winth.X.162. *Sydens Sol har strømmet hede | Straaler i dens (dvs.: en mimoses) høie Stamme. Hrz.JJ.I.141.    4.2) (efter eng. stream the buoy, ty. die boje strömen)   i forb. strømme bøjen; dels: kaste bøje i søen for at undersøge, om den er tæt, trækker vand. Harboe.MarO. Scheller.MarO. dels: efter at ankeret er faldet (og i bund), udkaste den bøje, hvis bøjereb er stukket paa ankeret. PGünthelberg.Søe-Krigs Haand-Bog.II.(1768).45. OrdbS. 5) i særlige forb. m. adv.    5.1) strømme frem, (jf. fremstrømme) flyde frem i en strøm (strømme)   til bet. 1 (især: bet. 1.2). Blodet strømmede frem. Chievitz.FG.210. han lod Bække strømme frem (Chr.VI: udførde flydende vande; 1931: lod Bække rinde) af Klippen. Ps.78.16. Graaden, som han indtil nu havde holdt tilbage, strømmede frem. Søiberg.KK.II.127.   til bet. 2; fx. til bet. 2.1: Damp . . strømmer frem herfra. Ursin. D.146. til bet. 2.4: *Nu strømme Skarer frem, som radviis skilles ad. CFrim.Poet.23. StDrewsen.K.156.    5.2) strømme ind, (jf. indstrømme) flyde, vælde ind i en strøm (strømme).   til bet. 1(1). Ved Digebruddet strømmede Havet ind over Markerne. VSO. jf.: *en Havbugt | Fra Norden strømmer ind. Bagges.NblD.297.   til bet. 2.1. Hun aabnede Vinduet, saa den friske Luft strømmede ind. KMMøll.D.90.   til bet. 2.4; især dels om menneskemængde ell. (især spøg.) om enkelt(e) person(er). *Døren (dvs.: til juletræet) aabnes, og man strømmer ind. PFaber. VV.114. det strømmede . . ind mæ Folk. B.T.¹⁸/₆1939.4.sp.1. dels om ting ell. forhold: blive bragt, tildelt en i mængde, stort antal; vælte ind. *Lad Ulykker strømme ind. Brors.298. Foræringer til Kirken strømmede rigeligt ind (fra) Pilgrimme. Molb.DH.II. 129. Han er ogsaa en daarlig Makker til at besvare de talrige Breve, som strømmer ind til ham. Jørg.OF.112.   til bet. 2.5. *Man længe nok maa sige, | At Kjærlighed er blind, | Det blir dog Lysets Rige, | Hvor ret den strømmer ind. Grundtv.PS.VI.10. Ad mange . . Veje er Eventyr-Motiver strømmet ind i Folkeviserne. OFriis.Litt.119. (især i forb. m. paa) i udtr. for, at en tanke, følelse olgn. trænger ind paa en: iaften strømmede det ind paa hende med Længsel efter dem. FIsraelsen.Ragna.(1900).133. Tankerne strømme ind paa mig. D&H.    5.3) strømme ned (jf. nedstrømme)   flyde, glide ned i en strøm (strømme); fx. til bet. 1: *Regnen strømmede ned fra Sky. Bøgh.D.II.308. Taarerne . . strømmede hende ned over Kinderne. TDitlevsen.BF.69. til bet. 2.1: Der strømmer Kulde fra Grønland ned over Norge. Pol.³/₄1940.4.sp.4. til bet. 2.4: *Gode Gud, din Miskundhed | Strømmer daglig til os ned. SalmHus.13.1. om mennesker: Folk strømme ned fra Logerne (i teatret). Tode.IX.328.   (sj.) trans., til bet. 4.1: lade strømme ned. *(blomsten) strømmer i mit Hjerte ned | Sin Duft og sin Livsalighed. Winth.III.55.    5.4) strømme over (jf. overstrømme)   gaa over sine bredder, randen af en beholder olgn.; flyde, løbe over. som et Skyl af mægtige Vande, der strømme over (Chr.VI: overløbe; 1931: skyllende Vande), skal han slaae ned til Jorden med Magt. Es.28.2. Bække og Aaer strømmer over og fylder Slanker og Slugter med blinkende Vand. KBecker.B.41. jf.: de tilsyneladende saa ubetydelige daglige Indtryk, der lidt efter lidt fylde Bægeret, saa det maa strømme over. Vodskov.SS.199. i videre, billedl. anv., især som udtr. for, at en følelse overvælder en og giver sig udtryk i ord ell. handlinger, skaffer sig frit løb. jeg (har) kuns een Gang . . fundet Folk, for hvem jeg kunde lade Hjertets Fylde strømme over paa Tungen. PMøll.(FCOls.PM.52). hendes Moderhjerte strømmede over. Elkjær.MH.73. ofte i forb. m. af: Jesuiternes Relationer om China strømmede over af Beundring og Lovtaler. Molb.F.67. ingen kunde . . strømme gladere over af Lovord, når noget behagede ham. Blaum.Sk.239. hans Hjerte strømmede over af Medynk med hendes Sorg. EChristians. Hj.318.   i forb. m. i: i en strøm glide, flyde over i noget; ofte billedl. Iøvrigt strømmede Tiderne i disse Eventyr over i hverandre, Riddere fra det runde Bord mødtes deri med Diderik af Bern og hans Kæmper. Hauch.MfB.159.   (sj.) trans.: lade noget strømme over (i). Kvindeligheden (har) en afgørende Betydning for mange af de Mænd, (Jakob Knudsen) skildrer . . Kvindelighed . . som det, der bliver ved at strømme nyt Liv over i ham, naar han med sin Forstand og Vilje ligesom har brugt sit eget Liv op. Roos.JakobKnudsen.(1918).31.    5.5) strømme sammen (jf. sammenstrømme), flyde sammen til en bredere strøm, en samlet mængde osv.; i egl. bet.: Plantens Vædsker strømme sammen til de stukne Steder. Manufact.(1872).259. Snavset har (i storbyerne) Hundreder af Afløbsrender, men ude paa Landet maa det alt strømme sammen i en eneste stinkende Pøl. Reinhard.FC. 243. billedl., især om mennesker: *Folket strømmer sammen. Gjel.KH.3. til Fods strømmede de (1819: løbe de) sammen derhen fra alle Byerne. Marc.6.33(1907).    5.6) strømme til (jf. tilstrømmende, Tilstrømning), især (til bet. 2.4): komme til et sted, indfinde sig hos en i mængde, stort antal. en stor Mængde strømmede til for at høre, hvad han vilde sige. Holb.MTkr.560. Fra alle de tilstødende Gader strømmede flere og flere Vogne til. Thiele.Breve.33. Teatret . . fortsatte under hele Krigen. Folk strømmede til. PReumert.Masker ogMennesker.(1940).123. (spøg.) om enkelt(e) person(er): vent nu bare te' a' han Admiralen, der holder Orden paa Folk, æ' sunket lidt hen paa Straastolen – saa strømmer vi (dvs.: to vagabonder) til! StormP.P.12.    5.7) strømme ud (jf. udstrømme).   flyde, glide ud i en strøm (strømme); til bet. 1: Moth.S884. Blodet strømmede ud af Saaret. MO. alle de Vandløb, som strømmer ud i Roskildefjord. Rist. FT.143. en af de Floder, der strømmede ud fra Gletscherranden. AarbTurist.1933.13. til bet. 2, fx. til bet. 2.1: Rusende sød strømmer Lindeduften ud i den lune Luft. Rørd. KK.95. Gassen strømmer ud. D&H. til bet. 2.2: HHolst.Elektr.I.29. til bet. 2.3: Ordene strømmede ham ud af Munden. VSO. hans Bitterhed strømmer ud over Alt og Alle. Vodskov.SS.3. til bet. 2.4: han saae mangfoldige, pyntede Herrer og Damer strømme ud af Stadsporten. Ing.EF.II.102. til bet. 2.5: saaledes strømmede herfra Livskraften ud giennem det vide Rige, og strømmede hertil atter tilbage. Mynst.Sørgetaler o.Chr. VIII.(1848).6.   (sj.) trans.: lade noget strømme ud. *Skyen strømmer ud sin Lue. Abrah.ChrK.28. Viintræet . . strømmer sin Saft ud giennem alle dets Grene. Mynst. 4Præd.43.5.6 strømme til. 546,51 (spøg.) om enkelt(e) person(er) Adolf (: en person i Henrik Hertz' Sparekassen) .. finder sin største Lyst i at hjælpe andre, han strømmer til naar hvem som helst er i Knibe. BilleskovJ.DD.III.189.