Stivhed Stiv-hed, en. flt. (l. br.) -er. (ænyd. d. s.) det at være stiv; især i flg. anv.: 1) til stiv 1. *Den Stivhed ei jeg føler meer, | Som os den kolde Alder giver. Wess.Forp.43. Stivhed i Lemmerne. Thiele.III.109. spec. (landbr.) om fejl hos hest. Stivhed hos Hesten fremkaldes efterhaanden ved anstrengende og lang Tjenestetid. LandbO.IV.404. m. h. t. erektion af mandslemmet. vAph.(1759). m. h. t. karakter, væsen olgn. jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed (1931: i deres Stivsind); de vandrede efter deres egne Raad. Ps.81.13. Du kalder Stivhed og Haardnakkenhed Bestandighed, men den skal jeg strax spæge. Holb.Abrac.III.7. (hans) Hurtighed og Stivhed i gode Beslutninger. Ew.(1914).IV.213. Stivheden i hans Karakter skabte Sympati for en Optræden, som var konsekvent. Linvald.KF.112. UfF. 2) til stiv 2; jf.: Consistents, Stivhedsgrad. Ørst.IX.15. m. h. t. plante, haar, børste olgn. De dyrkede Rugsorter adskiller sig . . i Henseende til . . Straaets Stivhed. Sal.2XX.484. (fagl.) m. h. t. papir, pap olgn. (matricepappet har) den meget store Fordel, at det, naar det er tørt, stivner fuldstændigt . . Jeg anser det for sandsynligt, at denne Stivhed praktisk talt er uforgængelig. LJac.SvenskevældetsFald. (1929).8. m. h. t. klædedragt olgn. vAph. (1759). ⚙ m. h. t. konstruktion olgn. Stivhed kaldes den Egenskab hos en bærende Konstruktion, at dens Formforandringer under Belastningens Indvirkninger er forholdsvis smaa. Sal.2XXII.320. Thaulow.M. II.48. 3) til stiv 3 m. h. t. tovværk. (hjælpebraserne) hales til lige Stivhed med Mærsebraserne. Bardenfl.Søm.II.4. 4) til stiv 4. især () m. h. t. skib. SøkrigsA.(1752). §195. Scheller.MarO. m. h. t. vind(styrke). Vinden . . tog til i Stivhed. JVJens. HF.158. 5) til stiv 5. om udtryk, stil olgn. et Sprog som det latinske, hvis lange Liv er købt ved en vis Stivhed. Blatt.OU.129. m. h. t. person, karakter osv. Det oprigtige Venskab . . har en vis Stivhed og Alvorlighed hos sig. Schytte.IR.I.74. et Anarchie (i digtekunsten) er meget fordærveligere, end den Stivhed, hvormed det Skolerette fremtræder uden Aand. MdsskrLitt.V.202. 1 Mon ikke saadanne smukke Damers Nærværelse har bevirket en vis Stivhed blandt Medlemmerne (i stænderforsamlingen) . Hr.Sørensen.27/3 1861.sp.12. Vis mere +