Stor-lasse, en. [5.5] (ogs. Stor-las ell. Store-lasse ell. i to ord: store Lasse, se ndf.). (ænyd. storlasse; om 2. led se Lars; nu næppe br.) person, der er stor paa det, spiller fornem ell. er vigtig, pralende. Af to Onde maatte han heller være Gallfrantz end Storelasse. Luxd.FS.3. jf.: jeg sendes med Ærinder til høie og storlassede Fruer. Biehl.DQ.III.272.   især i forb. gøre storlasse af sig ell. gøre sig til storlasse, bramme; prale. gøre stôre Lasse af sig. Moth.L55. at hand saa reent skal forglemme sig selv, slaa mig Rynker paa Næsen til alting, og giøre sig til Stor-Lasse. KomGrønneg.II.202. Hand staar her og giør sig til Stoor-Las. LTid.1738.388.